Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg ... - Ordbøgerne: G - Geviert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1121
Eg—Egeberg
1122
unge foster med eghinderne fremdeles eg, ligesom man
hos eglæggende dyr taler om eg lige til det øieblik, da
den udviklede unge bryder ud af hinderne. — 2. (Bot.),
d. s. s. frøemne (s. d.).
Eg. Af e. er det kun hushønens (gallus domesticus),
som er handelsvare af betydning. E. forsendes i fade
eller kasser indpakket i hakkelse (en kasse indeholder
gjerne 1440 stkr.). Ofte forsendes de ogsaa i kasser,
hvis forskjellige etager er gjort af papstrimler, der
danner smaa firkantede rum af saadan størrelse, at et e.
kommer halvveis ned. England er det vigtigste marked.
Skal man konservere eg, maa disse overtrækkes med
et lufttæt lag. Dette gjøres ved, at egget nedlægges i
kalkvand eller i en schellakopløsning. Voksovertræk eller
opbevaring i en vandglasopløsning kan benyttes.
Egge-blomme kommer ogsaa alene i handelen som
næringsmiddel, i flydende tilstand, nedsaltet eller i tørret tilstand.
Betydelige mængder finder desuden teknisk anvendelse i
glacégarverierne. Ligeledes har eggehvide industriel
anvendelse til fremstilling af eg album in i
kattuntryk-kerierne. E. sælges oftest i «snesevis»; men der arbeides
paa at faa alm. gjennemført at sælge ogsaa denne vare
efter vegt.
Eg (bot), se Ek.
Eg (tekn.), den skjærende kant paa knive, sakse, økser,
dreierstaal, høvelstaal, bor o. 1. Jo mindre vinkelen er
mellem de flader, som danner e., des lettere skjærer den,
men des lettere beskadiges den ogsaa. E.-vinkelen maa
derfor f. eks. vælges større ved bearbeidelse af jern end
af træ. E. tildannes først raat ved smedning eller filing,
hvorefter verktøistaalet hærdes og e. skjærpes ved slibning.
Ved slibning, navnlig af tynde e., vil e. let ombøies og
danne ru e.
Ega’l anvendes i musiken især om en stemme, som er
jevnt udarbeidet i klang og farve, specielt ved fjernelse af
forskjellen mellem de flere registre. I tilsvarende
betydning om spil. Egalisere, egalitet.
Egalbumïn indeholdes i hviden af eg og bestaar af
mindst to forskjellige eggehvidestoffe (glykoproteider),
hvoraf ét (ovalbumin) krystalliserer, det andet
(konal-bumin) ikke; tillige koagulerer det første ved 64° C. el.
mere, det sidste ved 50—60 ° G. Somme anser hvert af
disse stoffe for egentlig at bestaa af en blanding af flere.
Égalité (fr.), lighed, især politisk og retslig, modsat
standsforskjel og standsforrettigheder, sammen med liberté,
(frihed) og fraternité (broderskab) slagord for den store
franske revolutions væsen (ogsaa den nuværende franske
republiks officielle symboler). — Hertug Ludvig Filip af
Orleans antog under den franske revolution navnet Filip É.
Egbert (Ecgberht) (omkr. 775—839), angels, konge,
søn af underkongen Ealhmund i Kent; forjaget 789 af
kong Offa af Mercia; opholdt sig hos Karl den store,
indtil han 802 blev konge i Wessex; beseirede kelterne
i Cornwall, vandt fædreneriget Kent med Essex og Sussex
og fik kongerne af Mercia og Northumberland til at
anerkjende sin overhøihed, hvorved de syv angelsachsiske
smaariger forenedes 829.
Egcelle. 1. (Zool.). E., hunlig kjønscelle, besidder
cellens alm. karakterer (se Celle). Den modne e. er
gjerne kugleformet eller oval, besidder hos lavere dyr ofte
amøboid bevægelighed. Dens bestanddele har faaet egne
Geviert—Gewahrsam
betegnelser; kjernen, som er blæreformet og meget stor,
kaldes k i mb lære (vesicula germinativa), det ligeledes
store kjernelegeme kimflek (macula germinativa),
cellemembranen blommehinde (membrana vitellina); i
cellesubstansen adskiller man det eg. protoplasma
(«dannelsesblomme»), som er bestemt til dannelsen af
fosterets celler, fra det i samme i større eller mindre
mængde indleirede deutoplasma (næringsblomme
eller eg. blomme), som er bestemt til det unge fosters
ernæring og væsentlig bestaar af fedt- og eggehvidestoffe.
— E. hører til de største dyriske celler; størrelsen varierer
dog betydelig og afhænger i første række af
nærings-blommens mængde. Hos adskillige dyr er de modne e.
mikroskopisk smaa; hos mennesket maaler de 0.2 mm.,
hos større fugle flere cm. (kun den gule «eggeblomme»
tilhører e.). Efter blommens mængde og anordning
adskiller man følgende tre typer af modne eg. 1.
Ale-cithale eg med meget lidet og jevnt fordelt
nærings-blomme (denne mangler ikke helt i noget dyrisk eg).
2. Telole cithale eg, hvor næringsblommen er
ansamlet ved den ene («vegetative») pol, medens
protoplasmaet med kimblæren er fortrængt til den anden
animale») pol; hvor blommemængden er meget stor,
som i fugleeg, kaldes dette paa blommen svømmende
lille parti kimskiven. Begge disse to egformer er
udbredt gjennem hele dyreriget, de første særlig hos
lavere dyr samt hos pattedyr, de sidste særlig hos de
øvrige hvirveldyr samt hos blækspruter og visse leddyr
(skorpioner). 3. Centrolecithale eg, hvor
nærings-blommen er ansamlet i eggets midte, og protoplasmaet
danner et mere eller mindre afgrænset ly omkring den;
forekommer væsentlig hos leddyr, sjeldnere hos andre
hvirvelløse dyr. — 2. (Bot.), se Frøemne.
Egdannelsen foregaar paa forskjellig maade i
dyreriget. I sjeldne tilfælde kan dçn ske paa ubestemte
steder rundt om i legemet (svampe), diffus e.; som
regel er den indskrænket til bestemte partier,
lokaliseret e. ; i begge tilfælde kan den unge egcelle enten
udvikle sig uden umiddelbar hjælp af andre celler,
solitær e., eller med saadan, alimentær e.; disse
hjælpeceller danner enten regelmæssige lag (et eller flere)
omkring egcellen (egfollikel, follikelepitel), follikulær
e., eller ligger mere uregelmæssig grupperet op til denne,
nutrimentær e. Med hensyn til egcellernes
udvikling se Kj ønscell er.
Egder, se Agder.
Ege, se Eke.
Egeberg, Christian August (1809—74), en af
Norges mest geniale læger, var bosat dels i Kra., dels
i Bærum. Udførte omkr. 1836 den første transfusion
som middel mod kollaps ved blødning. Foreslog 1837
ved forsnævringer af spiserøret at foretage gastrostomi
(mavesnit) med anlæg af mavefistel, hvilken operation
først udførtes 12 aar efter (af Sédillot). Var den første
norske læge, som foretog ovariotomi (1843) og fremsatte
1844 paa grundlag af sine iagttagelser den samme
anskuelse om blodproppe, som efter Virchows arbeide
(1846) fik alm. gyldighed. Hans navn er ogsaa knyttet
til udviklingen af den norske ortopædi og
medicinalstatistik. Var en af stifterne af det Norske med. selskab
og grundlagde de skandinaviske naturforskermøder (1839).
Geviert (t) n, kvadrat,
gevinst — ® Gewinn m — @
profit, gains; (i lotteri) prize - ®
gain, profit; (lotteri-) ogs. lot;
(præmie) prix.
gevir — ® Geweih n — (e)
horns, head (of a deer) — (f) bois
m, ramure f.
Gevögel ® n, fugle,
gevær — ® Gewehr n — (g)
musket, gun, firelock — (f) fusil
m ; arme f (à feu, portative),
geværild — ® Gewehrfeuer n - (e)
musketry - ® feu m d’infanterie,
de mousqueterie. geværløb —
® Gewehrlauf m - (e) gun-,
musket-barrel — ® canon (m) de
fusil.
Gewächs ® n, vekst, plante;
gevekst.
gewachsen ® voksen.
Gewackel ® n, vaklen,
gewagt ® vovelig, resikabel,
dristig.
gewahr ®: g. werden blive
var, faa øie paa.
Gewähr ® f, borgen, garanti,
gewahren ® blive var, faa øie
paa.
gewähren ® yde, skjænke.
tilstaa; frembyde, einen g.
lassen lade en skjøtte sig selv
gewährleisten ® kautionere,
garantere.
Gewährleister ® m, garant,
kautionist.
Gewährleistung (t) f, borgen,
garanti, kaution.
Gewahrsam (f) m (n),
forvaring, varetægt.
36 — Illustreret norsk konversationsleksiko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
