Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edgar ... - Ordbøgerne: G - geschehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1105
Edgar—Edinburgh
1106
i det store og hele bj^gget efter grundskemaet for
templerne (se pl. Ægyp. bygningskunst, og jfr. teksten bd. I
sp. 1499). Paa dette sted dyrkede man solguden Horus
(som grækerne sammenstillede med Apollon, hvorfor byen
ogsaa fik navnet Apollinopolis magna) under billedet af
en vinget solskive; i denne skikkelse havde han engang
ved E. beseiret den onde gud Set og hans kampfæller.
Derfor pleiede man at anbringe dette billede over
templernes indgang for at holde alt ondt borte fra det
hellige. Aarlig kom gudinden Hathor fra byen
Den-dera i høitidelig procession til E. for sammen med
Horus at feire mindet om hans triumf over Set og Horus’
tronbestigelse.
Edgar (Ea d gar). 1. E., angelsachsisk konge (959-—75),
søn af Edmund I, f. 944; styrede fredelig og gav gode
love; undertvang kelterne i Wales; indrømmede danerne
et vist selvstyre, men holdt dog en stor flaade til rigets
forsvar. E. blev høitidelig kronet i Bath 973, lød sig
ofte lede af
erkebiskop Dunstan (s. d.).
— 2. E. Atheling
(ædling, d. e.
konge-ætling), sønnesøn af
Edmund Jernside,
f. i Ungarn, d. efter
1100; valgtes 1066
til konge i Nord-
England mod
Vilhelm Erobreren,
men maatte flygte
til kong Malcolm
Canmore i Skotland,
der egtede hans
søster. E. forsøgte flere
gange forgjæves at
vinde England, drog
paa korstog 1099.
Edgbaston [-[e’dz-bastn],-] {+[e’dz-
bastn],+} forstad til
Birmingham (s. d.).
[-Edgeworth/e’t/f-wdp],-]
{+Edgeworth/e’t/f-
wdp],+} Mary (1767
—1849), eng.
forfatterinde. Hendes
første skrift «Letters
to literary ladies» var et indlæg for
kvindeemancipationen. I «Essays on a practical education» forfegtede
hun Rousseauske pædagogiske synsmaader. Bedst kjendt
er hun ved sin roman «Castle Rackrent», som
behandler irske forhold, og ved romanrækkerne «Tales
from fashionable life», som skildrer det høiere engelske
samfundsliv.
Edgren, Anne Charlotte, se Leffler.
Edgren, August Hjalmar (1840—1903), sv. lærd.
Var opr. officer (deltog i den nordamer. borgerkrig),
studerede derpaa sprog og virkede som universitetslærer
snart i Amerika, snart i Sverige, og i saa forskjellige fag
som fransk, sanskrit og germansk sprogvidenskab. Har
forfattet flere ordbøger og grammatiker, talrige
oversættelser fra sanskrit og forste bind af en «Jåmforande
grammatik» (1891). Blev 1901 medlem af Nobelinstitutet.
Edinburgh: Princess Street.
geschehen—Geschlinge
Edhem pasha (1813—93), tyrk. statsmand; fanget af
tyrkerne ved Chios’ ødelæggelse 1822 og opdraget som
muhammedaner; 1851—56 generaladjutant hos sultanen
og livvagtschefi anvendtes hyppig som minister og gesandt,
bl. a. i Berlin 1876 og i Wien 1879—83. E. efterfulgte
Midhat pasha som storvesir 1877—78, men gik af, da
han efter russernes seire vilde fortsætte modstanden.
Edholm, Edvard Mårten (1831—), sv. læge, 1865
sekretær ved den norsk-svensk-danske
farmakopø-kom-mission. 1866 livmedikus hos Karl XV. 1874 militær
overlæge. Har gjort sig fortjent af ordningen af
militærlægevæsenet. Indførte 1884 samaritervæsenet i Sverige.
Redaktør af «Hygiea» og «Tidskrift i militår hålsovård».
Skrifter: «Från Carl XV’s dagar» (2 uppl., 1906),
«Handbok i militår hålsovård och sjukvård» o. s. v.
Edi^ctum (Jat.) er en offentlig bekjendtgjørelse af en
rom. øvrighedsperson. Saadant e. havde enhver
embedsmand ret til at udstede; det gjaldt dog kun i hans funk-
tionstid. Af særlig
betydning er de
romerske dommeres
e., se Edikt.
Edidit (lat.),
forkortet ed., har
udgivet; flert. e d i d
e-r u n t (edd.).
Edi’kt er de
romerske prætorers og
ædilers offentlige
bekjendtgjørelse om,
hvilke regler de vilde
følge i sin
embeds-tid. Særlig vigtig
er prætors e.; dette
er en kundgjørelse
af, hvilke regler han
i sit embedsaar som
dommer vilde følge,
bekjendtgjort paa
forhaand ved
oplæsning og opslag.
Prætor havde som
dommer ikke blot
at anvende g j
ældende ret, men
ogsaa myndighed til at «hjælpe, supplere og korrigere » denne
og derved øve en mægtig og gavnlig indflydelse paa
udviklingen af den rom. privatret; ved hjælp af e. blev
prætors reformprogram bragt til alm. kundskab. Keiser
Hadrian lod i 129 e. Kr. prætorernes e. sammenarbeide
til en fast endelig form, som de senere beholdt. — E.
kaldtes ogsaa visse keiserlige forordninger af mere alm.
indhold. (Se ogsaa Evige edikt, Nautiske edikt.)
Edinburgh [édinhdro], hovedstaden i Skotland, ligger
paa østsiden af den lille elv Water of Leith et stykke
fra havet (Forthfjorden eller Firth of Forth).
Indbyggertallet anslaaes (1906) til at være 341 000 (ved
folkkællingen 1901 316 479). —Byens beliggenhed er usedvanlig
vakker. Den er bygget paa flere rækker af høidedrag,
som løber i retning ø.-v., adskilt ved dale, af hvilke flere
for var fyldt med moradser. Den ældste bydel ligger
geschehen (t) ske, hænde;
tilstøde. es ist um ihn g. det er
ude med ham.
Geschehnis ® n, begivenhed,
tiltragelse.
gescheit ® forstandig,
fornuftig, klog.
Gescheitheit ® f,
forstandighed, fornuft, kløgt.
Geschelte ® n, skjelding,
skjending.
Geschenk ® n, foræring,
present.
Geschichte ® f, historie.
geschichtlich (t) historisk.
Geschick ® n. slijæbne,
tilskikkelse; dygtighed, anlæg; ret
skik, facon, snit, lag.
Geschicklichkeit ® f,
dygtighed, behændighed, færdighed.
geschickt ® skikket; dygtig,
behændig, flink.
Geschiebe (t) n, skyving,
skub-bing; rullesten.
Geschiesse ® n, skydning.
Geschimpfe ® n, skjending,
skjeldsord.
Geschirr ® n, redskab, stel,
service; kar; kjøkkentøi; sæle(tøi);
kjøretøi. G.meister m, første
staldkarl, kusk.
Geschlecht (t) n, slegt; kjøn.
G.SWOrt n, artikel.
geschlechtlich ® kjønslig.
Geschlepp(e) ® n, slæb(en),
slæbning; slæng.
Geschlinge ® n, slyng;
fletning ; indmad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
