Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødsdans ... - Ordbøgerne: G - Gelegenheit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1071
Gelispel—Gemacht(e)
Dødssynd er efter 1 Joh. 5, 16 en synd, som medfører
tabet af Guds naade. Skolastiken skjelnede mellem
tilgivelige synder, som kun medfører timelige straffe, og
d., som, hvis de ikke tilgives gjennem bodens sakramente,
medfører fortabelse. Petrus Lombardus bestemte d.s tal
til følgende 7: hovmod, vrede, misundelse, livslede eller
tungsindighed, gjerrighed, fylderi og vellyst. Den
evangeliske kirke hævder, at enhver synd er d., forsaavidt den
begaaes forsætlig og derved medfører troens forlis.
Dødstegn, se Død.
Dødt løb. Hvis, ved kapløb af enhver art, dommerne
erklærer sig ude af stand til at fastsætte rækkefølgen af to
eller flere samtidig indkomne konkurrenter, kaldes løbet
(mellem disse) dødt. Ved d. 1. kan præmien (-erne)
komme til deling (pengepræmier), eller rækkefølgen kan
bestemmes ved omløb eller lodtrækning.
Dødvand. «At ligge i d.» er et sjømandsudtryk for
et eiendommeligt fænomen, som er vel kjendt, især i de
skandinaviske farvande. Robaade, dampbaade, som gjør
langsom fart (bugsering), og frem for alt seilere i svag
vind kan «tage d.». Fartøiet mister da sin fart, seilerne
tillige gjeme sin styring, og driver hjælpeløst omkring.
D. kan pludselig «slippe», f. eks. hvis vinden friskner
lidt, eller hvis en seiler, som ikke har d., farer raskt
forbi. — Under sin reise med «Fram» langs Sibiriens
nordkyst var Nansen udsat for sterkt d., og efter hans
initiativ blev en undersøgelse sat igang. Alle beretninger
stemmer overens deri, at d. kun optræder, naar et lettere
vandlag (ferskt eller mindre salt vand) hviler ovenpaa
et tungere (saltere) vand. Under sin fart vil da skibet
frembringe to slags bølger: de vel bekjendte bølger i
grænselaget mellem luft og vand, og usynlige
undervands-bølger i grænselaget mellem det lettere og det tungere
vand. Den store modstand mod skibets bevægelse
skyldes disse undervandsbølger, der kan antage meget store
dimensioner, uden at en iagttager paa skibets dæk aner
deres tilværelse. Hvis toppen af en saadan bølge naar
roret, vil dette befinde sig i vand, som gaar med skibet,
og styringen tabes. Disse undervandsbølger kan kun
gaa med en vis begrænset hastighed, der afhænger af
det lettere vandlags tykkelse og af forskjellen i de to
vandlags specifike vegt. Kan fartøiets fart for et øieblik
forceres op forbi denne hastighed, saa vil bølgedannelsen
i dybet ophøre, «d. slipper», og fartøiet gjør atter sin
sedvanlige fart. D. kan optræde i alle farvande ud for
elvemundinger og andetsteds, hvor et ferskere vandlag
kan dannes ovenpaa et saltere. Men betingelserne for
dets opkomst er særskilt gunstige i de norske fjorde,
hvor blandingen af de to slags vand foregaar langsomt,
og i Kattegat, hvor det ferskere Østersjø-vand flyder ud
over det saltere Nordsjø-vand. [Litt.: W. Ekmans
afhandling i beretningen om Nansen-ekspeditionens
videnskabelige resultater.]
Dødved er ved, som er hugget i safttiden og har
ligget i længere tid ukløvet med barken paa. Den
brænder mindre godt (dødt).
Død vinkel, se Bestrygende.
Dødvegt. 1. D. betegner maalet for et skibs
bæreevne og angiver det antal tons, som skibet kan indtage
af last foruden sin egen vegt, til det naar sit maksimums
dybgaaende, som i enkelte lande er bestemt ved lov.
Dødssynd—Dølgsmaal
1072
Døgnfluer (ephemeridæ).
den saakaldte lastelinje. — 2. D. kaldes den vegt, en
hest under kapridt bærer foruden rytteren. Specielt det
bly, som hesten maa paalægges for at naa den i
forudsætningerne fastsatte vegt.
Døgenigt er laant fra nedertysk dogenicht (høitysk
Taugenichts), eg. en som intet duer (sml. fr. vaurien).
Døgling (bottlenose), se Hvaler.
Døgn var opr. betegnelse for en tid af 12 timer, dag
eller nat, men antog senere betydningen dag og nat.
Sml. det ensartede forhold ved et maa 1.
Døgnfluer (ephemeridæ), en familie af netvingede
insekter med ufuldstændig forvandling, som de
under-gaar i vandet, hvor larverne svømmer raskt omkring i
stimer lig fiskeyngel. De har baade som larver og som
fuldt udviklede tre lange brodformige vedhæng i enden
af kroppen. Larverne lever af rov, medens d. selv ingen
næring tager til sig og kun har rudimentære munddele.
Medens larvernes
levetid kan for
endel arters
vedkommende udstrækkes indtil et
par aar (i alm. dog
mindre), lever de
fuldt udviklede
d. somoftest kun
nogle timer, idet
de dør straks efter
forplantningen.
Eiendommelig er
det saakaldte s u b i m a g o-stadium, larverne undergaar
forinden den endelige overgang til d., idet de faar en
tynd hindeagtig beklædning, som de tilslut kaster af sig.
Døhlen, Knut Thoresen (1855—), n. agronom.
Gjennemgik i 1874—76 Aas høiere landbrugsskole, har
siden været gaardsstyrer, landbrugsskolelærer,
amtsagro-nom. Siden 1893 bestyrer af Smaalenenes amts
landbrugsskole paa Kalnes i Tune, hvilken skole i hans
bestyrertid har gjort stor fremgang. D. er især kjendt
som praktiker, men deltager ogsaa jevnlig saavel i
fag-som i dagspressen i ordskiftet om landbrugsspørsmaal.
Døit, se Duit.
Døl, n. betegnelse for en dalbeboer, ganske forskjelligt
fra dialektordet d. (døla), taabelig person.
Dølen, navnet paa det af A. O. Vinje (s.d.) udgivne
ugeblad paa maalet. Dets første nummer udkom 10 okt. 1858,
blev fortsat under mange afbrydelser, indtil det stansede
midt i sit 8 bd. 24 juli 1870. «D.» var Vinjes andet jeg,
et tro afbillede af hans sammensatte, uregelrette, genialt
ekscentriske personlighed; han kunde ikke leve af den,
men han levede i og for den, i kamp med alle og sig
selv. 5 aarg. af «D.» blev offentliggjort som føljeton i
ugebladet «Vort land». I «D.» tryktes først Vinjes
«Ferda-minni fraa sumaren 1860» og mange af hans digte.
Dølgsmaal. Barnefødsel i d. (hemmelig) ansaaes
tidligere for en egen forbrydelse, forsaavidt barnet var født
udenfor egteskab, og dets død kunde antages forvoldt
ved, at der ikke var sørget for den nødvendige hjælp,
se straffeloven af 20 aug. 1842 kap. 14 § 18. Begrebet
er ikke optaget i straffeloven af 22 mai 1902, se dens
§§ 240—44 og 388—89.
Gelispel ® n, hvisken; sagte
susen.
gelivure (f) f, frostrevne,
geil (t) skingrende,
gjennemtræn-gende.
geilen (t) skingre, hvine, gjalde,
geloben ® (høitidelig) love.
Gelobnis n,. (høitideligt) løfte.
Gelock (t) n, lokkeri.
geit (t) ikke sandt.
Geite ® f, balje; kolle; bøtte,
geiten ® gjælde.
Geltend-machung f, hævdelse,
gjennem-førelse.
Galtung ® f, gyldighed, kraft,
betydning; værdi,
Geliibde (t) n, (høitideligt) løfte.
Geliist (t) n, lyst.
geliisten (|): es geliistet
mich, mich geliistet nach
etw. jeg har lyst til, er lysten
efter.
gelænder — ® Gelånder n —
© balusters, bannisters, ralling —
(f) appui m, balustrade; (trappe )
rampe; main-coulante f; (bro-)"^
parapet m.
gem © (bot.) øie, knop;
ædelsten ; perle; pryde, besætte med
ædelstene.
gemach ® rolig, sagte;
efter-haanden.
Gemach (t) n, gemak, værelse,
das heimliche G. klosettet.
gemåchlich (t) rolig, magelig,
behagelig.
Gemåchlichkeit (t) f, rolighed,
magelighed, behagelighed.
GemMcht(e) (t) n, makverk;
avlelem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
