Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) / 1187-1188 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elcano ... - Ordbøgerne: G - glanure ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mangler. Føddernes knokler korte, fast forbundet ved
tykke baandmasser; fodsaalen danner en jevn skive;
alle fødder bærer fem tær, hvoraf de fleste er forsynet
med smaa hover, som let falder af. Halen kort, i enden
forsynet med en haardusk. Huden enormt fortykket,
ligger i plumpe folder; besat med ganske spredte, stive
haar. Tandsystem: De egte e. mangler fortænder
i undermunden; i overmunden to fortænder, som vokser
ud til enorme stødtænder; disse krummer sig udad og
opad, vokser hele livet igjennem; særlig lange hos
hannerne, kan blive flere meter og naa en vegt af 30 — 90
kg. (de fleste nu i handelen kommende tænder dog
betydelig mindre). Hjørnetænder mangler. Kindtænder
meget store, op til 40 cm. lange og 10 cm. brede; korte
rødder, høi krone; synes kløvet op i mange
emaljeklædte tverplader, som er kittet sammen med cement;
hver af disse har sin særskilte rod. Ved slid bliver
tyggefladerne omtrent plane med grunde tverrifler. Der
er aldrig mere end én, høist to kindtænder i funktion
ad gangen i hver kjevehalvdel; eftersom den forreste

Den indiske elefant (elephas indiens s. asiaticiis).

tand slides, vokser en anden frem bag den og fortrænger
den; paa denne maade kan der efter hverandre komme
seks tænder til udvikling i hver kjevehalvdel. Hjernen
i forhold til dyrets størrelse liden (omtrent af en
menneskehjernes størrelse), viser talrige, komplicerede
vindinger; hemisfærerne dækker ikke den lille hjerne.
Mavesækken enkel, blindtarmen enorm. Livmoderen
tohovedet; placenta belteformet. Drægtigheden varer
20—21 maaneder. Den nyfødte unge næsten 1 m. høi,
kan nogle timer efter fødselen følge flokken ; patter med
munden (e. har to melkekjertler paa brystet); vokser i
ca. 25 aar; e. kan blive over 100 aar gamle. — E. er
udelukkende planteædere; gjør stor skade paa skog og
plantager. Føden føres med snabelen ind i munden;
drikker ved at suge snabelen fuld og sprøite det ind i
munden. Lever i store flokker, som anføres af en
gammel han; 6—8 gange saa mange hunner som hanner i
flokkene. Lever fredelig sammen; kun i brunsttiden, som
indtræder til uregelmæssige tider, blodige kampe mellem
hannerne; de fordrevne hanner lever som eneboere og

er vilde og farlige for mennesket, hvad de andre som
regel ikke er. — E. trives bedst i fugtig-varme egne,
men skyr ikke kjølige bjergtrakter, naar der er vand
nok. Svømmer let og udholdende; løber hurtig, naar de
er kommet igang, men har meget vanskelig for at vende.
Foretager ofte lange vandringer. — E. har været meget
efterstræbt, dels for at benyttes til tungt arbeide, dels
for elfenbenets skyld (leveres af stødtænderne); er derfor
nu i sterkt aftagende. — Den afrikanske e. (elephas
africanus), 4—5 m. høi, sterkere, vildere og større end
den næste art, enorme, vifteformige øren. Kindtændernes
tyggeflader har høist 12 emaljebaand, af form som
aflange ruder. Benyttedes i oldtiden i krig samt ved
cirkusforestillinger. Leverer det meste elfenben, men er
i meget sterk tilbagegang. Lever i Mellem-Afrika, uddød
i Kaplandet. — Den indiske e. (e. indiens s. asiaticus);
noget mindre med lavere ben og mindre øren; panden
sterkere hvælvet, indtrykt i midten. Kindtænder med
indtil 27 emaljebaand (hos den sidste tand), som er
regelmæssig tverstillet. Bebor For- og Bagindien, særlig
omkring Himalaja, samt Sundaøerne. — Uddød er
mammuten (e. primigenius), som levede i Europa og
Sibirien i kvartærtiden, samtidig med mennesket; gik ved
slutten af denne periode i mængde tilgrunde i
polaregnene. Stod den indiske e. nær, men havde en tæt
uldpels, som paa ryggen og brystet hævede sig til lange
manker. Mægtige, sterkt krummede stødtænder, som
har leveret store mængder fossilt elfenben. — En med
mammuten nær besiegtet art levede i Mellem-Amerika helt
ned i istiden. E. optraadte paa jorden i miocæntiden.
Se ogsaa Mastodonter, Dinotherium.

Elefanti’asis er en kronisk sygelig tilstand i huden,
det underliggende bindevæv og lymfekarrene. Aarsagen
synes at være en infektion af lymfebanerne med filaria.
E. findes hyppigst paa underlemmerne, som bliver tykke,
uformelige, dækkede af ru, ujevn hud (Barbados-ben), og
paa kjønsdelene. Den optræder navnlig i tropiske lande,
hyppigst i Vestindien, Japan og Ægypten, men sees
sporadisk i alle lande.

Elefanti’ne(gammelægypt. Fêbu, Elefantøen, nu (arab.)
dscheziret Assuan), Nordøst-Afrika, berømt Nil-ø ved den
n. (nedre) ende af den første katarakt under ca. 24 ° n.
br., fra gammel tid grænsen mellem Ægypten og Ætiopien,
endnu den etnografiske nordgrænse for den nubiske
befolkning. Har i ø. en berømt Nil-maaler fra
ptolemæisk tid og er i s. dækket med ruiner af
gammel-ægyptiske bygverker.

Elefantlus kalder man den nyreformede stenfrugt
fra arter af plantefamilien anacardiaceæ (s. d.). Bruges
til blæk og til sortfarvning af bomuld.

Elefantordenen, se Ordener.

Elegi (græ.), hos grækerne (og romerne) opr. et digt
affattet i disticha (afvekslende heksa- og pentameter).
E. er opstaaet og udviklet i Ionien i 7 aarh. f. Kr.
(Ar-chilochos og Kallinos, s. d.); den foredroges til fløitespil.
Indholdet af de ældste e., vi kjender, var krigersk,
opfordring til kamp, senere erotisk (Mimnermos). Hos de
romerske digtere (Gatul, Tibul, Properts) var indholdet
mest erotisk, hos Ovid dog ogsaa klagende (sorg over hans
landflygtighed). — I moderne digtning betegner e. et
(sentimentalt) klagedigt (uanseet den ydre form).

glaréole (f) f, (zool.)
halsbaands-braksvale.

glareous © eggehvidcaglig, seig
og gjennemsigtig.

glaring © glorende, grel;
skrigende, skjærende; iøinefaldende.

glas - ® Glas n - © glass;
(ølglas) tumbler; (sjøudtr.) beil
-® verre; (slebet) cristal; (tilsjøs)
sablier m. glasagtig - ® glas-

(art)ig, glasicht - © glassy - (f)
vitreux; (gj.sigtig) vitré, hyalin,
glasmaleri — (t) Glasmalerei f,
-gemälde n — © picture on glass

— ® peinture (f) sur verre,
glasmester — (g Glaser(m8ister) m

- © glazier - (f) vitrier m.
glaspuster — ® Glasbläser, -puster
m - © glass blower - (f) verrier;
souffleur (m) de verre, glastøi

— (t) Glasvvaren pi — ©
glassware — (f) verrerie f. glasverk

— (t) Glasfabrik, -hutte f — ©
glass-works - ® fabrique (f) de
verre, de cristaux, glasøie - (t)
Glasauge n - © glass eye - ®
œil (m) de verre, œil postiche.

Glas (t) n, glas; (teater)kikkert.
glas (f) m: g. funèbre (lig)
ringning; (mil.) aig)salve.

glasere — (t) glasieren,
verglasen — © glaze; (kandisere) ice
- (f) verni(sse)r; (kandisere) glacer.

gläsern ® glas- ; glasagtig, stiv,
stirrende.

glass ©glas; timeglas; kikkert;
barometer; speil; speile; glasere,
glassy glasagtig; speilglat, -blank,
-klar.

glasur - ⓣ Glasur f - ⓔ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>