Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) / 1203-1204 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske lamper ... - Ordbøgerne: G - Glitschbahn ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremkommet ved eksperimenter. Forholdet er et lignende
som ved den praktiske længdeenhed meteren. Denne er
teoretisk bestemt som en timilliontedel af jordkvadranten,
men materielt som længden af den normalmeter, man
har fremstillet paa basis af udmaalingen af jordens
overflade. De elektriske maalenheder i dette system
benævnes og defineres saaledes: Enheden for
elektricitetsmængde, coulomb, er materielt defineret ved, at den
udfælder 1.118 mgr. sølv af en sølvnitratopløsning.
Enheden for strømstyrke, ampère, fører 1 coulomb i
sekundet. Enheden for modstand, ohm, er materielt
defineret ved modstanden i en kviksølvstreng ved O° C.
af 1 mm.² tversnit og 106.3 cm. længde. Enheden for
spændingsforskjel, volt, driver en strøm af 1 ampère
gjennem en modstand paa 1 ohm. Enheden for
kapacitet, farad, er defineret ved kapaciteten af en kondensator,
som optager en ladning af 1 coulumb, naar der anvendes
en spænding af 1 volt. Enheden for selvinduktion,
henry, er selvinduktionen af en spole, hvor der
induceres en spænding af 1 volt ved en variation i
strømstyrken paa 1 ampère pr. sek. Enheden for elektrisk
arbeide, joule, er det arbeide, som udføres, naar 1
coulomb strømmer fra et sted til et andet, naar der
mellem disse er en spændingsforskjel af 1 volt.
Enheden for effekt (arbeide pr. sek.), watt, er den effekt,
som udvikles af en strøm paa 1 ampère ved en
spænding af 1 volt. — Man anvender meget ofte afledede større
eller mindre enheder end disse; navnene fremkommer
ved foran ovennævnte enheders navn at sætte mikro,
milli, hekto, kilo eller meg, saaledes 1 mikrofarad
— 1/1000000 farad, 1 milliampère = 1/1000 ampère, 1
hektowatt = 100 watt, 1 kilowatt = 1000 watt, 1 megohm =
1 000 000 ohm. Foruden disse enheder anvendes i praksis
enkelte andre nemlig som enhed for
elektricitetsmængde ampère-time = 3600 coulomb, for arbeide
watt-time = 3600 joule, hektowatt-time = 100
watt-timer og kilowatt-time 1000 watt-timer og
som enhed for effekt hestekraft 736 watt = 75
m.kg. pr. sekund.

Elektriske maskiner og transformatorer er
maskiner, som 1. omsætter mekanisk energi til elektrisk
energi (dynamoer, generatorer), 2. omsætter
elektrisk energi til mekanisk energi (motorer), 3.
omsætter elektrisk energi til elektrisk energi af en
anden art (omformere, motor-generatorer) eller
4. omsætter elektrisk vekselstrøm af en given spænding
til saadan af en anden spænding (transformatorer).
I mange tilfælde er der ingen væsensforskjel
mellem generatorer og motorer for samme strømart. —
Efter strømarten skjelner man mellem ligestrøms- og
vekselstrømsmaskiner.

Fig. 1.

Fig. 2.

Ligestrømsmaskiner bestaar af følgende
hoveddele: magnetsystemet, ankeret og kommutatoren.
Magnetsystemet ligger i regelen udvendig; det bestaar af en
ydre jernramme, hvortil er fæstet et lige antal ind
mod centrum vendende poler, hvorom
magnetiseringsviklingen er lagt, og hvortil ofte er fæstet bredere
polsko. I rummet mellem polskoene ligger det
cylindriske anker, adskilt fra polskoene ved et smalt
luftrum. Ankerjernet er sammensat af jernplader af 1/2—1
mm. tykkelse, der er samlet paa en bøsning, som slutter
om aksen. Fig. 1 viser
eksempelvis et tversnit
af de magnetisk
virksomme jerndele af en
2-polet ligestrømsmaskine.
Paa ankerets overflade
eller i dets noter ligger
ankerviklingen (s. d.), som
bestaar af et større
antal ensartede spoler af
kobbertraad eller
kobberskinner. Kommutatoren
bestaar af et større
antal kobberlameller, som ligger i aksens retning og
sammenholdes af spænderinge, der fæstes paa aksen
eller navet. Lamellerne isoleres fra hinanden og fra
spænderingene med mellemlag af glimmer. Den ydre
overflade afdreies cylindrisk. Paa planchen Elektriske
maskiner og transformatorer fig. 1 sees et færdigt
anker til en stor dynamomaskine. Viklingen ligger i
noter. For at fastholde den er der lagt bandager af
staaltraad omkring den. Paa billedet sees seks bandager om
midten af ankeret og to om hver af de til siderne
fremspringende endeforbindelser. Paa billedet sees endvidere
spolernes forbindelse med kommutatoren, som ligger
tilvenstre. — Den enkleste forbindelse mellem de enkelte
spoler og lameller er vist paa fig. 2, der forestiller et
parallelkoblet trommelanker (se Ankervikling). Hver
enkelt spole er her tegnet som en eneste vinding.
Begynder vi viklingen paa forsiden af ankeret ved ledning
nr. 1, følger denne langs ankeret til bagsiden, derfra
skraa over endefladen (den punkterede linje) til nr. 1’,
fremover til forsiden, skraa over denne (den heltrukne
[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>