Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dølefjeld ... - Ordbøgerne: G - gemahnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1075
Clemeinschaft Gemiill
Kritik der Quellen fiir die Geschiclite Heiuriclis VII
(Berlin 1841). Fader til Helene D. (s. d.).
Dønning, lang, forholdsvis lav sjø, som vedbliver,
efterat vinden, som fremkaldte bølgebevægelsen, er ophørt;
især paa det store aabne hav holder d. sig længe.
Dønvigs bøie er et af skibskaptein J. M. D. (1859—)
konstrueret redningsapparat beregnet paa at kunne redde
samtidig op til 16 å 20 personer i havsnød. Apparatet,
der fik broncemedalje ved verdensudstillingen i Paris
1900, bestaar af en at tvnde staalplader bygget, synkefri
kugle, forsynet
med vandtæt
aab-ningsluge og
luft-ventiler oventil.
I det indre er
skot for
levnetsmidler m.v. Den
omgives af en
fender til
beskyttelse mod stod ;
det samme
øie-med tjener den
dobbelte bund,
hvis ydre lag kan
afslaaes.
Apparatet er ogsaa
udstyret med et
lidet seil,
signalflag, ror og et
anker, hvis line
er virret rundt
kuglen.
Apparatet er flere gange
praktisk prøvet,
bl. a. ved (1903)
at strande paa
Jyllands kyst og
(1906) ved at udkastes midt i Nordsjøen.
Dør. Allerede meget tidlig er indgangen eller d. til
boligerne blevet arkitektonisk og kunstnerisk fremhævet.
Huseieren havde trang til straks, idet den fremmede
traadte ind, at vise sin magt og stilling. Baade fra
mykænisk tid og fra Assyrien og Baby’lon kjendes
kunstnerisk rigt udstyrede porte. Fra Irland, hvor vore vikinger
hentede saa meget af sin kultur, beskrives oftere rigt
udstyrede d. og portanordninger. Tildels paavirket af
de kirkelige portaler er vore ældste middelalderske
d.-anordninger, som ved Raulandstuen paa Folkemuseet.
Selve d. har været af planker bundet sammen med mere
eller mindre rigt udstyrede jernbaand. Renaissancen
bragte rammeverket ind. Lidt efter lidt blev tidens
ornamentik, der tidligere hovesagelig havde holdt sig paa
portalen, flyttet over paa selve d. (typisk eks. paa Østraat).
Det 18 aarh.s d. fulgte tidens smag, og Ludvig XIV, XV
og XVI’s stil har man i det ganske gode materiale, som
endnu findes rundt om i vore byer og paa landsbygden.
Dør (sjøudtr.), eg. gjennem, i udtr. hale d., hale stiv,
taat, hale et taug saa stramt som mulig. Eg. et holl.
(nordtysk) ord, der betyder gjennem (sml. t. diirch).
D.-h a 1 e, ogsaa i sjømandsslang om at behandle strengt, plage.
Døra (Døraaen) udspringer i den nordvestlige del af
Dønning—Døveskoler
1076
Dønvigs bøie.
Rondane, flyder først i n.n.v.-lig retning forbi
Døraa-sæteren (s. d.), svinger senere omtrent ret i s. og falder
ud i den nordvestre ende af Atnesjøen, Sollien herred.
Døraasæteren,vakkert beliggende turisthytte i Rondane
paa nordsiden af Døraaen, Dovre herred, Gudbrandsdalen.
D., der ligger i den nordlgie del af Rondekomplekset, er
et knudepunkt for fjeldvandrere i disse trakter.
Doring, Theodor (1803 — 78), t. skuespiller, fra 1845
ved hofteatret i Berlin, en af Tysklands største skuespillere.
Han spillede baade komiske og tragiske karakter-roller,
men var originalest i de komiske.
Dørk (sjøudtr.), lidet dæk, gulv, i et skib, f. eks. i
folkelugar, maskinrum o. 1.
Dørnberger, Karl (1864—), n. maler. Elev af
Bou-gereau. Ophold i Munchen og Paris. Naturalistiske
billeder og illustrationer, landskaber og figurer, i
vekslende udførelse, fortrinsvis vinterlandskaber fra Son.
Repræsenteret i Miinchens Pinakotek.
Dørslag, et fra plattysk indført navn for et
kjøkken-sold, hvis bund dannes af gjennemhullet plade (t.
Durchschlag).
Døsen, dampskibsanløbssted, skydsstation og
post-aabneri (postaabneriet heder Lyster) ved Dale kirke,
Lyster i Sogn. Gjennem D. gaar al trafik til det store
Lyster sanatorium for brystsvage (s. d.), der ligger straks
v. for D., ca. 500 m. oppe i lien.
Døveskoler, døveundervisning. Undervisning
af mennesker, som paa grund af døvhed enten er
stumme fra fødselen eller er blevet stumme i de tidlige
barneaar, var ukjendt saavel i oldtiden som i
begyndelsen af middelalderen. Baade Aristoteles og kirkefaderen
Augustin erklærede døvstumme for ufornuftige væsener,
uimodtagelige for undervisning. Det ældste kjendte
eksempel paa, at døvstumme er blevet undervist, er det,
som omtales i gamle angelsachsiske krøniker, ifølge hvilke
biskop John af Hogenstald, som levede ca. 700 e. Kr.,
tog en ung stum mand i sit hus og lærte ham at aflæse
enkelte ord og sætninger fra læberne. Senere nævnes
flere saadanne tilfælde, og i renaissancetiden blev de
hyppige. Ved denne tid vides den spanske munk Pedro
de Ponce (d. 1585) at have undervist fire adelige børn
ved «først at lære dem at skrive ved med fingeren
at pege paa de ting, som bogstaverne betegnede, og ved
dernæst at faa dem til at gjøre de bevægelser med
tungen, som svarer til bogstaverne». Hans
fremgangs-maade var den samme som den, der udvikledes af hans
landsmand Bonet i 1620 i den ældste haandbog i
døvstummes undervisning, som kjendes. I 1692 udgav
schweizeren Amman i Amsterdam bogen «Surdus loquens»
(den talende døve), hvori han forklarer fremgangsmaaden
ved at lære døvstumme at tale. Men fra de enkelte
tilfælde naaedes først frem til en alm. skoleundervisning,
da den franske prest abbed de TEpée (født i Versailles
1712) i 1760 aabnede den første skole for fattige døve
børn. Abbed de l’Epée benyttede ikke den foreliggende
litteratur, men dannede sig en egen undervisningsmetode,
idet han gik ud fra, at tegn og gebærder var de
døvstummes naturlige sprog. Der forelaa paa hans tid et
allerede i romertiden kjendt udviklet gebærdesprog, som
normale mennesker havde opfundet til brug for sig, og
et haandalfabet, som heller ikke var blevet opfundet for
Gemeinschaft (t) f, fællesskab;
samfund, g.-lich fælles,
gemeint ® tilsinds,
gemen — ® gemein, niedrig —
(e) vulgar, low, mean - ® sale,
cynique; bas, vil.
Gemenge (t) n, blanding.
Gemengsel ® n, blanding,
sammensurium.
gemessen ® afmaalt, formel;
passende; streng.
Gemetzel (t) n, blodbad,
myrderi, slagteri.
Gemisch (T) n, blanding,
geminate géminé® (bot.)
par(ret)-, tvilling-; dobbelt.
Gemini ©: the G.
stjernebilledet Tvillingerne,
geminous @ dobbelt, tvilling-.
gémir ® jamre, klage, sukke,
give sig; kurre; hyle. tude (vinden).
gémissement (?) m, jamren,
klage, ston, suk; kurren; bylen,
tuden.
gemme (f) f, (blad)øie, knop.
(pierre f) g. ædelsten, sel (m)
g. stensalt.
gemmated © prydet med
ædelstene.
gemmation (e) & ® f,
knopskydning.
gemmeous © ædelsten,
gemmer ® knoppes,
gemmipare (f) knopskydende.
gemmulation ® f,
knopskydning.
gemse — (t) Gemse f — © &
® chamois m.
Gemiill (t) n, grus; smuld; søppel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
