Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehrensvärd ... - Ordbøgerne: G - giron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gittern—gizzard
1143
Eichler—Eidanger
1144
Göttingen og Berlin, senere i høie dommerstillinger.
Hovedverk: «Deutsche Staats- und Rechtsgeschichte» (4
bd., Göttingen 1808—23).
Eichler, August Wilhelm (1839—87), t. botaniker;
blev 1871 professor og direktør for den botaniske have
i Graz, 1873 i Kiel og 1878 i Berlin. E. var en af sin
tids største botanikere og har efterladt meget værdifulde
arbeider. Nogle af disse er af ren systematisk karakter,
som hans talrige monografier over planteslegter, af hvilke
de fleste er trykt i «Flora Brasiliensis». Andre er af
komparativ morfologisk natur, saaledes hans store verk:
«Die Blüthendiagramme» (Leipzig 1875—78).
Eichsfeld [ai’l^sfeU], en høislette i Preussen, prov.
Hannover og Sachsen, ligger mellem Helme og Ruhme i
n. og Werra i s., er 1540 km.^ og har en middelhøide
af 400—450 m. Ved Dünbjerget deles den i Øvre E.,
som er ufrugtbar og øde, og Nedre E., som er lavere
og mildere, og hvor der dyrkes korn, tobak og hamp.
E. tilhørte tidligere kurfyrstendømmet Mainz og kom
1802 til Preussen.
Eichstädt el. Eichstätt [ai’^siœt], by i Bayern,
regjeringsdistriktet Mittelfranken, ved Altmühl; 7701
indb. (1900). E., som har været bispesæde siden 745,
har flere kirker, hvoriblandt domkirken og den
under-gjørende Walpurgiskirke. I nærheden ligger det gamle
slot Willibaldsburg med en botanisk have. 1817 overdroges
E. og en del af tidligere bispedømme E. til Eugen de
Beauliarnais, hertug af Leuchtenberg, som nu tillige
antog titelen fyrste af E. 1855 opløstes det for ham
oprettede fyrstendømme, og E. kom til Bayern.
Eichwald [ai’levait], Karl Eduard (1795—1876),
rus. læge og naturforsker, blev i 1823 professor i zoologi
i Kasan, forflyttet til Vilna 1827 og udnævnt til
professor i zoologi og mineralogi i St. Petersburg i 1838.
Han foretog udstrakte reiser, bl. a. i Skandinavien, og
har udgivet en række zoologiske, botaniske og geologiske
arbeider.
Eickel [ai’kel], landsby i Preussen, regjeringsdistriktet
Arnsberg, ved jernbanen Wanne—Bochum; 16 770 indb.
(1900). E. har evangelisk og katolsk kirke, sol- og
varmebad. I nærheden kulgruber.
Eid, Eide, Eidet er i Norge hyppig forekommende
navne paa gaarde, kirker, grænder, herreder og prestegjeld,
der ligger ved et eid eller som karakteriseres ved navnet
eid, d. v. s. en forholdsvis lav og smal og let passabel
landforbindelse mellem fjorde, vande og dale. Findes ogsaa
meget i sammensætninger, f. eks. Listeid, Dragseid,
Hopseid, Eidanger, Eidsvold, Eidsberg m. fl.
Eid, herred i Nordre Bergenhus amt, paa nordsiden
af Nordfjorden i dens midtre parti, 252.40 km.med 3207
indb.; 13.36 pr. km.’^ Herredet, der svarer til E.
prestegjeld, ligger omkring den ca. 14 km. lange Eidsfjord, en
arm af Nordfjorden, og grænser mod n. til Romsdals
amt. Den væsentlige bebyggelse er langs fjorden og
opefter dalen fra Eidsfjordens bund mod
Hornindals-vandet. Ved fjordbunden er strandstedet Nordfjordeid
(s. d.) med 426 indb.; her er ogsaa eksercerplads for
Fjordenes bataljoner. Fjeldene naar i n.ø. paa grænsen
mod Søndmør op i 1170 m. (Kviteggen) og mod s. hæver
det vakre Mørkesæter fjeld sig til ca. 720 m.
Bakkeskraa-ningerne mod fjorden er veldyrkede og lierne ovenfor
skogklædt. Af arealet opgives 14.9 km.^ at være aker
og eng, 44 km.^ skog (deraf 11 km.^ naaleskog) og resten
udmark, snaufjeld, myr og vand (areal ferskvand ialt
12.3 km.^ deraf 8.4 km." paa den del af
Hornindals-vandet, der falder inden herredet). Over Bjørkedalseidet
(pashøide 416 m.) fører hovedvei mod n. til Straumshavn
ved Voldsfjorden (Søndmør); over Hundeidet fører
bygdevei sydover til den egentlige Nordfjord, og opefter
Eids-dalen, langs elven af samme navn, fører vei til
Hornin-dalsvandet, hvor der er dampskib (vei bygges nu langs
sydbredden af Hornindalsvandet). Den vigtigste
næringsvei er hesteavl og fædrift, der er gode beiter, og der
findes 3 meierier. Adskillig frugtavl. Noget brisling- og
laksefiske, udbytte (1905) 10 260 kr. Paa Aashammer
er klæberstensbrud. Paa Nordfjordeid er amtsskole, en
handelsforening, en landboforening og en
branforsikrings-forening for herredet. Der udkommer en avis, «Fjordenes
blad». Paa nordsiden af fjorden ligger den gamle
ætte-gaard Staareim (StaÔreim), biskop Nikolaus’ fødested.
Inden herredet er gjort mange oldfund fra stenalder,
broncealder og jernalder. Nordfjord sparebank,
oprettet 1852. Antagen formue (1906) 2136 500 kr., indtægt
372 525 kr.
Eid, herred i Romsdals amt, paa nordsiden af
Romsdalsfjorden i dens 3^tre parti, 36.12 km.^ med 549 indb.;
15.69 pr. km.^ Herredet, der svarer til E. sogn af E.
prestegjeld, ligger omkring den indre del af den lille
Rødvenfjord. Bebyggelsen grupperer sig omkring bunden
af denne fjord og langs de to eid (Norvikeidet og
Tor-vikeidet), der fører over mod Romsdalsfjordens nordkyst.
Mod 0. hæver fjeldene sig til 1041 m. (Skarven) og mod
v. til 817 m. i det mod Romsdalsfjorden steilt affaldende
fjeld Oksen. Af arealet opgives 5.4 km.^ at være aker
og eng, 10 km.^ skog (væsentlig løvskog) og resten udmark,
snaufjeld, myr og indsjøer (areal ferskvand ialt 1.1 km.^).
Den vigtigste næringsvei er fædrift. Jordsmonnet er
frugtbart, og der er gode havnegange. Der opgives at
være betydelige strækninger dyrkbar, men uopdyrket
jord. 3 meierier. Paa Torvik er en kvægrøgterskole.
Fiskeri er ikke af synderlig betydning, udbytte (1906)
ialt 723 kr., deraf 560 kr. for laks og sjøørret. Over
begge eid og langs Rødvenfjordens østbred fører
hovedveie. E. sparebank, oprettet 1877. Antagen formue
(1906) 784 400 kr., indtægt 101 407 kr.
Eidam, se Edam.
Eidanger, herred i Bratsberg amt, ligger s. og ø. for
Porsgrund, omkring Langesundsfjorden og dens arme,
Frier-, E.- og Langangsfjorden; 139.50 km.^ med 3779
indb.; 27.43 pr. km.^ Af befolkningen er 85 svensker.
Herredet, der svarer til E. prestegjeld og sogn bestaar
dels af øer (8.7 km.^), dels af fastland. Terrænet er ved
fjordene og de dale, der danner disses fortsættelser,
opdelt i tre dele. Den østlige del eller partiet mellem
Langangsfjordens dalføre og amtsgrænsen mod Jarlsberg
og Larvik er væsentlig et skogdistrikt med aaser op til
300 m. Det midtre, mellem Langangsfjordens dalføre
og E.-dalføret, har noget mere bebygning; skogaaserne
hæver sig her til 333 m. (Fjerdingen). Det vestlige parti,
mellem E.- og Frierfjorden er tættest bebygget, med
skog-aaser op til 184 m. Af arealet er 13.8 km.’^ aker og
eng, 94 km.^ skog og resten udmark, snaufjeld, myr og
gittern © gitar,
give - ® geben; (g. sig) sich
ergeben, sich gefangen,
überwunden geben; stöhnen, jammern; (g.
igjen) herausgeben — (e) give, (yde)
yield, produce; deal (cards); (God)
grant!; set (an example); (g. efter)
give way, yield ; (g. igjen) give one
change; (g. sig) give up (in), (gaa
over) wear off; groan (with pain);
(sig af med) meddle (have to do)
with; (g. sig til) (be)take (one’s
self) to, fall (med verbalsb); (der
g.s) there is, there are; (en g.n sag)
a matter of course, a foregone
conclusion; (g.t) take for granted
— (f) donner; Dieu veuille que . .!
plût à Dieu gue . . ! ; (efter) plier,
fléchir (à, sous); céder, se rendre
(à); (igjen) rendre le reste d’une
pièce de ; (der g.s) il y a, il existe;
(g. sig, jamre) se plaindre; gémir;
(aftage, i styrke) s’apaiser, se
calmer, diminuer, (vind) ogs. s’abattre;
(sig af med) s’occuper (se mêler)
de; avoir affaire à ; s’engager avec ;
(det er en g.n sag) cela va de soi,
cela s’entend; (anse for g.t)
regarder comme incontestable ; être
persuadé (que...); poser en fait.
give @ give; give efter; slaa
sig (kulde).
giver(inde) — (t) Geber(in) m
(f) — giver, donor — (?) celui (celle)
qui donne (a donné); donneur,
donateur m, -euse f.
givre (D m, rim(frost); (heraldik)
lindorm, givré rimdækket.
gizzard (e) første mave hos
kornædende fugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
