- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1055-1056

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dysfagi ... - Ordbøgerne: G - Gefiedel ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1055

Dækblad—Dæmmevand

Gefunkel—Gegenwehr

hinanden, til kanoner, rum til folkene m. m. De gamle
«tredækkere» havde op til 5 d. Større koffardiskibe
har gjerne et d, under det øverste; ofte er dette undre
d. (det saak. tysken-d., mellem-d.) dog indskrænket
til en række bjelker tvers over skibet, uden noget
plankegulv. Store passagerdampskibe har op til 7—8 d. under
hinanden. D. hviler paa tverskibs d.s-bj el ker og
understøttes ogsaa af lodrette d.s-s tøtter. I d. er der luger
til lasten m. m. og lysaabninger, dækket af skylighter;
ganske smaa lysaabninger er dækket af tykt,
prisme-formet glas, de saak. patentglas. Midtskibs, om mastene,
er d.s-plankerne tykkere; denne del af d. kaldes fisk,
mastefisk (s. d.).

Dækblad (hot.), høiblad (s. d.).

Dækfarver er vandfarver, tilberedt med gummi og
honning, der dækker, saaledes at papir og andet
underlag ikke skinner igjennem som ved akvarel- og
lasurfarver. Maling med d. kaldes gouachemaleri (af ital.
giiazzo, vandfarve).

Dækgrund, se Radering.
Dækhaar, se Haar.

Dækken. Stald-d. er et teppe af uld, filt, lærred
el. 1., hvis hensigt er at beskytte hesten mod kulde, regn,
insekter. Ethvert stald-d. maa beskytte den bagre del
af hestens ryg, nyretrakten. Til luksus bruges
brystdækkener, ofte forsynet med hætte. Sadel-d. er et lidet
d., hvis hensigt er at beskytte sadelens stopning mod
hestesved. Trænings-d. ser ud som et lidet stald-d.
og har til hensigt at beskytte nyretrakten under
trænings-arbeidet, som ofte foregaar i skarp morgenluft. Vegt-d.
er et under kapridt brugt sadel-d., hvori findes anbragt
blyplader, hvis hensigt er at bringe den af vedkommende
hest baarne vegt op til, hvad den ifølge løbets
forudsætninger skal bære. Til militært brug anvendes ofte som
sadel-d. et flerdobbelt sammenlagt stald-d. Det saaledes
sammenlagte d. beskyttedes ofte, særlig i tidligere dage,
ved skaberak omtrent af sadel-d.s form, som anbringes
umiddelbart under sadelen. Valrap anbragtes
istedet-for skaberak over sadelen, samtidig beskyttende dennes
pakning.

Dækket vei kaldes ved permanente befæstninger en
udenom graven løbende vei med udvidelser
(«vaaben-pladse»). Den er dækket mod ild fra den fiendtlige side,
men behersket fra bagenfor liggende egne ildlinjer. Den
tjener som beskyttet forbindelseslinje med
samlings-pladse for bevogtningstropper og ved udfald samt er,
ihvertfald delvis, indrettet med infanteri-ildlinjer og for
anbringelse af mitraljøser og smaaskyts til betrygning
af det nærmere fortterræn.

Dækning, det, hvormed en gjæld bliver afgjort eller
hvorved afgjørelsen bliver sikret; betaling af en
gjælds-post ved remisse, kontanter veksler, anvisninger,
varesendelser, eller ved at lade kreditor trassere paa en
anden. Dække, give, indsende eller anvise d.

Dækning (mil.), naturlig eller kunstig anlagt, ydre
beskyttelse mod beskydning. Af kunstige d. kan nævnes:
brystvern (mod frontalild), traverser og skuldervern (mod
sideild), rygvolde (mod ild bagfra), forskjellige slags over-d.
(mod kasteild). Materialet er jord, træ, murverk, jern
og, naar dertil er adgang, sne.

Dækningskjøb, en børsspekulants indkjøb af en vare.

1056

som han har -solgt in blanco,, d. e. uden at han har
eiet varen.

Dækningsverk, et bygningsverk, som tjener til at
beskytte elve- og strandbredder mod ødelæggelse ved
strøm og bølgeslag. Elvebredder dækkes gjerne ved
faskinmatter eller ved en ordnet stenbeklædning, som i
saa tilfælde benævnes plastring, eller ved en jeté af sten.
Ved havet anvendes fornemmelig stenklædning. Under
d. forstaar man ogsaa en mur eller molo opført for at
beskytte et bagenfor liggende havneareal.

Dækplade. I en piadejernsbærers øvre og nedre del
er d. de liggende plader, som dækker vinkeljernene og i
forening med disse giver bæreren det fornødne
modstands-moment. D.s antal kan aftage mod enderne.

Dæksbaad, mindre fartøi, baad, med én mast og
dæk fra for til agter; ingen bestemt type. — Halv-d.
har dæk for og agter og ofte langs siderne, men et
aabent rum midtskibs.

Dæksbatteri kaldes den del af et orlogsskibs skyts,
som staar paa aabent dæk, altsaa ikke i taarne eller
kasematter. Dette skyts er som regel af mindre kaliber
og kun beskyttet af panserskjolde.

Dæksgut (sjøudtr.), ung gut, som netop har begyndt
at fare tilsjøs; naar han har faret en reise eller to, stiger
han til jungmand. Se Skibsmandskab.

Dækslast kaldes den del af et skibs ladning, som
indlastes, stuves eller placeres paa det øverste dæk; den
bestaar almindeligvis af trælast, forøvrigt af gods, som
taaler at udsættes for veir og vind. Tomkasser og anden
ledig emballage indlastes altid paa dæk. Levende
kreaturer transporteres ogsaa som d., men som regel med
specielt dertil indredede skibe, de saakaldte kreaturbaade.
For føring af d. gjælder specielle forskrifter med hensyn
til mængde, indstuvning eller placering til betryggelse
for skib og mandskab.

Dæksnåt (^jøudtr.), fuge mell. to dæksplanker (se Nat).

Dæksofficejr bruges i koffardimarinen i modsætning
til maskinofficer. I fremmede orlogsmariner er d.
en stilling mellem officer og underofficer.

Dækstilling (d.), se Gar d stilling.

Dækvaaben, mere eller mindre fuldstændig rustning
samt skjold, er mere og mere bortfaldt efter ildvaabnenes
indførelse. Hjelm, kyrads og epeauletter er endnu tildels
bibeholdt, væsentlig af traditionelle hensyn.

Dækvekst er den grøde, som vokser op samtidig med
og overskygger de smaa engplanter, hvorved aker lægges
igjen til kunstig eng. Som d. bruges hos os mest rug,
byg og havre, samt grønfor af havre og erter. D.s
opgave er at skaffe engplanterne ly i opveksten og give
avling det aar, engplanterne ikke kan naa fuld udvikling.
Den maa ikke blive saa tæt og svær, at den vil kvæle
de planter, den skal beskytte (se E n g d y r k n i n g).

Dækvinger (vingedækker) kaldes hos insekterne det
første par vinger, naar de som hos biller, græshopper
m. fl. er fortykket og af stivere konsistens, saa at de
ikke tjener som flyveorganer, men til dækning og
beskyttelse for bagvingerne, der under hvilen ligger
sammenfoldet under dem.

Dæmmevand, et lidet vand opunder Hardangerjøkelen,
paa dens vestside, Ulvik herred, Hardanger. Navnet skriver
sig fra, at bræen dæmmede op for vandets afløb, hvorved

Gefunkel (t) n. funklen.
Gegacker (t) n, kaglen.
Gegeige ® n, (slet) flolinspil.
gegen ® {i)mod; i
sammenligning med; overfor; henimod; gjen-.

Gegenbild ® n, modstykke,
pendant.

Gegend ® f, egn; omegn;
kvarter, strøg; kant.

Gegenfiissler ® m, antipode.

Gegenleistung (t) f, nedslag.
Gegenrechnung ®f, kontrol;
modregning,

Gegenrede®f. svartale;
gjen-svar, indvending.

Gegensatz (t) m, modsætning,
kontrast.

gegensåtzlich (t) modsat,
modstridende.

Gegensatzlichkeit ® f, mod-

sætning, kontrast; antagonisme.

Gegenstand ® m, gjenstand;
emne.

gegenstandlich ® objektiv.

Gegenstoss ® m, kontrastød;
ripost.

Gegenteil ® m, modpart; n,
modsætning, det modsatte.

gegenuber ® (lige)overfor; i
sammenligning med. G. n (m).

gjenbo; vis-å-vis ; kontrapart,
modstander. g.stellen konfrontere
(med), g.treten træde op imod.

Gegenwart (t) f, nærvær(else),
overvær; nutid.

gegenwartig (t) nærværende,
tilstede, levende, klar; nuværende;
for tiden, for øieblikket.

Gegenwehr ® f, modverge,
modstand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free