Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - École ... - Ordbøgerne: G - geologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
Gequake—Geraune
høiden. I Quito er regohøiden 1070 mm. Man skiller
mellem to aarstider: sommeren (verano) fra juli til
november, den relativ tørre tid, i hvilken der paa
høi-landet hersker smukt veir, men ofte med heftige vinde,
og vinteren (iiwierno), fra dec. til juni. Snegrænsen har
en middelhøide af 4750 m.; kun 16 fjelde er stadig
sneklædt, 6 i vest- og 10 i østkjeden. Af gletschere regner
man 20. — Planteveksten staar i nøie sammenhæng
med nedbørmængden og høiden. I den tørre kystregion
falder bladene af trærne i den tørre tid, i den øvrige
kystregion og langs Kordiljernes fod findes store skoge,
og her dyrkes kaffe, bomuld, sukkerrør og kakao. Høiere
op, indtil 1300 m., finder man palmer og myrtaceer.
Ogsaa den subtropiske region (1300—3400 m.) udviser
en rig flora, men over 3400 m. begynder den træløse
paramoreregion, og vegetationen bliver mere og mere
alpin, jo høiere man kommer. Græs danner her floraens
vigtigste bestanddel. — Dyreverdenen ligner Perus
og Colombias. Der findes mange aber, fugleverdenen er
rig paa papegøie- og kolibriarter, og af giftige slanger
findes flere arter. — Om E.s folkemængde har man
ingen sikre oplysninger. Man anslaar den til 1 272 160
indb., deraf omkr. 702 000 indianere, 450 000 af blandet
race og 120 000 hvide. Sproget er et med mange indianske
ord opblandet spansk. Religionen er romersk-katolsk (1
erkebiskop og 6 biskoper). Undervisningsvæsenet staar
meget lavt. — Landbruget staar lavt, der dyrkes i vest
bananer, kakao og sukker, i høiden mais, hvede, poteter.
Industrien er ubetydelig, der fabrikeres en del grove
tøier, panamahatte og matter. Vigtigere er handelen.
Importen er i middel 13.9 mill. sucrés og eksporten
18.3 mill. Ankomne skibe var i 1904 1248 paa
tilsammen 56 063 tons og udgaaede 1210 paa 66 697 tons.
Veiene er daarlige, jernbanerne havde en længde af 270
km. (1903), og telegraflinjerne udgjorde 4130 km.
Myntenheden er sucré = kr. 3.60. — Statsforfatningen er
eg. af 1830, men er flere gange forandret. I spidsen for
regjeringen staar en præsident, der vælges direkte af
folket paa fire aar, samt et statsraad. Kongressen bestaar
af senatet, som har 30 medlemmer, valgt paa fire aar,
og deputeretkamret med 41 medlemmer, valgt paa
to aar. 1 administrativ henseende er landet delt i 17
provinser, i spidsen for hver provins staar en guvernør.
Efter loven af 15 jan. 1902 er der alm. vernepligt mellem
18 og 60 aar, deraf til 32 aar i den aktive hær og fra 32
—45 i nationalgarden. Den aktive hær var i 1903 4380
officerer og menige. Flaaden bestaar af 1 krydser, 1
skoleskib og 2 transportbaade. — E. staar under det norske
generalkonsulat i Havana. I Guayaquil er norsk konsul.
Historie. E. hørte til Inkaernes rige og kom med
dette 1532 under Spanien; E. styredes som
præsidentskabet Quito, en provins af vicekongedømmet Peru. Efter
flere tilløb til revolutioner 1809 og 1812 førte
revolutionen i Gua3aquil 1820 ved Bolivars hjælp til løsrivelse
fra Spanien. I forening med Colombia og Venezuiela
dannede E. forbundsstaten Colombia (1822), men udskilte
sig snart derfra og konstituerede sig som selvstændig
republik 1830 med general Juan José de Flores som
præsident. Flores var konservativ og maatte stadig
kjæmpe med de liberales fører Vicente Rocafuerte. Efter
langvarige stridigheder fik de klerikale magten med præsi-
Ed.—Eda skanse
1096
dent Diego Noboa (1850—51), der gjenindkaldte jesuiterne.
Noboa styrtedes af demokraten general Urbina (1851—56),
som fik jesuiterne forjaget, slaveriet ophævet og
elve-skibsfarten frigivet. General Francesco Robles (1856—59)
fortsatte reformerne med at give indianerne lige borgerret
med de hvide og indføre fr. mynt-, maal- og vegtsystem.
En krig med Peru 1858 førte til Robles’ flugt, hvorpaa
det klerikalt-konservative parti indkaldte den forjagne
Flores, og dennes svigersøn, prof. Garcia Moreno, blev
præsident (1861 — 65). Moreno arbeidede energisk paa
at ophjælpe E. materielt; men et for E. ugunstigt
konkordat med paven vakte en del uvilje mod ham, hvoraf
Colombias præsident Mosquera benyttede sig til at
paa-føre E. krig 1863. Efter en krig med Spanien (1865),
ført i forening med Peru og Chile, og forskjellige indre
stridigheder blev Moreno igjen præsident 1869—75; da
han stillede E. fuldstændig under jesuiternes indflydelse
og fik vedtaget en afgift paa 10 pct. af statsindtægterne
til paven, blev han snigmyrdet. De liberale fik nu
magten og under general Veintimilla (1876—83)
revideredes forfatningen i frisindet aand, og konkordatet
ophævedes 1878. Da Veintimilla vilde opkaste sig til
diktator, styrtedes han af de moderat-liberale og de klerikale,
og under dr. Placido Caamano (1883—88) og dr. Antonio
Flores (1888—92) herskede roligere forhold. Under dr.
Luis Cordero (1892—96) begyndte de politiske
stridigheder igjen, og en halvindianer, general Eloy Alfaro, fik
ved en militærreisning forjaget Cordero og blev præsident
(1897—1901). Alfaro maatte stadig kjæmpe med klerikale
oprørsforsøg, men inddrog til gjengjæld kirkegods i
mængde og udviste ordensmedlemmer. Efter en radikal
præsident, general Leonidas Plaza (1901^—05), og Lizardo
Garcia (1905—06) valgtes Alfaro igjen for tidsrummet
1906—10, og i de sidste aar har der fundet en sterk
udvikling sted under rolige forhold.
Ed., forkortelse for lat. editio (udgave) og edidit
(har udgivet).
Ed er et fra gammel tid brugt bekræftelsesmiddel i
retslige forhold (jfr. Meded). 1. E. skal ifølge nutidens
norske ret aflægges af en række mænd i statens og
kommunens tjeneste, den tiltrædende konge, som aflægger
e. i stortinget paa forfatningen, statsraader, dommere
m. fl. E. gaar i almindelighed ud paa en høitidelig
forsikring om at ville opfylde de med stillingen forbundne
pligter. 2. E. er et vigtigt bevismiddel, der i straffesager
aflægges af vidner og sagkyndige, i civile sager ogsaa af
dens parter i nærmere i loven angivne tilfælde og da
som en egen e.s-sag; ellers aflægges e. i straffesager
efter, i civile sager regelmæssig forud for det udsagn,
som skal bekræftes. E. kan kun modtages af en
domstol; e.s-formen er bestemt i 1. af 10 mai 1893: En
høitidelig forsikring om at have sagt den fulde og rene
sandhed og intet fordulgt, «saasandt hjælpe mig Gud,
den almægtige og alvidende». Strider denne form mod
ens religiøse opfatning eller samvittighed, kan en
forsikring «paa ære og samvittighed» træde i stedet. Usand
edelig forklaring for retten straffes som mened (s. d.).
Eda skanse i sognet af samme navn i Vermland
opførtes 1656—57 istedetfor den forfaldne Morast skanse
til dækning mod fiendtlige indfald fra Norge. Skansen,
som laa ved veien Vinger—Karlstad, ca. 15 km. fra den
Gequake (t) n, kvækken.
Gequatsch(e) ® n, sludder,
vrøvl.
Ger ® m (n), kastespyd,
geraade - ® geraten, gereichen
- (e) redound (niuch to his honour),
reflect (great credit on) - ® faire
<honneur å).
geråde ® lige, ret; rank;
ligefrem; akkurat, netop, just. g. aus.
-hin lige ud, lige frem. g.swegs
lige (udi, direkte. Geradheit f,
ligefremhed. geradlaufig
ret-løbende. Geradsinn m, retsind,
aabenhed, oprigtighed.
gerad-sinnig retsindig, aaben, oprigtig,
gérance (f) f, forvaltning,
geranium — (t) Storchschnabel
m — (e) geranium — (?) geranium
Geranke ® n, ranker,
gérant ® m. bestyrer, forvalter,
forretningsfører; vicevert; direktør;
(ansvarhavende) redaktør.
Gerase (t) n, rasen.
Gerasel ® n, raslen.
Geråt ® n, redskab(er):
apparat, inventarium, møblement.
G.-kamraer f, pulterkammer
geraten (t) komme; geraade,
falde ud, blive: lykkes; trives;
arte sig. adj raadelig.
Geratewohl (t) n: aufs G.
paa lykke og fromme.
Geråtschaft ® f, redskab(er).
Geraufe (t) n, slagsmaal.
geraum (t) rum (sjø, tid),
geraumig ® rummelig.
Geraune ® n, hvisken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
