Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elcano ... - Ordbøgerne: G - glanure ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1185
Elcano—Elefa’nter
1186
bredde af 110 km. Den hoieste top er den mægtige nu
udslukte vulkan Demavend, 5670 m. Den nordlige
skraa-ning mod det Kaspiske hav har skog, den sy’dlige, mindre
bratte, er nøgen og vegetationslos.
Elcäno, Juan Sebastian de, se Gan o.
Elche /e7fse7, by i det s.ø.-lige Spanien, prov. Alicante,
ved Vinalopo; 27 308 indb. (1900). E. ligner en afrikansk
by; den er omgivet af en palmeskog paa mere end 80 000
trær og har lave huse med flade tage. Udfører dadler
og tørrede palmeblade.
EMchingen, landsby i Bayern (Schwaben). Her
seirede 1805 en fransk hær under general Ney over
østerrigerne under marskalk Riesch, som skulde dække
hovedhærens marsch fra Ulm til Böhmen. Ney blev
derfor udnævnt til hertug af E., en titel, som fremdeles
tilhorer familien.
Elda, by i det s.ø.-lige Spanien, prov. Alicante, ved
Vinalopo; 6131 indb. (1900). E. har en del industri i
espartofletteri, eddike- og papirfabrikation.
Eldbjørgdagen er et norsk navn paa trettende dag
jul, egentlig den dag da man bjerger eller slukker ilden,
men opfattet som indeholdende navnet paa en helgeninde
Eldbjørg, som lige til slutningen af det 18 aarh. dyrkedes
ved at helde øl i ilden eller ved et mindebæger
(«Eld-bjørgminne»). I den islandske almanak heder 7 jan.
e 1 d b j a r g a r m e s s a.
Elde, en af Elbens bielve fra høire, rinder gjennem
Mecklenburg-Schwerin, 200 km. lang. E. danner afløb
fra Müritzsjo og nogle andre smaasjøer og staar ved
Müritz-Havel-kanalen i forbindelse med Havel og ved
Stør og Stør-kanalen i forbindelse med Schwerinsjøen.
E. er kanaliseret fra Miiritzsjø.
Eldegard, Sigurd (1866—), n. skuespiller og forfatter,
f. i Aardal i Sogn, har været ved Chra. theater, Fahlstrøms
Centralteater, Levy-Laviks Sekondteater og er nu (1908)
ved Nationalteatret. Han er en ihærdig og hyppig anvendt
skuespiller. Paa Fahlstrøms Centralteater spillede han bl.a.
Abel i Gunnar Heibergs «Baikonen» og paa Levy-Laviks
Sekondteater gjorde han sig mest bemerket som magister
Rosiflengius i Holbergs «Det lykkelige skibbrud»; i Ibsens
og Bjørnsons skuespil har han havt flere roller. Af større
betydninger dog E.s dramatiske forfatterskab (paa maalet),
og navnlig er han kjendt som forfatter af eventyr- og
folkelivsstykket «Fossegrimen» (1903), opført paa
Nationalteatret første gang 29 jan. 1905; det gjorde megen lykke
og har (aug. 1908) oplevet 97 opførelser. Foruden dette
stykke har E. skrevet folkeskuespillet «Kong Saul» (1904)
og det lille stykke «Ei heimkome» (1906); det sidste er
ogsaa spillet paa Nationalteatret.
E’ldena, by i Preussen, prov. Pommern, 4 km. ø. f.
Greifswald; 733 indb. (1900). Her fandtes tidligere et
cistercienserkloster, hvis jordomraade 1634 blev skjænket
til universitetet i Greifswald. E. har en landbrugsskole,
som er oprettet 1876.
Eldh, Karl Johan (1873—), sv. billedhugger; har
siden 1899 udført en række figurer og buster.
Repræsenteret i Stockholms nationalmuseum, Göteborgs museum
og Glyptoteket i Kbh.
Eldhus, se Aar es tue.
Eldjarn, n. adelsæt, der hører sammen med familien
Gj esl ing, og som optræder i det 13 aarh. i Gudbrands-
glanure-glare
dalen, hvor siegten gjennem flere generationer eiede
gaarden Sandbu i Vaage. Siegten uddøde paa mandssiden
vistnok allerede meget tidlig, men gaarden eies formentlig
endiui gjennem kvindeled af ætten.
Eldon, John Scott, jarl af (1751—1838), eng.
statsmand; 1783 medlem af underhuset, 1793 attorney-general,
1799 peer og lordoverdommer, 1801—27 lordkansler; var
en dygtig jurist og ivrig tory, modstander af katolikernes
emancipation og en snæversynt modstander af ethvert
liberalt fremskridt; bidrog derved ogsaa lil at undergrave
torypartiets anseelse.
Eldorado (sp., den forgyldte) var i 16 og 17 aarh. opr.
navnet paa en meget rig høvding, som efter indianernes
fortællinger skulde bo i Gondinamarca i det nuværende
Colombia (Sydamerika). Senere blev navnet overført
til hans land, som skulde være umaadelig rigt paa guld.
Europæernes guldtørst foranledigede flere mish^kkede
ekspeditioner til dette mystiske land (som ogsaa blev
forlagt til det sp. Guayana i det nuværende Venezuela),
deriblandt en af Philip von Hutten (1541—43) og senere
af Walter Raleigh. I flg. betydning, et herligt sted,
hvor livets goder findes i overflod.
E^lea (Velia), i oldt. by i Syd-Italien ved det Toskanske
hav, anlagt af foker i 6 aarh., hjemsted for en filosofisk
skole, som efter den fik navnet den eleatiske (s. d.).
Eleätiske skole i den græske filosofi har navn efter
sin hjemstavn, den græske koloni Elea i Syditalien.
Stifteren hed Xenophanes (omkr. 500 f. Kr.), men læren
udvikledes især af Parmenides, senere af Zenon og Melissos.
I modsætning til naturfilosofien ansaa eleaterne
sanseverdenen for et skin og søgte erkjendelse udelukkende
gjennem tænkningen, gjennem dialektisk spekulation.
Eleäzar (hebr.), «Gud hjælper», navn paa flere
personer i det gamle testamente. 1. Arons 3dje son og
efterfølger som yppersteprest (4 Mos. 20, 25 f.). — 2. Broder
af Judas Makkabæus, faldt i kampen mod Antiochos V
(1 Makk. 6, 43 f.). — 3. Skriftklog, som led martyrdøden
under Antiochos Epifanes’ forfølgelse (2 Makk. 6, 18 f.).
Elefa’nta, se El ep han ta.
Elefa’nter (probascidea), ogsaa kaldt snabeldyr;
pattedyrorden; var i tidligere jordperioder langt
talrigere end nu og omfattede flere slegter; nu kun to
arter af elefantslegten tilbage. — E. er de største af alle
landdyr. Hovedet uhyre stort, kort og bøiet, øinene
smaa, sidestillede, ørene meget store. Panden sterkt
fremstaaende, hvilket skyldes en enorm udvikling af
pandebenets hulheder, som staar i forbindelse med
næsehulerne; hos et voksent dyr er pandebenet ca. 0.5 m.
tykt. Ogsaa de andre af hovedskallens knokler er opdrevet,
hvorved skaffes fæste for de kolossale muskler. Næsen
forlænget i en snabel, som tjener som føle- og gribeorgan,
berører ved opreist stilling jorden. Snabelen
gjennem-bores af fortsættelser af næsegangene; den bestaar
væsentlig af tykke muskelmasser, hvis bundter krydser
hverandre i alle retninger. Skillevæggen springer ved enden
af snabelen frem til en fingerlignende dannelse, beklædt
med blød, yderst følsom bud. Lige under snabelen den
trekantede mund; underlæben trykket ud i en
nedhængende spids. Halsen kort og tyk, forsynet med brede
hudfolder. Den vældige krop forholdsvis kort, bæres
høit af de plumpe, søileformede lemmer. Nøgelben
ogs. splendeur, gloire f.
glansfuld - ® glanzvoll, glänzend-©
glossy, lustrous; (fig.) splendid,
illustrious — ® brillant, luisant;
éclatant, glansløs — ® glanzloz
— © lustreless, lacklustre; dull,
dead; without, splendour - (?)
sans éclat; (mat.) terne, éteint,
glansnummer — ®
Glanznummer f — (g) rage, crowning perfor-
mance - (f) grande attraction f;
clou m. glanspapir — (t)
Glanzpapier n — @ glazed paper —
(f) carton, papier (m) glacé,
glansperiode, -tid — ® Glanzperiode,
-zeit f - © days of glory - (f)
belle période, époque (f) brillante,
glanspunkt — @ Glanzpunkt m
— © crowning effort (hit), noblest
feature, acme — ® comble, faîte
m. glansrolle — (t) Glansrolle f
— © crowning performance,
favourite part - ® rôle (m)
brillant. glansstivelse — (t)
Glanzstärke f — © glazed starch — (f)
empois (m) luisant.
glanure ® f, sankede aks,
efterhøst.
Glanz ® m, glans.
glänzen (t) glimre, straale
skinne, funkle, tindre; glinse.
glapir ® bjeffe; skraale op
hvine.
glapissement ® m, bjef(ring)
hvin(en).
glare © skarpt, skjærende lys
skinne med blændende glans; se
skarpt, stirre; glore, stikke i øi-
38 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
