- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1193-1194

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetsmaalere ... - Ordbøgerne: G - gleichen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et enkelt industrielt anlæg og et nærliggende vasdrag,
og vil ikke kunne paaberaabes som hjemmel for
ekspropriation for saadanne større kraftoverføringsanlæg,
hvorom der ofte er spørsmaal under den senere tids
udvikling paa det elektrotekniske omraade. Ved lov af
23 juli 1894 er derfor ekspropriationsretten udvidet til
at gjælde grundafstaaelse til anlæg af elektriske
kraftledninger i alm., idet dog denne ret er gjort afhængig
af, at interesser af almen betydning kan antages at ville
befordres ved anlægget, og at kongen har givet tilladelse
til anlæggets udførelse. Ved meddelelsen af saadan
tilladelse fastsættes saavel den sikkerhed, som bliver at
stille for mulig skadeserstatning, som planen for arbeidets
udførelse. Denne maa ikke senere fraviges uden særskilt
kgl. tilladelse. Lov af 23 juli 1894 kommer ikke til
anvendelse ligeoverfor de i vasdragslovens § 19 omhandlede
kraftledningsanlæg, for hvilke bestemmelserne i denne
paragraf fremdeles er gjældende. — Overtrædelse af
elektricitetslovgivningen eller af de i medhold af denne givne
forskrifter straffes efter den alm. straffelov af 22 mai 1902,
hvis bestemmelse om tyveri og underslag ogsaa har
anvendelse paa retsstridig tilegnelse af elektricitet. Denne
indgaar i det hele i strafferetslig forstand under begrebet
«gjenstand», forsaavidt den er at anse som en fremstillet
eller opbevaret kraft og ikke forefindes fri i naturen.
Under 12 okt. 1907 er nedsat en departemental komité
til at forberede og afgive indstilling om en revision af
den gjældende e.

Elektricitetsmaalere, se Elektriske
maaleinstrumenter
.

Elektricitetsverk, se Elektriske centraler.

Ele’ktriker, en montør eller arbeider i de
elektrotekniske fag.

Elektrisēre, gjøre elektrisk.

Elektrisērmaskine, apparat til at frembringe
elektricitet af stor spænding (høit potential). En glasskive,
som dreies rundt, gnides mellem to skindpuder, som er
belagt med Kienmayers amalgam (s. d.) og bliver positiv
elektrisk, medens
puderne bliver negativ
elektriske. Den
negative elektricitet ledes
til jorden, medens den
positive paa skiven
opsuges af spidser og
samles paa en
saakaldt konduktor,
en metalkugle paa en
isolerende glasfod. En
saadan e. arbeider
langsomt og bruges
nu ikke mere, idet
den er erstattet ved
influensmaskinen
(s. d.). Den første e.
lavedes af Otto von
Guericke 1663. Armstrongs damp- eller hydro-e.
beror paa, at naar damp strømmer ud af en kran paa
en kjedel, bliver dampen og kjedelen modsat elektriske.

illustration placeholder
Elektrisermaskine.


Elektrisk aal, se Elektriske organer.

Elektrisk akkumulator, se Akkumulator.

Elektrisk baad, se Motorbaad.

illustration placeholder
Elektrisk batteri.


Elektrisk batteri, leydnerbatteri, sammenstilling
af flere leydnerflasker (s. d.), i alm. saaledes, at de indre og
ydre belæg hver for sig er indbyrdes forbundet. Batteriets
elektriske kapacitet er lig
summen af de enkelte
flaskers kapaciteter. Franklin
angav en anden
sammenstilling, «i kaskade»: det
indre belæg af hver flaske
forbindes med det ydre
belæg af den næste.
Kapaciteten bliver da mindre, men
batteriet kan lades til et
høiere potential. Det alm.
batteri siges at være
koblet «paa kvantitet»,
kaskadebatteriet «paa spænding». Jfr. Galvanisk batteri.

Elektrisk belysning, se Elektrisk lys.

Elektrisk bureau, A/S, telefon- og dynamofabrik,
oprettet 1882. Nuværende (1908) administrerende direktor
er ingeniør G. Sem. Har stort marked for sit
telefonmateriel saavel indenlands som udenlands.

Elektriske anlæg, se Elektriske centraler og
Elektrisk kraftoverføring.

Elektriske centrāler (elektricitetsverker),
maskinanlæg, i hvilke der udvikles elektrisk energi til forsyning
af et vist omraade med elektricitet. De e. c. kan i
hovedsagen deles i: 1. Ligestrømscentraler el.
elektricitetsverker for ensrettet strøm, der
hovedsagelig anvendes til forsyning af mindre omraader, hvor
afstanden mellem centralen og længst fjernede forbruger ikke
overstiger ca. 3—4 km. De almindeligst anvendte
spændinger er 110—220 volt, alt efter forsyningsomraadets
omfang; jo større dette er, desto høiere bør spændingen
vælges af hensyn til tabene i ledningerne, idet disse
forholder sig omvendt som spændingen i anden potens.
Bliver saaledes spændingen 220 volt istedetfor 110, vil
tabene ved de samme ledningsdimensioner blive
reduceret til 1/4. Spændinger over 250 volt anvendes ikke
til belysning, da det ikke er lykkedes at fremstille
brugbare glødelamper for høiere spændinger. Man anvender
i almindelighed det saakaldte treledersystem. Her
benyttes ialt tre ledninger, hvoraf de to kaldes yderledere,
medens den tredje kaldes nullederen. Hersker der
mellem hver nulleder og yderleder en spænding paa 220
volt, bliver spændingen mellem de to yderledere 2 ×
220 = 440 volt; man faar saaledes to spændinger, hvoraf
den største (440 volt) benyttes til motorer, medens den
mindste (220 volt) benyttes til glødelamper. Paa grund
af den høiere spænding paa 440 volt, kan energien
overføres med langt mindre tab, end ved et tilsvarende
toledersystem paa 220 volt, samtidig med at man dog har
den til glødelamper nødvendige lavere spænding
disponibel. Maskinerne konstrueres som regel for den største
spænding, og denne deles da i to halvdele ved hjælp af
en saak. spændingsdeler eller ved et akkumulatorbatteri.
Er der i begge yderlederne den samme strømstyrke, bliver
strømmen i nullederen nul, hvorfra dens navn stammer.
Da strømmen i nullederen altid er lig differencen
mellem de strømme, som gaar gjennem yderlederne, kan

navn. g.sam ligesom. g.wertig
ækvivalent. g.wie ligesom.
g.wohl alligevel.

gleichen ⓣ ligne; justere.

Gleicher ⓣ m, justermester;
ækvator.

Gleichheit ⓣ f, lighed.

Gleichnis ⓣ n, lignelse,
parabel.

Gleichung ⓣ f, ligning.

Gleisner ⓣ m, hykler.

Gleisnerei ⓣ f, hykleri,
skinhellighed.

gleissen ⓣ glinse; hykle.

Gleitbahn ⓣ f, glidebane,
gleiten ⓣ glide.

glemme(bogen): gaa,
komme i g.
— ⓣ in Vergessenheit
geraten — ⓔ lapse out of memory,
be consigned to oblivion — ⓕ
tomber dans l’oubli, être oublié,
s’oublier; (lade gaa i) passer
l’éponge sur.

glemme — ⓣ vergessen — ⓔ
forget, (hvad man har lært)
unlearn — ⓕ oublier. gjemt er
ikke glemt
— ⓣ aufgeschoben ist
nicht aufgehoben — ⓔ omittance
is no acquittance — ⓕ ce qui est
différé n’est pas perdu.

glemsel — ⓣ Vergessenheit f
— ⓔ oblivion — ⓕ oubli m.

glemsom — ⓣ vergesslich —
ⓔ forgetful, oblivious — ⓕ
oublieux.

glemsomhed — ⓣ
Vergesslichkeit f - ⓔ forgetfulness,
obliviousness — ⓕ manque de
mémoire; oubli m.

glen ⓔ (trang) dal, skar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:41 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/2/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free