Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Døvhed ... - Ordbøgerne: G - Gemunkel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1077
Døvhed—E
1078
de døvstummes skyld. I 1785 fik de l’Epée tilskud af
kongens kasse, og to aar efter hans død i 1789 blev
hans skole gjort til nationalinstitut og blev forbilledet
for lignende saadanne skoler i Østerrige, Nederlandene
og Storbritannien. Men næsten samtidig med abbed de
l’Epée havde tyskeren Samuel Heinicke oprettet en skole
grundet paa den af Bonet og Amman forklarede
talemetode. Han virkede først en kort stund i Hamburg
og derpaa i en aarrække i Leipzig. Han synes imidlertid
at have staaet tilbage for abbed de TEpée saavel i
dannelse som i evne til at lære fra sig, og den franske
metode fik derfor til en begyndelse overtaget. I 1807
oprettede Peter Atke Gastberg den første nordiske skole
i Kjøbenhavn paa grundlag af de l’Epées metode, i 1809
blev den første svenske skole oprettet i Stockholm af
P. A. Borg, efter det samme system, og i 1825 fik
Gastbergs elev Andreas Møller, selv døvstum, hjælp til at
aabne en skole i Trondhjem. — Der gik mange aar, før
talemetoden vandt anerkjendelse. Efter Heinicke kunde
metoden i Tyskland nærmest betegnes som en
gebærdemetode med tillob til at lære eleverne at tale. Først
da en række reformatorer var opstaaet, blandt hvilke
den navnkundigste er Moritz Hill i Weissenfels (1805 —
74), begyndte den at give resultater, som tildrog sig
opmerksomhed og som har ledet til, at denne metode
nu i alle lande har vundet indgang, mere eller mindre
til fortrængsel for den stumme metode. Denne sidste
har ogsaa modtaget en udvikling, som bestaar deri, at
tegn og gebærder er blevet forladt i undervisningen,
hvilken da udelukkende benytter skrift og haandalfabet.
— I Norge blev talemetoden tidligere indført som
skole-metode end i noget af de øvrige nordiske lande, nemlig
af Fredrik Balchen (s. d.) i 1848, og er siden 1890 den
udelukkende anvendte. I Danmark oprettedes en
tale-skole i begyndelsen af femtiaarene, men først fra 1881
modtog metoden officiel anerkjendelse ved at indføres i
statsskoler. Endnu senere blev metoden den almindelig
anvendte i Sverige, men endnu benyttes den stumme
metode i Sverige og Danmark for de mindre begavede
elever. I Danmark blev der allerede i 1817 skolepligt
for døve børn, i Norge indførtes den ved lov af 10 juni
1881 og i Sverige i 1889. — D. i Norge er siden 1891
ordnet efter den grundsætning, at eleverne deles i vel
begavede, almindelig begavede og tungnemme elever.
De optages først ved en skole for velbegavede elever (A)
henholdsvis i Kristiania og Trondhjem, og efter et aars
prøve overføres de almindelig begavede (B) henholdsvis
til en skole i Holmestrand og en skole paa Gløshaugen
Gemunkel—gene
ved Trondhjem, medens de tungnemme (C) undervises
ved en skole paa Hamar. Undervisningstiden er 8 aar,
som regel fra 8- til 16-aarsalderen. Antallet af elever
har varieret sterkt. Det var midt i 1880-aarene, oppe i
henimod 500, men er for tiden (1908) kun noget over 300.
Døvhed betyder en fuldstændig mangel paa høreevne,
men ordet bruges ofte i daglig tale til at betegne en mere
eller mindre mangelfuld høreevne, altsaa hvad der rettest
bør kaldes tunghørighed. D. beror paa en lidelse i
hjernen, hørenerven eller dens udbredelse i øret, medens
der ikke opstaar fuldstændig d. ved lidelser i den ydre
øregang, trommehinden og trommehulen. D. kan være
medfødt eller paadraget ved sygdom, især epidemiske
sygdomme, som skarlagensfeber, meningitis, undertiden
mæslinger, difteri m. fl. D. eller tunghørighed hidrørende
fra organiske feil gaar ofte i arv i en slegt. Er d.
medfødt eller erhvervet i de spæde barneaar, forbliver barnet
stumt, og det lærer ikke at tale, medmindre taleevnen
bibringes det paa kunstig maade (se Døveskoler).
Deraf benævnelsen døvstum. En allerede erhvervet
talefærdighed kan straks eller først efter nogen tid gaa tabt,
naar d. indtræder. I regelen vil den gaa tabt, naar barnet
mister hørselen før det femte aar, og dersom barnet er
mindre begavet, ogsaa senere, helt til det tiende aar;
under alle omstændigheder virker indtraadt d. skadelig
paa talefærdigheden. — Folketællingerne pleier at opgive
antallet af «døvstumme». Da denne betegnelse er
svævende, er de opgivne antal ikke at stole paa ved
sammenligning landene imellem og heller ikke ved
sammenligning af tallene for de enkelte tællinger. Man har ikke
nogensteds sikre opgaver over antallet af de fuldstændig
døve mennesker. Tilnærmelsesvis giver sidste folketælling
(1900) her i landet et antal af 1767 døvstumme eller
0.75 pr. 1000 mennesker. I Sverige antages antallet at
være forholdsvis lidt større, i Danmark lidt mindre. Det
varierer ogsaa efter omfanget af de epidemiske sygdommes
herjinger. [Litt.: Conrad Svendsen, «De døvstumme»
(1893).]
Døvikfoss, vandfald (6.5 m.) i Dramselven lige ved
Aamot jernbanestation, Modum herred. Ved D., der nu
er taget i industriens tjeneste, var der tidligere et
ud-merket laksefiske. Fiskeretten, der oprindelig var et
kongeligt privilegium, gik senere over til Oslo bispestol,
der i slutten af det 18 aarh. solgte fiskeretten for 800
rigsdaler.
Døvnesle, se Tvetand.
Døvstum, døvstumhed, se Døvhed.
Døvstummeskoler,-undervisn in g, se Døveskoler.
E.
E, det femte bogstav i alfabetet, er en fortungeselvlyd.
— I det ældste runealfabet betegnes det ved runen M, som
sandsynligvis er dannet af et liggende E; det yngre
runealfabet har ikke noget særlig E-tegn, men bruger I til
at betegne baade E og I. I norsk betegner E baade den
rene e-lyd (ren, vet), æ-lyden (især kort: den; dog ogsaa
lang: her) og midttungeselvlyden d i trykløse stavelser
(læse). — Som rom. taltegn er E — 250. — Paa tyske
mynter betegner E Freiberg (og Dresden), paa franske
mynter Tours. — Paa kompasset er E = East (øst). —
Som kem. tegn betyder E erbium. — I mus. er E navn
paa det tredje trin i den diatoniske række regnet fra G.
Gemunkel ® n, smaasnakken,
mumlen, ymten.
Gemurmel (t) n, mumlen.
Gemurre (t) n, knurren,
mukken.
Gemiise ® n, grønsager.
G.-garten m, kjøkkenhave.
gemyt — (t) Gemiit n - (e)
temper, disposition, mind; feeling,
sensibility - (f) åme f, cæur m.
gemytlig - ® gemutlich - ©
snug, pleasant, comfortable; heai’ty,
genial, open-liearted - ® ou on
se sent å l’aise; agréable, plaisant;
(om mskr.) jovial, enjoué; bon
(garcon), joj^eux (compagnon).
gemytlighed — ®
Gemiitlich-keit f — (e) agreeableness, comfort;
good-nature, kindness, jovialitv —
® jovialité f.
gen ® mod, til.
génal (f) kind-,
génant ® generende, flau.
genas ch i g ® slik voren,
genau ® nøie, nøiagtig, akkurat;
intim; nøieregnende, paaholdende.
mit g.er Not med nød og neppe.
Genauigkeit ® f, nøiagtighed,
akkuratesse; paaholdenhed.
gencive (f) f, gumme, tandkjød.
gendarme (f) m,
politikonstabel; flek (i diamant, øie); (pl)
gnister.
gendarmer se g. forivre
sig; gjøre modstand.
gendarmerie (f) f, gendarmeri;
gendarmkaserne.
gender © (gram.) kjøn.
gendre © m, svigersøn,
gene © f, ubehagelighed, gene;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
