Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eboli ... - Ordbøgerne: G - génétique ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1087
Genist(e)—gentecl
Ecclesia^sticus (lat.), 1. en geistlig, en prest; 2.
i Vulgatas bibeloversættelse navnet paa Jesu Siraks
bog (s. d.)
Echague [etsa’ge], Rafael, marki af Serrallo (1815
—87), sp. general; kjæmpede i krigen mod karlisterne
(1833—40); sluttede sig til det moderate parti og deltog
i O’Donnells opstand i Madrid 1854; blev under
O’Don-nells ministerium generalmajor og udmerkede sig i
Marokkokrigen 1859 ved forsvaret af El Serrallo. Deltog
ogsaa i den sidste karlistkrig 1873—76.
Échappement [esapmå’J, en selvvirkende mekanisme,
hvorved der afvekslende aabnes og lukkes for en
kraftkilde. En vigtig anvendelse af e. er til ure. Hvis e.
ikke benyttedes, vilde her loddet eller drivfjæren uhindret
føre viserne frem med stadig voksende hastighed, eller
ogsaa maatte kraftoverskuddet tilintetgjøres ved
bremsning (sml. Vindfang). E. virker i ure paa den maade,
at det med korte mellemrum stanser hjulverkets
bevægelse og atter frigjør det efter forløbet af en kort tid,
som bestemmes af det regulerende organ (pendel el. uro),
hvis svingningstid kan justeres, saaledes at uret kommer
til at gaa rigtig. E. bevægges altsaa af lodderne eller
fjæren, men reguleres af pendelen eller uroen, som atter
holdes igang af lodderne eller fjæren, idet disse gjennem
e. giver pendelen eller uroen en liden impuls efter hver
tilendebragt svingning (se Ankergang, Cylindergang,
Gangsty stem).
Echegaray [etsegarai’], José (1832—), sp.
dramatisk digter, f. i Madrid, var først ingeniør og optraadte
som matematisk forfatter, kom ved revolutionen 1868
ind i politiken, blev medlem af cortes og 1873
handelsminister; men begyndte ved denne tid sin virksomhed
som dramatisk forfatter, som han utrættelig har
vedligeholdt til de sidste aar. Han blev 1894 medlem
af akademiet og erholdt 1904 Nobelprisen sammen
med Mistral. E. er en senromantiker i realismens tid,
og hans digtning frembyder alle de falske træk, som
flyder af denne stilling; hans patos virker paa de fleste
steder hul og forældet, og tiltrods for hans leilighedsvis
store dramatiske kraft er der egentlig ingen sandhed
over karaktererne, fremforalt ingen egte national luft
over det hele. Af hans omkr. 60 stykker anføres: «La
esposa del vengador» (1874), «O locura o santidad»
(1877; hos os «Vanvittig eller helgen»), «Vida alegre y
muerte triste», «El gran galeoto» (1881), om den ubevidste
sladders frygtelige følger, hans kraftigste drama paa vers;
videre prosastykker som «Un critico incipiente» (1891),
«Mariana» (1892; overs.), «Mancha que limpia» og «El
estigma» (1895), «La duda» (1898), «El hijo de Don Juan»
(1892; under indflydelse af «Gengangere»), «El loco Dios»
(1900). Han begyndte 1894 at trykke sine erindringer
«Recuerdos».
Echelles, Les [læz esæ’l], landsby i det sydøstlige
Frankrige, depart. Savoie, 387 m. o. h.; 676 indb. (1901).
E. ligger ved veien mellem Lyon og Ghambéry.
Echelon [eseld] kaldes hver enkelt del af en ved
afstande opstykket styrke af tropper eller træn. Er styrken
echeloneret for transport eller marsch, følger e.
samme vei, men gives forskjellige afmarschtider, saa
transportmidler og nattekvaterer m. v. hensigtsmæssig
kan udnyttes. For manøver og kamp opstilles e. gjerne
Ecclesia’sticus—Echo
1088
tilside bagud for hverandre (trappetrinsvis), hvorved
flankesikrmg og gjensidig understøttelse lettes.
Echenéis, se Sugefisk.
Echeverria [etseverrfa], Estéban (1809—51), en af
de mest berømte sp.-amer. digtere, f. i Buenos Ayres, d.
i Montevideo. Hans digtning stod under Byrons og
La-martines indflydelse. «Gonsuelos» (1834), «Rimas» og
«Gantiva» (1837), «Guitarra» (1842). Flere af hans digte
bringer fortrinlige skildringer fra de argent. Pampas.
EchiMna. 1. I gamle græske sagn et fantastisk uhyre,
oventil en kvinde, nedentil en slange. Hun nævnes som
moder til andre fantasivæsener, saaledes Sfinks, Kerberos,
Ghimaira, Zeus’ ørn. Hun dræbtes af Argos Panoptes.
— 2. Se Myrepindsvin.
Echinoca’ctus, planteslegt af kaktusfamilien,
omfattende talrige arter, hvoraf flere paa grund af sine
store, smukke blomster og afvekslende tornbeklædning
dyrkes i veksthuse. Af disse, som alle hører hjemme i
Mexico og nærliggende egne, kan nævnes e. linkii, der
har gule blomster og svage brune torne, og e. capricornis
med lange, snoede torne og gule og røde blomster.
Echinoco’ccus, se Bændelorme.
Echnocorys, synonym for ananchytes, s. d.
Echinode’rmer, pighudede.
Echinoko^ksygdom, se Bændelorme.
EchinopS, planteslegt af de kurvblomstredes familie.
Fleraarige urter, hvis kurve, der kun bestaar af en eneste
blomst, er samlede i et kugleformet hoved. Et par
arter dyrkes som prydplanter, saaledes e. bannaticus og
e. sphærocephalus, den sidste IV2—2 m. høi med talrige,
lyseblaa blomsterhoveder. Den er hos os forvildet ved Kra.
Echinorhy^nchus, rundorm, eneste slegt af
kradsernes orden (acanthocephala). Tarmparasiter hos
forskjellige hvirveldyr, yderst sjeldne hos mennesker. Mangler
tarmkanal. Forenden løber frem i en tapformig snabel,
som kan krænges ind og ud og er besat med bagudrettede
chitinkroge i flere rækker; med snablen ligger de
forankret i sin verts tarm og opsuger næring fra denne
gjennem huden. I hudmuskelsækken et lukket,
net-formigt karsystem, som fortil fortsætter sig i to aflange
legemer, som hænger ind i kropshulen. Enkjønnet.
For udviklingen vertsveksel nødvendig. E. proteus snylter
hos ferskvandsfiske; dens larver kommer med fiskens
ekskrementer ud i vandet; fortæres de af tanglopper,
borer de sig gjennem disses tarm ud i kropshulen, hvor
de vokser ud til det udviklede dyrs skikkelse; kommer
tanglopperne over i en fisks tarm, bliver snylterne her
fri, borer sig fast i tarmhinden og bliver kjønsmodne.
Kjæmpekradseren (e. gigas) lever som kjønsmoden i
svinets tarm, som larve hos tordyvler. Hunnen ca. 25
cm. lang, hannen adskillig mindre.
Echinospe^rmum, se Pigfrø.
Echinus, e c hi nid er, se Sjø pin ds vin.
Echmus kaldes den del af det doriske kapitæl som
i form af en rund plade danner overgangsleddet fra
søile-skaftet til den firkantede abacus (s. d.). E.-lignende led
forekommer ogsaa i det ioniske kapitæl.
E’chium, se Slangehoved.
Echo. 1. I græ. sagn en bjergnymfe, personliggjørelse
af gjenlyden. Hos Ovid er fortalt et sagn om^ at hun
hen tæredes af ulykkelig kjærlighed til den skjønne Nar-
Genist(e) ® n, rede(bygning);
Jiuld; yngel; kvas; krat.
genital génital (f) avle-,
kjøns-.
genitals © pl, kjønsdele.
genitiv - ® Genitiv m — ©
genitive - (f) génitif m.
genitor © fader,
genius — 0 Genius m, (pl)
Genlen - © genius; guardian-angel
- (g génie; (ens gode) ange (m)
tutélaire.
genius © (høi) begavelse,
anlæg; geni; genius; (skyts)aand.
Genoss(e) © m, staldbroder,
kamerat, kollega; (pl) konsorter.
Genossenschaft ® f,
samfund; korporation; fagforening.
G.er m, fagforeningsmedlem.
G.S-b^ckerei f, aktiebageri.
genou (?) m, knæ; (pl) ogs.
skjød.
genouillére (?) f, knæskinne;
knælæder,-pude, -varmer;
(støvle)-krave.
genre — (t) Genre n (m),
Gat-tung. Art f - © style, manner —
® genre m. genremaler — ®
Genremaler m — © painter of
genre — ® peintre (m) de genre.
genremaleri — ® Genrebild n
— © genre, painting of incident
— (g peinture (f) de genre,
genre (f) m, slegt; genre,
maner, mode, smag, sUl(art); art,
slags; (gram.) kjøn.
gens (D m pl, folk, mennesker;
(tjeneste)folk, personale,
gent ® f, folk; slegt.
genteel © fin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
