Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) / 1207-1208 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske maskiner ... - Ordbøgerne: G - glose ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maskinstrømmen. Tiltrods for denne tilføielse kan man
dog derved spare materiale. Til ophævelse af
ankerreaktionen benytter man i visse tilfælde en særlig
kompensationsvikling (se Ankerreaktion), der
nedlægges i noter i polskoene, og hvorigjennem
ankerstrømmen sendes. — Til anvendelse sammen med de
hurtiggaaende dampturbiner bygges særlige
turbogeneratorer (s. d.), som af hensyn til det store omdreiningstal
i mange enkeltheder er væsentlig anderledes konstrueret.
Paa pl. fig. 2 og 3 er vist anker og magnetsystem af en
tubogenerator. For ankerets vedkommende lægger man
særlig merke til den langstrakte form, de solide bandager
og ringene omkring kommutatoren. Magnetsystemet er
to-polet, den over polskoene fordelte vikling er en
kompensationsvikling.

Motorer. Enhver ligestrømsdynamo kan uden videre
anvendes som motor. Tænker vi os den før omtalte
maskine bragt paa spænding og forbundet med
samleskinnerne, vil den som omtalt hverken optage eller
afgive strøm. Vi fik den til at virke som dynamo ved
at forsterke magnetiseringen, hvorved vi samtidig tvang
dampmaskinen til at udføre et arbeide. Hvis vi derimod
koblede dampmaskinen fra, vilde den elektriske maskine
dog fortsætte sin bevægelse under optagelse af strøm,
d. v. s. den vilde gaa som motor. Den optagne strøm
vil nemlig sammen med feltet udøve et dreiningsmoment,
der gaar med bevægelsen. Hvis vi gik et skridt videre
og lod motoren udføre et mekanisk arbeide, vilde
strømstyrken vokse, indtil det nødvendige dreiningsmoment
fremkom. Naar maskinen gaar som moter, er den
elektromotoriske kraft mindre end den udenfra virkende
polspænding, og man har for en motor I = (E_p – E) / R_a.
Energiomsætningen foregaar nu i den omvendte orden
af den, vi har fulgt for en dynamo. Der tilføres motoren
A₅ watt; deraf medgaar T_m til magnetiseringen, medens
A₄ gaar i ankeret; heraf bliver I²R_a til strømvarme,
medens A₃ i ankeret omsættes til en ligesaa stor mekanisk
effekt, A₂, hvoraf dog T_h + T_hv + T_f anvendes til
overvindelse af tab, saa at kun A₁ bliver afgivet fra akselen.
Man har altsaa for motorer:

A₅ = A₁ + T_h + T_hv + T_f + I²R_a + T_m

og virkningsgraden: η = A₁ / A₅ = A₁ / (A₁ + Σ tab).

Fig. 4.

Om opvarmning og overbelastning gjælder det samme
som er omtalt under dynamoer. Magnetviklingen kan
være en shuntvikling eller en serievikling. Man skjelner
derefter mellem shunmotorer og
seriemotorer, der har væsentlig
forskjellige egenskaber
(kompoundmotorer med kombineret shunt- og
serievikling er sjeldne). Til
igangsætning af en til motor bestemt
ligestrømsmaskine anvendes en
igangsætningsmodstand, der lidt efter lidt udskydes
under igangsætningen og er helt
udskudt under gang. Fig. 4 viser
skematisk koblingen af en shuntmotor.
Under normal gang staar armen paa
«Gang». Under forudsætning af
konstant ydre spænding E_p, bliver
magnetiseringsstrøm I_s konstant og derfor det magnetiske
felt praktisk talt konstant. Da nu motoren skal
fremskaffe en elektromotorisk kraft E = E_p — R_aI, d. v. s.
omtrent lig den ydre spænding E_p, idet det ohmske
spændingstal R_aI høist udgjør nogle procent af den hele
spænding, og den inducerede spænding er proportional
med felt × omdreiningstal, bliver omdreiningstallet
praktisk talt konstant, idet det kun synker nogle faa procent
fra tomgang til fuld belastning. Vil man regulere
hastigheden, kan dette ske ved at indskyde en regulermodstand
i shuntkredsen. Ved svækkelse af feltet stiger
omdreiningstallet, da jo felt × omdreiningstal er givet ved den
konstante spænding. En alm. shuntmotor tillader kun
en saadan regulering af ca. 15 pct., da der ellers kommer
gnister. Ved anvendelse af kommuteringsspoler, kan man
derimod bygge shuntmotorer, som tillader baade 100 og
200 pct. hastighedsregulering ved svækkelse af feltet.
Dreiningsmomentet af en motor er proportionalt med
felt × strøm. Ved en normal shunmotor bliver det derfor
praktisk talt proportionalt med strømmen.

En seriemotor forbindes som vist skematisk paa
fig. 5. Da det er selve hovedstrømmen, som gaar
gjennem magnetviklingen, vil feltet forandre sig sterkt med
strømmen. Heraf følger, da felt × omdreiningstal skal
være væsentligt konstant, at en seriemotor løber langsomt
ved sterk strøm og hurtig ved en svag
strøm. En seriemotor maa derfor ikke
gaa ubelastet, thi man risikerer da, at
omdreiningstallet stiger over det
mekanisk tilladelige. Endvidere vil
dreiningsmomentet, som er bestemt ved produktet
af felt og strøm, vokse væsentlig sterkere
end strømmen. Disse egenskaber gjør
seriemotoren særlig anvendelig til
trækmotor. Ved igangsætning er trækkraften
meget stor; igangsætningen foregaar
derfor hurtig. Naar farten stiger, aftager
trækkraften af sig selv. Opad bakke kjører
en sporvogn med seriemotor af sig selv
langsomt, paa flad bane hurtig. — De til
anvendelse som motorer bestemte ligestrømsmaskiner,
afviger som oftest i det ydre en del fra dynamoerne,
navnlig af hensyn til beskyttelse mod ydre beskadigelse.
De kan saaledes være halvt eller helt kapslet.
Sporvognsmotorer er fuldstændig indkapslet.

Fig. 5.

Vekselstrømsmaskiner falder i flere naturlige
grupper, af hvilke nogle efter behag kan anvendes som
generator eller motor, medens andre væsentlig kun anvendes som
motorer. Synchrone vekselstrømsmaskiner af den
almindeligst anvendte type har et udseende som vist paa pl.
fig. 4, den store maskine til høire. Magnetsystemet bestaar
af et lige antal poler fæstet udvendig paa en hjulkrans.
Om polerne ligger magnetiseringsspolerne. Paa enden
af polerne er fæstet udadvendende polsko.
Magnetsystemet roterer. Strømmen til magnetiseringen, som
er en ligestrøm, tilføres spolerne gjennem to paa akselen
anbragte kontaktringe. Udenom magnetsystemet ligger
ankeret, der staar stille. Den virksomme del af
ankerjernet er sammensat af jernplader af 0.3—0.5 mm.s
tykkelse med tyndt papir imellem og sammenholdes og bæres
af en ydre ramme. Viklingen ligger i noter i den ind
[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>