Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eide ... - Ordbøgerne: G - gjalde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjendrivelse—gjengîve
1147
Eidem—Eîdsbugaren
1148
Eidem, Ole Thorenius (1865—),
kommandørkaptein i den norske marine, fra 1901 direktør for
marinens minevæsen. Har i «Norsk tidsskr. for søvæsen»,
hvis redaktør han har været siden 1902, skrevet en
række artikler om sjømilitære emner. Sammen med
den danske kaptein O. Lütken forfatter af «^Vor sømagts
historie», en populær-historisk fremstilling paa grundlag
af I. G. Tuxens bekjendte verk om den dansk-norske
sjømagt. 1906—09 stortingsrepræsentant for Jarlsberg
kreds og medlem af militærkomiteen.
Eider, opr. Ægirs dør, elv i Tyskland, udspringer 14
km. s. f. Kiel, løber mod n., v., n., gjennem Westen- og
Flemundersjøen til Rendsborg, mod s.v., n.v., v. i sterkt
bugtet løb gjennem marsken forbi Frederiksstad til
Tönning, for gjennem den 10 km. brede E.-bugt at
falde ud i Nordsjøen; længde 185 km. For størstedelen
seilbar.
Eiderdanske kaldtes tilhængerne af det fra omkr.
1842 bestemt udformede program, som krævede et forenet
Danmark-Slesvig til den gamle historiske grænse, men
bekjæmpede baade helstaten og Slesvigs deling. Trængtes
tilbage 1852, men seirede endelig ved vedtagelsen af
novemberforfatningen 1863.
Eiderkanalen eller den Slesvig-holstenske kanal,
anlagdes 1777—84 fra Holtenau ved Kielerfjord til Voorde
(11 km. n.ø. for Rendsborg) ved Eideren, som reguleredes
og uddybedes, saa at der dannedes seilvei fra Østersjøen
til Nordsjøen. Nedlagt efter Nord-Østersjø-kanalens
aabning 1895.
Eidersted, halvø i Sønderjjdlands s.v. hjørne, mellem
Heverstrømmen og Eideren, 332 km.^ 15 800 indb. I
15 aarh. dannet ved inddæmning af øerne E., Everschop,
Utholm; senere øget ved tildigning. Frugtbart
marskland. By: Tönning (4800 indb.).
Eidfjord, herred i Søndre Bergenhus amt, ligger
omkring den indre del af Hardangerfjorden, 1269 km.^ med
1068 indb.; 0.86 pr. km.^ Herredet, der svarer til E.
sogn af Ulvik prestegjeld, opdeles ved trange fjorde
(Eidfjorden, Simafjorden) og ved vilde dalrevner
Sima-dalen og Eidfjorddalen med dens fortsættelse mod syd
Hjelmo—Veodalen og mod øst Maabødalen i flere afsnit.
Dalene fortaber sig mod syd og øst i den mægtige
Hardangervidde (s. d.). Dalene gjennemstrømmes af
rivende elve, der danner mange vakre fosse; Simaa med
tilløb fra Hardangerjøkelens snemasser danner
Rembes-dals- og Skykjefossen, Bjoreia gjennem Maabødalen den
bekjendte Vøringsfoss (s. d.) og Veigo—Hjelmo—E.-elven
flere betydelige vandfald, hvoriblandt Valurfossen.
Naturen er mægtig og vild, elve og vande fiskerige. Herredet
grænser mod Buskerud amt, og Numedalslaagen, der
udspringer fra det 10.6 km.^ store vand
Nordmands-laagen, og Hallingdalselven har sine kilder inden herredet.
Opgaver over areal af aker og eng m. v. foreligger ikke,
heller ikke findes paalidelige fjeldhøider. Der opgives
at være 46 km.^ skog, deraf 1 km.^ naaleskog. Af evig
is og sne er der 67 km.^ (dele af Dyrafonn og
Hardanger-jøkelen). Den vigtigste næringsvei er fædrift og
tamren-hold; indover Hardangervidden og indefter dalene er
der glimrende fjeldbeiter. Turisttrafiken spiller en
betydelig og voksende rolle. Foruden turisthotellerne
(Vik og Fossli) findes der flere turistlwtter (Sandhaug-
hytten ved Nordmandslaagen, Bjoreihytten ved Bjoreia
og Dæmmevashytten ved Dæmmevand paa grænsen
mod Ulvik), og der fører fjeldveie over til
Bergensbanen, Hallingdal, Numedal og Telemarken. Dalene
op-imod Hardangervidden antages tidligere at have været
befolket. Inden herredet er gjort flere fund fra sten-,
bronce- og jernalderen. Antagen formue (1906) 498 100
kr., indtægt 131 340 kr.
Eidfjordelven er fællesbenævnelsen paa det vasdrag,
som ved Vik (Eidfjord) falder ud i Eidfjorden, Eidfjord
herred, Hardanger. Elven dannes af to hovedtilløb: 1.
Bjoreia fra øst, der udspringer fra Hardangerviddens
n.ø.-lige parti, gjennemstrømmer Maabødalen og danner
flere fosse, hvoriblandt Storlifossen, Tveitfossen og
frem-foralt den bekjendte Vøringsfoss (faldhøide 163 m.); 2.
Veigo fra syd, der udspringer fra den midtre del af
Hardangervidden, og som i sit nedre parti kaldes Hjelmo,
danner ligeledes flere fosse, hvoriblandt Valurfossen
(fald-høide 350 m.) og Hjelmodalsfossen. Begge forann. elve
falder ud i det 3.58 km.^ store og 75 m. dybe
Eidfjordvand, hvorfra den korte, egentlige E. løber ud i fjorden.
Samlet nedslagsdistrikt 1128 km.^ (Til sammenligning
anføres, at Eidfjord herred har et areal paa 1269 km.^j.
Eidsberg (udt. Essberg), herred i den n.ø. del af
Smaalenene, paa østsiden af Glommen, 229.30 km.^ med
5543 indb. (1900); 24.87 pr. km.’^ Af befolkningen var 211
svensker. Herredet, der svarer til E. prestegjeld med E.,
Trømborg og Hærland sogne, deles ved
Mysen—Lekum-elven i en n. og en s. del. Den vestlige del af herredet
er gjennemgaaende veldyrket med skogaaser indimellem.
Terrænet er sterkt gjennemfuret af dybe og bratte
bakkeslugter. Den østlige del, der væsentlig bestaar af
skogaaser, er oversaaet med talrige smaavande.
Skog-aaserne naar op til en høide af 311 m. Det opdyrkede
land ligger paa mellem 40 til 190 m. Inden herredet
findes ialt 70 smaa vande med et samlet areal paa 6.38
km.^ Jordbrug er hovednæringsvei, kvægracen den
rød-kollede smaalenske. Omkring Mysen jernbanestation, hvor
der 1900 boede 676 mennesker, er der adskillig fabrikdrift:
en mineralvandfabrik, flere sag og møllebrug, flere
træ-varefabriker, en smørfabrik, et uldspinderi m. m. Langs
Mysen—Lekum-vasdraget er der desuden flere sagbrug
og høvlerier. Paa Mysen udk. «Indre Smaalenenes avis»;
stedet, der er centrum for Indre Smaalenene, har apotek
og elektricitetsverk. Østover fører hovedvei til Ørje og
Sverige, og jernbane har været projekteret i samme retning.
E. herred og kirke nævnes tidlig; Skule jarl holdt ting
her i 1236. Paa gaarden Falkenborg, n. for E. kirke,
fødtes Haakon Haakonssøn. Der er gjort adskillige
oldfund. Herredet har en gjensidig
brandforsikrings-forening og to sparebanker. Smaalenenes aktiebank og
E. sparebank, oprettet 1848. Antagen formue (1906)
5 594 100 kr., indtægt 1 033 317 kr.
Eidsborg kirke, en interessant trækirke i Eidsborg,
anneks til Laardal (s. d.), ved Bandak, Telemarken.
Nævnes allerede 1354, men er sandsynligvis ældre.
Eidsbugaren, turisthytte ved vestenden af Bygdin,
1062 m. o. h., i den s.v. del af Jotunheimen. Fra E.
fører kjørevei over eidet til turisthytten Tyinholmen ved
Tyin. Ved E. er en sæter, der i sin tid tilhørte digteren
A. O. Vinje.
gjendrivelse — (t)
Wiederlegung f — © refutation, disproof
— ® réfutation f.
Ijjendøber — (t) Wiedertäufer
m — (e) anabaptist — (f)
anabaptiste m.
gjenerhvervelse — (t)
Wieder-erWerbung f, -gewinn m — (e)
regaining — (f) recouvrement m;
reprise f; rachat m.
gjenerobre — ® wiedererobern
— © regain, reconquer - (f)
reconquérir, rependre
gjenerobring — ®
Wiedereroberung f — (e) recovery,
reconquering - ® reprise f.
gj en fin de — (t) wiederfinden —
— @ find again, refind - ®
retrouver.
gjenfortælle — (t)
wiedererzählen — (e) re-narrate, re-tell —
® redire, répéter.
gjenfortælling — (t)
Wiedererzählung f - © renarration - ®
reproduction f.
gjenfærd, gjenganger — (t)
Gespenst n — © apparit ion, spectre,
ghost — ® revenant m.
gjenføde — ® wiedergebären
- @ regenerate (ogs. gjenfodt) —
(?) régénérer; (-s) renaître.
gjenfødelse - ® Wiedergeburt
f — © regeneration - ®
régénération; (fig.) renaissance f.
gj en give — ® wiedergeben —
© (udtrykke) express, (oversætte)
render, translate — ® (fremstille)
rendre ; représenter ; (oversætte)
ogs. traduire ; (udtrykke) exprimer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
