Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edith ... - Ordbøgerne: G - Geschwelge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1109
Edith-Edrisider
1110
stor cementfabrik, som gaar meget godt, ligesom han i
Orange leder en fonograffabrik, som fuldstændig behersker
fonografproduktionen i de Forenede stater. I 1906
sendte fabriken 35 mill. fonografcylindere paa markedet.
[Litt.: Biografier af Engelbrethsen (Kra. 1897), Dahl (Kbh.
1897), Lund (Kbh. 1901).]
Edith, Drachmanns muse, hvis borgerlige navn var
Amanda Nielsen, og som var sangerinde paa en varieté
paa Frederiksberg, da Drachmann lærte hende at kjende.
Hun har inspireret ham til flere af hans skjønneste
verker, som «Vølund smed», «Forskrevet» og mange digte
i «Sangenes bog».
Edi’tio (lat.), forkortet ed., udgave; flert. editiones
(edd.). _
Editionspligt er en pligt for andre end en retssags
parter til at fremlægge ting, som antages at være af
interesse som bevismiddel. Straffeproceslovens § 216
indeholder regler herom for straffesager; saadan pligt er
tilstede, forsaavidt man er forpligtet til at vidne i sagen.
1 civile sager haves intet positivt lovbud; en vis e.
antages dog ogsaa her at foreligge.
Editor (lat.), udgiver.
Edkins [édkinz], Joseph (1823—), eng. missionær,
kjendt for sine kinesiske sprogstudier; skrev «A grammar
of the Ghinese colloquial language» (1857), «A vocabulary
of the Shanghai dialect» (1860), «A catalogue of Ghinese
works in the Bodleian library» (1876) o. fl.
Edku, Nordøst-Afrika, den næst vestligste af Nildeltaets
fire strandsjøer, mellem Alexandria og Rosette, ca. 340 km.^
(omtr. som Mjøsen). Paa den smale landstrimmel mellem
E.-sjøen og Middelhavet ligger byen E. med 8118 indb.
(1897).
Edlund, Erik (1819—1888), sv. fysiker, søn af en
bonde; smaa kaar, blev student 1840, docent i mekanik
i Upsala 1846 og var fra 1852 til sin død professor i
fysik ved videnskabsakademiet i Stockholm, 1854—75
tillige fysiker ved telegrafvæsenet. E. var elev af W.
Weber og arbeidede mest med elektricitetslæren
(induk-tionsstrømmes varmeudvikling, elektrisk lysbue,
termoelektricitet, unipolarinduktion). Han opstillede en
unitarisk stofteori for elektriciteten, hvorefter legemernes
elektrisering skulde skyldes et større eller mindre indhold
af lysæter, en teori som nu er forladt. E. har ogsaa
leveret vigtige arbeider i meteorologi.
Edlund, Gustaf Vilhelm (1829—), finsk
forlagsboghandler, overtog 1865 i Helsingfors Frenckel & søns
boghandel, som han igjen solgte 1900. Hans forlag,
som bl. a. omfattede Runebergs og Topelius’ skrifter, var
meget betydeligt.
Edmonton [e’dmdntdn], forstad til London, i Middlesex,
13 km. n. f. Londonbro. 46 899 indb. (1901). E. har mange
landsteder, som eies af londonske forretningsfolk.
Edmund (Eadmund), den hellige (840—70), konge
i Østangel fra 855; blev fanget af danske vikinger, vilde
ikke fornegte sin tro, blev derfor bundet til et træ og
hudflettet, men led martyrdøden med stor fromhed
og taalmodighed. E. betragtedes senere som helgen, et
kloster, Bury St. Edmunds, blev bygget til hans ære, og
mange jærtegn berettes om ham.
Edmund Jernside (omtr. 981—1016), søn af Ethelred
den raadvilde, konge over E^ngland i 7 maaneder; efter
Geschwelge—gésier
faderens død april 1016 valgtes E. til konge i London,
bekjæmpede Knut den mægtige med den største energi og
tapperhed, vandt slagene ved Pen og Sherston og tvang
Knut til at hæve beleiringen af London, men blev slaaet
ved Assandun (Ashington i Essex) efter en haardnakket
kamp hele dagen. Efter et møde paa øen Olney i Severn
delte kongerne landet; E. fik Syd-England, men døde
allerede 30 nov., sikkert uden Knuts skyld. E.s smaa
sønner sendtes til Polen. [Litt.: Steenstrup,
«Normannerne», III (Kbh. 1882).]
Edom (Idumæa), edomlter. De med israeliterne nær
beslegtede e. indehavde «Seirs bjerg» eller land, d. v. s.
landstrækningerne (opr. i v. f,, senere) omkr. den ca. 160
km. lange indsænkning (det nuværende Vådi el-’araba)
mellem det Døde hav og den Ælanitiske bugt; dette land
havde de erobret fra urbefolkningen, horiterne. Rigets
tyngdepunkt kom til at ligge i de østlige egne, det
nuværende Esch-scherah og Djebal og navnlig plateauet
0. f. denne strækning, som delvis er meget frugtbart (jfr.
4 Mos. 20, 17). Vigtigste byer: Bozra, Sela (Petra), Maon,
Ezeongeber og havnebyen Elath; forbi eller i nærheden
af dem gik karavaneveien fra Arabien til Damaskus.
Edomiterne, som tidlig havde egne konger, laa omtr. stadig
i strid med israeliterne. David tilføiede dem et føleligt
nederlag. Siden hørte de ind under Juda. Paa Jorams
tid blev de atter selvstændige, men 795 f. Kr. blev de
slaaet af Amazja, som erobrede Sela, og 770 tog Usia
Elath, som e. dog vandt tilbage under den
syrisk-efrai-rhitiske krig (ca. 736). Senere kom de i
afhængighedsforhold til assyrerne og kaldæerne. Efter Jerusalems
ødelæggelse trængte e. fra s. ind i Juda, og medens det
østlige E. ca, 300 f. Kr. blev indtaget af nabatæerne,
forlagde e. tyngdepunktet til det vestlige E., med græ.
navneform: Idumæa. Dette land, hvis midtpunkt var
Hebron, blev i 126 f. Kr. undertvunget af makkabæeren
Johannes Hyrkan, og blev siden forvaltet af statholdere.
En af disse, idumæeren Antipater, som 47 f. Kr. af Gæsar
blev gjort til prokurator over Palæstina, var fader til
Herodes den store. Samtidig med Judas undergang
(70 e. Kr.) forsvinder ogsaa Idumæa fra historien. [Litt.:
Buhl, «Geschichte der Edomiter» (1893).]
Edremid (Adramyti), by i Lille-Asien, 7 km. fra bugten
af samme navn, omtr. 6000 indb. Store oliventræplantager.
Edrik (Eadric) Streona (d. e. erhververen),
angelsach-sisk jarl; opr. af ringe æt egtede han Ethelred den
raad-vildes datter Edith (Eadgyth) og blev jarl i Mercia 1007;
i kampene mellem angelsachser og daner hjalp E. snart
Edmund Jernside, snart Knut den mægtige; svigtede Edmund
ved Assandun (1016); Knut gav ham jarledømmet Mercia,
men lod hara m3^rde 1017 paa grund af hans upaalidelighed.
EdrisT, Abu Abdallah Mohammed al (omtr. 1100
—1165), arab. geograf, f. i Geuta (i Marokko ret overfor
Gibraltar) og opdraget i Gordova. Foretog reiser i Italien,
Grækenland, Spanien, Lilleasien og Nord-Afrika. Levede
senere ved kong Roger Il s hof (Sicilien) og skrev her
(1154) en jordbeskrivelse (fr. overs, af Amedée Jaubert,
Paris 1837—40, 2 bd.).
Edrisider, arab. dynasti i Marokko (791 — 926), stiftet
af Edris, en efterkommer af Ali. Hans søn Edris II
byggede Fez og gjorde store erobringer, men riget
forfaldt hurtig ved Fatimidernes angreb østfra.
Geschwelge (t) n, svelgen,
fraadseri.
geschwind ® hurtig.
Geschwindigkeit ® f,
hurtighed, hast(ighed), fart.
Geschwirr(e) ® n, svirren,
susen.
Geschwister ® pl, søskende.
G.kind n, søskendebarn.
geschwisterlich ® (som
mellem) søskende(-).
Gechwornengericht ® n,
edsvorneret, lagrette, jury.
Geschwulst ® f, svulst.
Geschwiir ® n, byld.
Gesell(e) ® m, svend; fvr, kar,
krabat.
gesellen ® forene, forbinde.
føre sammen (med), sich g. slutte
sig (til): slaa sig sammen,
gesellig (^ selskabelig.
Gesellschaft (t) f, selskab;
trup; samfund.
Gesellschafterøm,
selskabsmand ; kompagnon, associé. G.in
f, selskabsdame.
gesellschaftlich (t)
selskabelig; samfunds-, social.
Gesenk ® n, sænkning; fhld,
held; sænkesten; aflægger.
Gesetz ® n, lov.
gesetzlich ® lovlig, -mæ^sig,
-hjemlet; -befalet, -bestemt,
■gesetzt (t) sat, adstadig.
Geseufze (t) n, sukken.
Gesicht ® n, syn; ansigt;
viser, sigtekorn; syn, vision,
gésier (f) m, kraas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
