Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - El-Amarna ... - Ordbøgerne: G - glaceur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181
El-Amarna—Elba
1182
glaceur—glaise
rende Kliusistan. Befolkningen henføres 1 Moseb. 10, 22
til Sems sønner, men hænger i virkeligheden hverken
etnologisk eller sproglig sammen med semi terne. E.s
herredømme over Babylonien (jfr. Kedorlaomer 1 Moseb.
14, 1. 9) gjorde den babyloniske konge Hammurabi en
ende paa (ca. 2250). En stor rolle i den senere assyriske
historie spiller kampene med E., som paa den tid for
det meste sluttede sig sammen med babylonierne og især
med kaldæerne. E. blev sluttelig beseiret og Susa erobret
af den assyriske konge Assurbanipal (s. d.), som ifølge
Esras bog 4, 9 f. foretog en bortførelse fra E. til Samaria.
Saaledes yderlig svækket blev E. et let bytte for perserne.
El-Amarna, se A m arna.
Elandslaagte, brit. Syd-Afrika, liden by og
jernbanestation i nordre Natal, ca. 35 km. n.ø. for Ladysmith.
Bekjendt for en træfning under Boerkrigen 21 okt. 1899,
hvor kavalerigeneral French oprev en boerstyrke under
general Kock, Englands eneste, forøvrigt betydningsløse
seier i begyndelsen af krigen.
Elaphomyces (hjortetrøffel), soppe, nær besiegtet med
trøfler, lever helt under jorden som disse, men
frugtlegemet er haardt og uspiseligt. I Norge er fundet
e. cerviims.
Elasticitet (fys.), den egenskab ved et legeme, at det,
naar dets form eller volum er forandret ved ydre kræfters
paavirkning, af sig selv antager den oprindelige form og
det oprindelige volum, saasnart de ydre kræfters
paavirkning ophører. Legemer, som har denne egenskab,
kaldes elastiske. — Faste legemer kan forlænges,
forkortes, bøies og vrides, alt eftersom den ydre kraft
(«paakjendingen») virker. Ved forandringen opvækkes
kræfter mellem legemets molekyler, og disse kræfter
ytrer sig som spændinger i legemets indre, der holder
ligevegt med de ydre kræfter. Forsvinder formforandringen
helt, naar paakjendingen fjernes, kaldes legemet
fuldkommen elastisk, men bliver der en varig forandring,
kaldes legemet ufuldkommen elastisk. Ingen
legemer er fuldkommen elastiske, men naar kræfterne ikke
overskrider visse grænser, er den varige forandring saa
liden, at den kan sættes ud af betragtning, og man siger
da, at virkningen har været indenfor e.s-grænsen. Ved
alle tekniske konstruktioner er det en hovedfordring, at
e.-grænsen ikke maa overskrides i noget punkt. — Hvis
en stav af tversnit F strækkes eller sammentrykkes i
længderetningen ved en paakjending P, saa sættes
spændingen S = ^/F. Er stavens længde Z, saa bevirker kraften
en forlængelse eller forkortelse A, som er proportional
med længden og med spændingen, saa længe denne ligger
indenfor e.s-grænsen, Hookes lov(1678). Man kan sætte
. „ SI __ PI
— EF’
hvor E er en koefficient, som afhænger af legemets natur
og kaldes e.s-k o e f f i c i e n t e n el. e.s-m o d u 1 e n.
Spændingen pr. fladeenhed, naar legemet strækkes til
e.s-grænsen, kaldes bærekoefficienten for stræk, og
trykket pr. fladeenhed, naar legemet sammentrykkes til
e.s-grænsen, kaldes bærekoefficienten for tryk.
Øges paakjendingen, indtil staven afslides eller knuses,
findes fasthedskoefficienten henholdsvis for stræk
og tryk. De nævnte koefficienter findes i følgende tabel
for nogle stoffe opført i kilogram pr. kvadratmillimeter:
Matorinlc
Træ^........ 1100 I 2 1.8 | 9 j 5
Stangjern .... 20000 | 15 15 I 40 22
Støb£\jern 10000 i 7.5 15 i 11 63
Hærdet Staal . . i 30000 :65-150! — I 100 —
Hamret kobber. 11000 i 2.5 2.75 | 30 70
Kobbertraad . . I 13 000 | 12 ! — | 40 —
Bly........ 500 I 1 I — I 1.3 5
Hampesnor ... — | 1.6 I — | 5.0 —
Granit...... — — | — | — g
Teglstensmur . . — — | — — 0.4
1 Parallel fibrene.
E.s-koefficienten er et maal for den modstand, et legeme
gjør mod kræfter, som forandrer dets form, og et legeme
kan være meget elastisk uden at have stor e.s-koefficient.
For kautschjuk er den saaledes kun 0.1, skjønt kautschjuk
jo er meget elastisk. — Vædsker og gasarter gjør ingen
merkbar modstand mod formforandring og har saaledes
ingen form-e. Derimod optræder der elastisk kraft ved
tr^^k, som formindsker volumet. I vædsker er denne
elastiske kraft meget stor, dog ikke saa stor som i faste
legemer. Ved gasarterne er e.s-koefficienten lig deres tryk.
Elastisk, vævet stof med enkel rending af silke og
kautschuktraade. De sidste dækkes helt af veftstraadene
(silke), som slaaes tæt sammen. E. er mere myg end
elastisk vævning med dobbelt rending.
Ela/stisk væv, se Bindevæv.
Elat, by i Edom (s. d. og Akaba).
Elatei’a, oldgræsk, forholdsvis bety’delig by i
landskabet Fokis i Mellem-Grækenland. Den beherskede de
vigtigste pas til Mellem-Grækenland; blev 339 besat af
kong FiHp af Makedonien. Byens ringmure kan endnu
tildels følges. E. selv og især et tempel for Athene, som
laa i dens nærhed, er nylig undersøgt. Monografi ved
Pierre Paris.
Eläter, elaterldæ, se S meldere.
Eîatêrer, tenformede, med skruefortykkelser udstyrede
celler i halvmosernes sporehuse. E. er hygroskopiske og.
har den funktion at slynge sporerne ud af sporehuset.
Elateri’t, et mineral, som væsentlig bestaar af
kul-vandstoffe. Det har en mørkebrun farve, er blødt og
elastisk. Forekommer ved Castledon i Derbyshire og
i mindre mængde paa nogle faa andre steder.
Elatërîum, den inddampede frugtsaft af æselagurken,
kommer i handelen som flade, tynde, grønlige kager.
Indeholder el at er in og virker i doser paa nogle
milligram afførende; er dog for tiden lidet brugt i de
skandinaviske lande.
EMaver, de gamle romeres navn for elven Allier.
Elba, en af de Toskanske øer i Middelhavet, mellem
Corsica og Italien, fra hvilket land den er adskilt ved
den 10—12 km. brede Piombinokanal; 223.52 km.^ med
25 556 indb. (1901). E., der sammen med nogle smaaøer
udgjør et distrikt i prov. Livorno, er opf3idt af fjelde,
som naar sin største høide i Monte Gapanne, der om
vinteren er snedækket (1019 m.). Kysten er steil og har
en mængde dybe bugter. Klimaet er sundt. Øen er godt
glaceur(f)m, satinerer; glaserer,
glaceux (f) uren, flekket
(diamant).
glaciaire (f), glacial © is-
(bræ)-.
glacial (?) is(kold)-; kold,
ligegyldig; kjedelig, glaciale f,
isblomst.
glaciation @ frvsning;
isdannelse.
glacier @ & (f) m, isbræ,
gletscher; (f) ogs. konditor;
isfabri-kant.
glacière ® f. iskjelder, -hus;
(des families) isskab.
glacis @ & (f) m,
(befæstnings-spr.) glacis.
glaçon (f) m, isflak, -stykke,
-tap.
glaçure ® f, glasur.
glad — (t) froh, fröhlich,
freudig, vergnügt - © glad, joyful,
joyous; delighted (with, at) — (g
joveux, bien aise; gai, de belle
(bonne) humeur; content; heureux;
(over) ravi, charmé, enchanté (de),
glad © glad; glædelig,
gladden © glæde; fryde,
glade © skogvei; aaben plads
i skog, glenne, klaring.
gladiate © sverdformig.
gladiator — (t) Gladiator m —
© gladiator - (f) gladiateur m.
gladness © glæde,
glaïeul (f) m, (bot.) sverdlilje,
glair ©, glaire (F) f,
eggehvide-(stof); © ogs. overstryge med
egge-hvide = d) glairer; (f) ogs. slim.
glaireux ® slimet,
glaise (?) (f): (terre) g. lere.
[-Klaslicitels-koeffieieiit.
Bære-koelficient-]
{+Klaslicitels-
koeffieieiit.
Bære-
koelficient+} for
[-lîrud-koeOieient-]
{+lîrud-
koeOieient+} for
stræk. tryk stræk. tryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
