Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - École ... - Ordbøgerne: G - geologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1093
École-
Ecole nationale et spéciale des beaux-arts [ekål
nasjåna’l æ spesjal dæ båzar], kunstskole knyttet til
akademiet i Paris, oprettet sammen med dette af Mazarin 1648.
Omordnet 1793. Omfatter tre afdelinger: for malerkunst,
billedhuggerkunst og arkitektur med underafdelinger for
grafisk kunst og medaljørarbeide. Franske og udenlandske
elever af begge kjøn optages efter prøve. Eleverne maa
ikke være under 15 eller over 30 aar. Konkurrancer
med prisuddelinger afholdes, hvoraf den største er «Le
grand prix de Rome» (s. d.). Vanligt elevantal ca. 2000.
École normale supérieure [ekål nårma’l syperjø’r]
i Paris blev grundlagt af Napoleon I i 1808 som en
pædagogisk høiskole, men omdannedes senere til et slags
universitet med internat, hvortil man kun fik adgang
ved en skarp konkurranceeksamen. Mange af Frankriges
ledende mænd i politik, videnskab og litteratur har
været elever af denne skole. I 1902 blev skolen
indordnet under Paris’ universitet.
École pratique des bautes études [ekål prati’k
dæ åtz-ety’d] i Paris blev grundlagt af Napoleon 111 i
1868 med et praktisk videnskabeligt formaal. Den er
delt i tre sektioner for de forskjellige grene af
naturvidenskaben og én for historisk-filosofiske studier.
Arbeidet anlagdes i lighed med de tyske videnskabelige
laboratorier og seminarer. Skolen har bidraget meget
til en reform af det franske universitetsvæsen.
École polytechnique [ekå’l pålitekni’k], berømt
læreanstalt i Paris. Se Polytekniske skoler.
Economiser [dkå’nåmaizd], fra engelsk overført
betegnelse paa en forvarmer for vand, som skal tilføres
en dampkjedel, og hvor vandet i forvarmeren opvarmes
af forbrændingsgaserne fra kjedelen paa deres vei til
skorstenen. E. dannes af et stort antal med hinanden
forbundne rør anbragt i en muret udvidelse af røgkanalen.
Vandet bringes ved en tr3^kpumpe til at passere rørene
modsat røggasernes strømretning. Vandet kan ved en
e. opvarmes saa sterkt, at det kan føres ind paa kjedelen
med en temperatur af over 100° C. Røggasernes
varme-overskud udnyttes meget økonomisk ved en saadan e.
Rørene renses udvendig for sodaflagring ved et stadig
op og ned bevæget afskrabningsapparat.
Economist [9kå’nåmistJ, eng. ugentligt finansblad, hvis
nr. 1 udkom 2 sept. 1843 i London. Foruden masser
af statistik og markedsberetninger for alle vigtigere
artikler bringer det ogsaa politiske artikler i uafhængig
liberal-konservativ aand. «E.» er et skatkammer for
pris-bevægelsernes og pengemarkedets historie. Det nyder
verden over en grundfæstet anseelse.
Ecossaise [ekåsæz] (fr.), skotsk runddans i lige takt,
senere en kontradans. Yndet selskabsdans.
Écouen [ekwå’], landsby i det nordvestlige Frankrige,
depart. Seine-et-Oise, 15 km. n. f. Paris. 1648 indb. (1901).
E. har et fort, som hører til Paris’ ydre forsvarslinje; et
pragtfuldt slot, bygget 1550, indrettedes af Napoleon I til
opdragelsesanstalt for officersdøtre.
Ecraseur [ekrazø’r], et af Chassaignac opfundet
kirurgisk instrument, bestaaende af en metaltraadslynge,
som ved hjælp af en mekanisme kan sammentrækkes og
afskjære den organdel, svulst o. 1., den er lagt om. Ved
det sterke tryk sammenpresses karrene, saa at
operationen bliver omtrent ublodig.
Ecuaddr 1094
geologi—Geprassef
Écracez l’infame [ekraze-læfa’m] (fr.), «knus den
infame», et udtryk, som ofte forekommer i Voltaire’s
breve til Fredrik II, Helvetius, Diderot, d’Alembert o. a.
Herved sigtes snart til overtroen (la superstition), snart
til kirken (Véglise). Undertiden brugte Voltaire at
underskrive sine breve med «Écr. l’inf.» eller «Écrlinf.» for
at vildlede de postembedsmænd, som undersøgte
formentlig statsfarlige breve.
Écrins, Barre des [bar-dæz-ekræ’] el. Les Écrins.
den høieste top i Dauphinéalperne, Frankrige, depart.
Isére; 4103 m.
Écu [eki}’] (fr.). 1. Skjold. — 2. Navn paa flere ældre
franske guid- og sølvmynter; den ældste é. i guid lod
Ludvig den hellige slaa. Mere betydning har é. i sølv:
1580 lod Henrik IV slaa de første, og i 17 og 18 aarh.
findes mange af disse «franske dalere»; mest kjendt er
Ludvig XlII’s é. («Louis blanc»); 1726 blev værdien sat
til 6 livres; den seneste er é. r e p u b 1 i c a i n.
Ecuador (Republica del E.), republik paa vestkysten
af Sydamerika mellem 1 ° 23 ’ n. br. og 4 ° 45 ’ s. br. samt
mellem 73 ° 10 ’ og 81 ° 1. v. f. Grw., grænser mod n. til
Colombia, hvor Rio Gaquetå er grænseelv, mod v. til
det Stille hav, mod s. til Peru og mod ø. til Brasilien.
Grænserne er her delvis omtvistede og nogen officiel
kartlægning har aldrig fundet sted. Arealet beregnes til
299 600 km.2 (med Galapagosøerne 307 243 km.’^. Den
over 800 km. lange kyst har en større bugt,
Guayaquil-bugten, hvor øen Puna ligger, og nogle mindre. Det
mest fremspringende punkt paa kysten er Puntella de
Santa Elena (81 ° v. 1. f. Grw.). Øst for den smale
kystslette findes i prov. Manabi og Esmeraldas en smal
fjeld-kjede, Montana de Sandamo, der er adskilt fra Kordiljerne
ved en bred dal, som gjennemstrømmes af Guayas
kilde-elve Rio Daule og Rio Palenque. E.s Kordiljer er delt
i to parallele kjeder. Den østligste, som er hovedkjeden,
bestaar væsentligst af gneis, granit og krystallinske skifere,
er i middeltal 4000 m. høi og har en del virksomme
vulkaner. Af toppe kan nævnes: Sangay (5323 m.),
Imbam-bura (4582 m.), Gayambe (5840 m.), Antisana (5756 m.),
de endnu virksomme vulkaner Gotopaxi (5943 m.) og
Tunguragua (5087 m.). Den vestligste kjede bestaar af
diorit, diabas, porfyr, sandsten og kalksten, er i
middeltal kun 3000 m., men har flere lige høie eller høiere
toppe, som Gotacachi (4966 m.), Pichincha (4787 m.),
Gorazon (4787 m.), Iliniza (5305 m.), Garihuairazo (5106 m.)
og Chimborazo (6310 m.). Længdedalen mellem begge
kjeder deles ved tveraaser i en række bækkener af 2—3000
m.s høide; de har navn efter byer eller elve. Af elve
gaar en del til Amasonelven: Napo med Coca og Curaray,
1200 km. lang, hvoraf 800 km. er seilbar. Tigre, Pastaza,
Morona, Santiago og Ghiuchipe, og en del til det Stille
hav: Guallabamba-Esmeraldas, Mira og Guayas med dens
bielve Daule, Palenque, Bodegas og Chmbo. Af sjøer
kan nævnes Manaume, som har afløb til Tigre. —
Klimaet er i lavlandet enten tørt og hedt eller fugtigt
og usundt, i høilandet mere ensartet. Quito (2850 m.
o. h.) har en aarsmiddeltemperatur af 13.1°, den koldeste
maaned (juli) 12.5°, den varmeste (december og januar)
13.6°; Antisana (4060 m. o. h.) har en aarsmiddeltemp.
af 4.9°, den koldeste maaned 3.0° og den varmeste 6.2°.
Regnmængden er ved kysten liden, men tiltager med
geologi - ® Geologie f - ©
geology - ® géologie f.
geologisk — ® geologisch —
@ geologic(al) — (?) géologique.
geometer géométre (f) m,
geometer; (e) ogs. (zool.) maaler,
spanner; (f) ogs. matematiker;
(arpenteur) g. landmaaler.
geometri — ® Geometrie f —
(e) geometry — (f) géométrie f.
geometrisk — ® geometrisch
— © geometricai — (|) géométrique.
geometrize © gaa geometrisk
frem.
georgic © landbrugs-,
georgine — (t) Georgine, Dahlie
f - © & (?) dahlia m.
GepMck ® n, bagage, reisetøi.
G.schein m, kupon. G.tråger
m, bybud.
Gepfeife ® n, pibing, plystring.
Gepflogenheit ® f, vane
sedvane.
Geplack(e) ® n,
gjenvordig-heder.
Gepiankel ® n, tiraljørfegt-
deplapper ® n, plapren;
sludren.
Geplarr ® n, skraal.
Geplatscher ® n, plasken.
Geplauder ® n, passiar.
Gepoche ® n, banking.
Gepolter ® n, bulder, larn
spektakkel.
Geprage ® n, præg.
Geprahle ® n, -pral(eri).
Geprange ® n, pqmp, prunl
bram, brask.
Geprassel ® n, knitring; buldei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
