Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eide ... - Ordbøgerne: G - gjalde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1145
Eide—Eîdefossen
1146
indsjøer (ferskvand ialt 1.7 km.^). Skogdriften er af
væsentlig betydning; en stordel af skogen eies udenbygds.
Jordbruget, især kvægavlen, spiller en stor rolle; ét
meieri. Der opgives at være adskillig udyrket, men
dyrkbar jord. Inden herredet foregaar adskillig istrafik
(der udskibedes i 1906 85 000 tons is); der er en del
sagbrug, en kalkfabrik og et garveri. Ved bunden af
E.-fjorden ligger E. bad. Ved bunden af
Langangs-fjorden er bebyggelsen samlet i en tæt klynge. Gjennem
herredet gaar Skiensbanen og Brevikbanen. Der er gjort
adskillige oldfund. E. sparebank, oprettet 1871. Antagen
formue (1907) 4 143 050 kr., indtægt 756 880 kr. Se
kartskisse bd. I, sp. 1322.
Eide, Amalia (1855—), f. paa gaarden Kinnesund
paa øen Kinn, Nordre Bergenhus, gift med sogneprest til
Daviken J. E., er en af de første vestlandske kvinder,
der i 1880-aarene begyndte at virke for den vestlandske
aaklædevævnings gjenreisning. Den nationale vævkunsts
fremme i Søndfjord og tilgrænsende bygder skyldes for
en stor del hendes energiske arbeide.
Eide, Egil (1868—), n. skuespiller, f. i Haugesund,
debuterede paa Christiania theater i 1898 som kong Sverre
i Bjørnsons «Mellem
slagene», gik ved
Nationalteatrets oprettelse i 1899
over til dette og er
efter-hvert blevet en af dette
teaters m est fremtrædende
skuespillere. Hans staute
skikkelse og den
umiddelbare opfatning, kraft,
energi og varme
hengivelse, som altid kommer
tilsj^ne i hans spil, har
gjort ham til en meget
skattet kunstner, der i
tidens løb har spillet en
hel række betydelige
roller saavel i norske som
fremmede skuespil. Af
hans roller kan nævnes, i
Ibsens stykker: rigsraaden
Nils Lykke i «Fru Inger
til Østraat», kong Haakon
Haakonssøn i «Kongs-emnerne», titelrollen i «Brand»,
Begriffenfeldt i «Peer Gynt», sagfører Stensgaard i «De
unges forbund», fyrst Julian i «Keiser og galilæer»,
professor Arnold Rubek i «Naar vi døde vaagner». I
Bjørnsons stykker: kong Sverre i «Mellem slagene», James
Hepburn jarl af Bothwell i «Maria Stuart i Skotland»,
Sigurd i «Sigurd Jorsalfar», titelrollen i «Kongen», Hans
Kampe i «Det ny system». Bratt i «Over Ævne» første
og andet stykke, Arne Kraft i «Paul Lange og Tora
Parsberg». I Gunnar Heibergs skuespil: Hartvig Hadeln
i «Kjærlighedens tragedie». Endvidere Sme-Nils i Sigurd
Eldegards «Fossegrimen» og af hans roller i fremmede
skuespil: Romeo i Shakespeares «Romeo og Julie» og Karl
Moor i Schillers «Røverne».
Eide, herred i Romsdals amt, s.v. for Kristiansund.
141 km.^ med 1598 indb.; 12.16 pr. km.^ Herredet, der
svarer til E. sogn af Kvernes prestegjeld, ligger omkring
gjalde—gjendrive
bunden af Isingvaagen og langs Kornstadfjordens vestkyst.
Partiet i s. for Isingvaagen har høie fjelde (Tussen 1020
m.. Luten 973 m.) og mod fjorden brat skraanende,
veldyrkede bakker og løvskogklædte lier. Partiet v. for
KornstadQorden er tladt og myrlændt, med steile, nøgne
fjelde, der hæver sig henimod 800 m. i den s. og v.
del. Arealberegninger af dyrket mark m. v. foreligger
ikke. I det indre parti omkring Isingvaagen og det 4.1
km.^ store Naasvand er bebyggelsen tæt. Jordsmonnet
er frugtbart og havnegangene gode. Kvægavl er i denne
del af herredet hovednæringsvei, der findes 3 meierier,
2 kvægavlsforeninger og et sogneselskab, og der opgives
at være meget dyrkbar, men udyrket jord (væsentlig
myr). I dette strøg ligger Svanvikens brug (s. d.), en
jordbrugskoloni for omstreifere. I den ytre del af
herredet er fiskeri hovednæringsvei. Sammen med Bremsnes
og Kornstad var udbyttet af skreifisket (1906) 127 756
kr., og sammen med forannævnte og Kvernes var udbyttet
af storsild 785 821 kr. Desuden fiskedes der inden
herredet for 1600 kr. Paa n.ø.-spidsen af herredet ligger
Vevang fiskevær. Udenfor n.v.-spidsen, ved begyndelsen
af Hustadviken, ligger Kvitholmen fyr paa en liden ø.
Fyret er et første ordens kystfyr i et 19 m. høit
sten-taarn; lysvidde 16 kvartmil; hvidt, rødt og grønt lys,
det hvide med en lysstyrke af 20 000 normallys. Fra
E. fører hovedvei over til Frænen og Molde. Antagen
formue (1906) 423 900 kr., indtægt 155 280 kr.
Eide, herred i Nedenes amt ved kysten mellem
Grimstad og Lillesand, 32.36 km.^ med 759 indb.; 24.03 pr.
km.^ Herredet, der svarer til E. sogn af Hommedal
prestegjeld, bestaar dels af øer (3.19 km.’^) og dels af
fastland, og har en af trange og grunde fjorde og kiler
sterkt indskaaret kyst. Terrænet er smaakuperet med
skogaaser (naaleskog) optil 100 m. og smaa dyrkede flekker
og tjern og vande indimellem. I n.v. rager Kistaasen
242 m. op. Jordbruget er den vigtigste næringsvei. Ved
siden deraf spiller sjøfart og fiskeri (makrelfiske og
hummerfangst) en ikke uvæsentlig rolle. Udbytte af
fiskerierne (1906) var 13 595 kr., deraf falder 8000 kr.
paa hummerfisket og 1665 kr. paa makrelfisket.
Hovedveien mellem Grimstad og Lillesand passerer gjennem
herredet. Paa den lille ø Grønningen ligger kystfNTet
Homborsund, et hvidt stenhus, med hvidt dels fast,
dels hurtigblinkende lys; styrken af blinklyset er 9400
normallys, lysvidden er 14 kvartmil. (Se planche Norske
fyrtyper.) Antagen formue (1906) 847 140 kr., indtægt
112 866 kr.
Eide, tæt samling af huse (31, hvoraf flere hoteller)
med 145 indb. ved bunden af Granvinfjorden, Granvin
herred, Hardanger. E., der er et knudepunkt for
turist-trafiken i Indre Hardanger—Voss, med telegraf, post og
daglige dampskibsanløb, er et meget besøgt
sommeropholdssted. Stedet, der ligger lunt og vakkert i frodige
omgivelser (furuskog), staar ved hovedvei i forbindelse
med Voss. (Mellem E. og Voss er der nu projekteret
bygget en tertiær jernbane eller elektrisk sporvei.)
Eidefossen, flere steder i Norge forekommende navn
paa fosse. Særlig nævnes: 1. E. i Otta (13.6 m.), Vaage
herred, Kristians amt; 2. E. i Breimselven (6 m.), Gloppen
herred. Nordfjord, Nordre Bergenhus amt; 3. E. i
Jondals-elven, Strandebarm herred, Hardanger.
gjalde — ® (sc)hallen,
schmettern — © ring, resound, echo —
® retentir, sonner.
gjed — (t) Ziege, Geiss f - (e)
(she-)goat, nanny-goat — (D chèvre
f. gjedeblad - ® Geissblatt n
- @ honey-suclile, woodbine — 00
chèvrefeuille f. gjedebuk - (t)
Ziegenbock m — (e) he-goat,
belly-goat - (f) bouc m.
gjedde ~ (t) Hecht m — @
pike — ® brochet m.
gjelde — ® kastrieren;
verschneiden, entmannen - (e) geld,
castrate — ® châtrer,
gjelk se vallak,
gjelle (hos fisk) (t) Kieme,
Kiefer f - © gill - (f) ouïes,
branchies f pl.
gjemme — (t) verwahren, auf-
heben, verschliessen. aufbewahren;
(sich) verstecken, verbergen — (e)
keep, lay by, hide, conceal,
treasure, save — (g) garder, conserver;
serrer, enfermer; mettre (sous clef),
gjemmested — (t) Ort (m) der
Aufbewahrung; Versteck n — @
depository, repository, receptacle
— (f) cache(tte) f.
gjemsel: lege g. — (t) Ver-
steck spielen - (e) play at hide
and seek — ©jouer à cache-cache.
gjenbo — ® Nachbar (m)
gegenüber, Gegenüber m — @ opposite
neighbour - ® voisin m (en face).
gjendaab — ® Wiedertaufe f —
(ê) rebaptization — (f) rebaptisation f.
gjendrive — ® widerlegen ~
@ confute, refute, disprove - (f)
réfuter.
(Fot. af Rude & Hilfling.)
Egil Eide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
