- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1101-1102

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eddikeaal ... - Ordbøgerne: G - germaniser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1101

Eddikeaal—Edelmann

1102

paa tænderne. E. forfalskes undertiden med saltsyre
eller svovlsyre. Saadan forfalskning kan let paavises ad
kemisk vei. E.-syre fremstilles ogsaa i stor skala ved
tørdestillation af træ (se T ø r d e s t i 11 a t i o n).

Eddikeaal (anguillula aceii), ca. 2 mm. lang rundorm
af anguillulidernes familie; hvidlig farve. Lever i eddik
og klister, hvor den svømmer livlig omkring.

Eddikemaaler, se Acetometer.

Eddikesur kalk, se Kalciumacetat.

Eddikesurt bly, blysukker, se Blyacetat.

Eddikesurt kobber, sp.-grønt, se Kobbera cetat.

Eddikesurt natron, se Natriumacetat.

Eddikesur zink, se Zinkacetat.

Eddikesyre, se Eddike.

Eddy [édi], Mary Baker,
grundlægger af Christian
science (s. d.).

Eddystone [édistdn],
bekjendt fyr i den Britiske kanal,
ca. 23 km. sydvest ud for
Plymouth. Det første fyr var
en træbygning opført 1696—
98, som bortskylledes af sjøen
under en orkan 26 nov. 1703.
Det næste fyr, som var et
konisk taarn, udvendig af
eke-planker og indvendig udforet
med sten, ødelagdes totalt af
ildebrand dec. 1755. Tredje
fyr, hvis bekjendte taarn var
opført af vel tilhugne og
sammenboltede granitstene,
fuldførtes 1759 og modstod alle
storme i over 100 aar, men
blev kondemneret 1877, fordi
skjæret, hvorpaa det stod, var
blevet udhulet og undergravet
af sjøen. Det nuværende taarn,
nr. 4 i rækken, er konstrueret
og bygget under overledelse af
Sir James Douglass 1878—83.
Taarnet er henved 50 m. høit,
helt udført af sammensinkede
granitblokke, og har kostet over
1 mill. kr.

Edelcrantz, Abraham
Niklas, opr. C le wb erg (1754
—1821), SV. forfatter og
embedsmand. Hans poetiske verker henledede Gustaf HLs
opmerksomhed paa ham, og en række forskjellige embeder
(som bibliotekar, kongens sekretær, teaterdirektør o. s.v.)
faldt i hans lod, til han 1813 blev præsident i
kommerce-kollegiet. Adlet 1789 antog han navnet E., og 1815 blev
han friherre. Han vandt ry som fysiker og tekniker og
var en praktisk foregangsmand paa mange omraader.
Fra 1813 fungerede han som direktør for det nye
land-brugsakademi.

Edelfelt, Albert Gustaf Aristides (1854 — 1905),
finsk maler. Studerede forst filologi, udstillede første
gang 1872 og vakte straks stor opmerksomhed. Studerede
et aar i Antwerpen (1873), blev derpaa elev af Gérome

Albert Guslaf Edelfelt: Dronning Blanka

germaniser—Geriill(e)

i Paris, var 1876 i Italien. Bestemte sig for
historie-malerietog gjorde stor lykke med det smukke «Dronning
Blanka» (1877), der fulgtes af «Hertug Karl ved Klas
Flemings lig» (1878). Under et besøg i Finland 1879
malte han «Et barns ligfærd», hvormed han slog igjennem
paa Parisersalonen 1880. Han begyndte hermed paa
bondelivs- og friluftsmaleri, men malte ved siden af
billeder fra pariserlivet. Under paavirkning af Uhdes
fremgangsmaade at henlægge bibelske optrin til nutiden
malte han «Kristus og Magdalena» efter en finsk
folkevise (1890). Ved siden af andre religiøse billeder,
landskaber og folkelivsskildringer fra Finland har E. malet en
række udmerkede portræter (f. eks. sin moder, Pasteur i sit
laboratorium. Aino Akté), udført de monumentale
vægmalerier i universitetets festsal,
forestillende Åbo akademis
indvielse (fuldendt 1904), samt
illustreret Runebergs «Fånrik
Ståls sågner» (1894). E.s styrke
laa mere i hans smidige
tilegnelsesevne end i skabende
kraft. Han bevarede som
kunstner altid sin
fornyelses-evne. For finsk kunst blev
han en banebryder og
formidler af udenlandske
kunstneriske strømninger (han var
f eks. dens første friluftsmaler).
Ved sin død var han Finlands
største maler. [Monografi af
J. Ahrenberg (1902).]

Edelinck, Gérard (1640
— 1707), flamsk-fr.
kobberstikker, en af kobberstikkunstens
største mestere. Først elev af
C. Galle den yngre, efter 1666
i Paris af F. Poilly, under hvem
han tilegnede sig det franske
elegante foredrag uden at
opgive den nederlandske
energiske tegning og friske
opfatning. Han overgaar heri de
franske samtidige kunstnere og
blev en formidler af
nederlandsk indflydelse paa fransk
kunst. Har stukket ca. 400
blade. Hans vigtigste stik
efter ældre mestere er Rafaels
«Hellige familie» og Leonardos rytterkamp efter Rubens’
karton; ogsaa stik efter den samtidige Lebrun. Mest
berømt for portrætstik efter egne tegninger, f. eks. Ph.
de Champagne, Largilliére, Rigaud, Lebrun, John Dryden,
M. Desjardins o. a. Har portræteret de fleste
fremragende personligheder blandt Ludvig XIV’s omgivelser
og Ludvig XIV selv i 14 stik fra forskjellige alderstrin.

Edelmann, Johann Christian (1698 — 1767), t.
forfatter, skrev en række skrifter, hvori han ud fra et
mystisk-panteistisk standpunkt angreb kristendommen
og al positiv religion. En tid maatte han flakke om fra
by til by, indtil Fredrik II tillod ham at bo i Berlin
paa betingelse af, at han ikke lod flere skrifter trykke.

germaniser germanize

fortyske.

germanophile (f) (m),
tyskven lig.

german ophobe (f) (m),
tysk-fiendtlig.

germansk — ® germanisch
— @ Germanic, Teutonic — (f)
germain; germanique.
Germany @ Tyskland.

germer (f) spire, gro.
germinal @ spire- =
ger-minatif (f).
germinal (J) m, spiremaaned.
germination (e)&(|)f, spiring,
germoir (f) m, spirekasse;
maltkj elder,

gern(e) (t) gjerne; vel;
sedvanlig. einen g. haben holde af.
G.gross m, vigtigpei\

Gerbchel ® n, rallen.
Gerohricht (t) rør(krat), siv.
Gerolle ® n, rullen, rumlen.
Geroll(e) ® n, rullesten,
géromé (f) m, slags ost.
gérondif (?) m, (gram.)
gerun-dium, verbalsubstantiv.

géronte (f) m, enfoldig gammel
fyr.

Gerste (g f, byg. G.enkorn

n, bygkorn; sti (paa øielaaget).
G.entschleim m, bygsuppe.
G.enzucker brystsukker.
Gerte (t) f, kvist; (ride)pisk.
gertrudsfugl se gjertrudsfugl.
Geruch (t) ni, lugt; ry(gte).
Geriicht (t) n, rygte.
Gerufe ® n, raaben, kalden,
geruhen ® behage.
Geriill(e) ® n, skrammel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free