- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1189-1190

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektor ... - Ordbøgerne: G - glat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ele’ktor (lat.), vælger, valgmand, kurfyrste; heraf
elektorāl, kurfyrstelig.

Ele’ktra var efter græske sagn datter af kong
Agamemnon (s. d.) og Klytaimnestra, søster af Orestes. Hun
omtales ikke i de homeriske digte, men ofte i den senere
litteratur, især i tragedien. Efter Agamemnons død
hevnede hun sammen med sin broder hans drab paa
Klytaimnestra og Aigisthos. Senere egtede hun Orestes’
tro ven Pylades og levede med ham i Fokis.

Elektricitēt. Allerede i oldtiden var det bekjendt,
at rav (græ. elektron, s. d.) ved at gnides faar evnen
til at tiltrække lette legemer, saasom tørt straa (paa
persisk kaldes rav «straarøver»). Hverken i oldtiden
eller middelalderen gjorde man sig nærmere rede for
forholdet med rav. Det var først den engelske læge
William Gilbert (1540—1603), som i et i 1600 udgivet
verk «De magnete» angav en række andre stoffe, som
havde den samme egenskab som rav. Gilbert kaldte den
tiltrækningskraft, som disse legemer viste, for «elektrisk
kraft». Af dette udtryk er senere dannet ordet e. for
den egenskab ved eller tilstand i det «elektriske» legeme,
som er aarsag til kraften. Gilbert fandt, at visse legemer
kunde blive elektriske ved gnidning (diamant, safir,
harpiks, svovl o. s. v.), andre (som metaller) derimod ikke;
disse sidste kaldte han uelektriske. Nu har disse
ord en noget anden betydning; et elektrisk legeme er et,
som i øieblikket har elektrisk kraft, et uelektrisk et, som
ikke har den. — Otto von Guericke fandt (1671), at et
legeme ved berøring med et andet elektrisk legeme
kunde gjøres elektrisk paa berøringsstedet. E. kunde
«meddeles» et legeme fra et andet. Guericke fandt ogsaa,
at naar f. eks. et elektrisk svovlstykke havde tiltrukket
og berørt et dun, blev dette efterpaa stødt bort; der var
altsaa ikke bare elektrisk tiltrækning, men ogsaa
elektrisk frastødning. Denne opdagelse blev gjort
paany af Ch. Dufay (1733), som tillige fandt, at der var
to slags e., som han kaldte glas-e. og lak-e. Den første
slags fremkommer ved gnidning paa glas, ædelstene, haar,
uld o. s. v., den anden i rav, lak, silke o. s. v. Hver
slags e. frastøder samme slags e., men den ene sort e.
tiltrækker den anden sort. Omtrent paa samme tid
fandt Stephan Gray forskjellen paa gode og daarlige
ledere. Han fandt at e. kunde ledes gjennem visse
stoffe fra et legeme til et andet. Til gode ledere
henregnede han metaller, kul, vandige saltopløsninger, levende
plante- og dyrestoffe, lærred og bomuld. Daarlige ledere
er rav, harpiks, svovl, schellak, kautschuk, ebonit, voks,
glas, porcellæn, læder, uld, silke, fjær, pelsverk, marmor,
tørt træ, luftarter. Daarlige ledere kalder vi nu
isolatorer eller dielektriske stoffe. En god leder kaldes
ogsaa en konduktor. Efter Gray og Dufay tog studiet
af e. større fart. Benj. Franklin, som opdagede
virkningen af spidser (se Elektrisk vind) og paaviste
lynets elektriske natur, fremsatte (1747) en teori for e.,
som dog vandt liden anklang. Han antog, at der fandtes
ét elektrisk fluidum, som gjennemtrængte alle legemer.
Det elektriske fluidums smaadele frastøder hverandre,
men tiltrækkes af legemernes smaadele. Naar et legeme
indeholder saa meget elektrisk «stof», som det kan optage,
uden at noget af stoffet ophober sig paa dets overflade,
viser det sig uelektrisk. Kommer der et overskud af e.
tilstede, viser legemet sig positivt elektrisk (d. e.
glaselektrisk), berøves legemet derimod noget af sit
naturlige e.s-indhold, viser det sig negativt elektrisk (d. e.
lakelektrisk). Franklins betegnelser positiv og negativ
for de to slags e. benytter vi endnu. Derimod blev hans
unitariske teori (antagelse af kun. ét slags e.) trængt
tilbage for den af Robert Symmer (1759) fremsatte
dualistiske, som sluttede sig til Dufays antagelse af
to slags. Den første elektriske kondensator,
leydnerflasken
(s. d.), blev lavet af E. G. von Kleist (1745),
elektrisermaskiner konstrueredes af flere, A. Bennet
opfandt guldbladelektroskopet (1786) og endelig
fandt Coulomb (1785) loven for den elektriske krafts
afhængighed af afstanden. Dermed var elektrostatiken
(s. d.) bragt til en foreløbig afslutning. — En ny æra
indlededes, da Galvani 6 nov. 1780 havde iagttaget, at
flaaede froskelaar kom i bevægelse, naar han tog gnister
af en elektrisermaskine i deres nærhed. Ved at forfølge
denne iagttagelse opdagede Volta, at to forskjellige metaller
bliver elektriske, naar de berører hinanden eller en ledende
vædske (berørings-e.), Voltas søile (1800) var det
første galvaniske batteri. Man havde nu midler
til at frembringe konstant elektrisk eller, som den kaldtes,
galvanisk strøm, hvormed for det første Nicholson
og Carlisle spaltede vand (1800), og Davy fremstillede
metallisk natrium og kalium (1807). — Det tredje store
afsnit i e.s historie begynder 21 juli 1820, da H. C. Ørsted
offentliggjorde sin opdagelse af den galvaniske strøms
virkning paa magnetnaalen (se Elektromagnetisme).
Endnu samme aar fandt Biot og Savart sin
elektromagnetiske kraftlov, og det følgende aar kom den første
af de afhandlinger, hvormed Ampère grundlagde
elektrodynamiken (s. d.). 1822 opdagede Seebeck den
termoelektriske strøm, og 1826 fandt G. S. Ohm sin
berømte lov. Dette tidsafsnit afsluttedes 1831 med
Faradays glimrende bedrift, da han opdagede
induktionen. Fra denne tid begyndte der at udvikle sig en
elektroteknik ved siden af den videnskabelige
e.s-forskning. De første elektromagnetiske rotationsapparater
var fremstillet af Faraday og Ampère (1821—23); fra dem
har vore elektromotorer udviklet sig, medens
dynamomaskinerne har udviklet sig af de magnetelektriske
maskiner, hvoraf de første konstrueredes 1832 af Dal
Negro og Pixii. Vor elektriske telegrafs historie
begynder ved Gauss og Webers første anlæg mellem det
fysiske institut og det astronomiske observatorium i
Göttingen. Derimod gik det i begyndelsen langsommere
med sterkstrømstekniken. Davy havde
eksperimenteret med den elektriske lysbue (s. d.) i 1821, og
Foucault indførte buelampen for det store publikum ved
førsteopførelsen af Meyerbeers «Profeten» i Paris 1846, da
han leverede strøm til den opgaaende sol paa scenen fra
et batteri af Bunsen-elementer. Men end ikke til
belysning kunde der være tale om at benytte e., saalænge
man ikke havde fordelagtige mekaniske generatorer.
Gjennembruddet i sterkstrømstekniken kan dateres fra
17 jan. 1867, da Werner Siemens for Berlinerakademiet
udviklede principet for sin dynamoelektriske maskine,
som med ét slag aabnede veien til at fremstille den
sterke strøm billig. Glødelampen (Edison 1879), den
elektriske kraftoverføring paa store afstande

glazing, glaze, (tænders) enamel —
ⓕ vernis; émail m.

glat - ⓣ glatt; schlicht — ⓔ
smooth(ly); (fig.) insinuating, oily;
plain (ring, silk); straight (hair);
slippery (ice) - ⓕ lisse; (jevn)
uni, poli; (vei o. l.) glissant; (fig.)
insinuant. glatkjæmmet — ⓣ
glatt gekämmt — ⓔ straight
combed — ⓕ aux cheveux plats (lisses).
glatraget — ⓣ glatt rasiert —
ⓔ clean shaven, smooth-shaven —
ⓕ ras. glattunget — ⓣ
glattzüngig — ⓔ smooth tongued — ⓕ
flatteur, doucereux.

glathed — ⓣ Glätte f — ⓔ
smoothness — ⓕ lisse, lissé m,
lissure f; uni m; (bot.) glabriété f;
(veis o. l.) état (m) glissant.

glatning — ⓣ Glättung f —
ⓔ smoothing — ⓕ (po)lissage;
planage; lustrage m.

glatt ⓣ glat; rent ud.

Glatze ⓣ f, maane,
skaldepande = Glatzkopf m.
glatz(köpf)ig kronskaldet.

Glaube ⓣ m, tro(sbekjendelse);
tiltro.

glauben ⓣ tro.

glaubhaft ⓣ troværdig, trolig.

gläubig ⓣ (ret)troende.

Gläubiger ⓣ m, kreditor.

glaublich ⓣ trolig.

glaubwürdig ⓣ troværdig.

glaucoma ⓔ, glaucome ⓕ m,
(med.) grøn stær.

glaucous ⓔ, glauque
sjøgrøn, blaagraa.

glaviot ⓕ m, spytteklyse,
opspyt. glavioter spytte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free