Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske maskiner ... - Ordbøgerne: G - Glückstopf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
gluttony—glædestraalende
man den, eller lader den udføre et arbeide, vil den rykke
et tilsvarende stykke tilbage i forhold til linjen og optage
en tilsvarende større elektrisk energi fra de øvrige. Det
er altsaa, som om de forskjellige maskiner var elastisk
forbundet. Denne elastiske forbindelse kan dog briste,
naar maskinen enten som generator eller som motor
overbelastes udover en vis grænse (ca. 2^/2 gange normal
fuldlast), og maskinen falder da ud af fase. Om
energiomsætning og tab i synchrone maskiner gjælder lignende
bemerkninger som ved ligestrømsmaskiner.
Virkningsgraden er omtrent den samme som for ligestrømsmaskiner
af samme størrelse. Til igangsætning af synchrone motorer
kræves særlige foranstaltninger. Efter igangsætningen
kan deres omdreiningstal ikke varieres. Synchrone
motorer anvendes derfor i regelen kun i omformerstationer
som drivkraft for ligestrømsmaskiner, men ikke som
smaamotorer.
Induktionsmotorer. Den motor, som i
veksel-strømsanlæg erstatter den i ligestrømsanlæg almindelig
anvendte shuntmotor, er den 3-fasede induktionsmotor.
En mindre 3-faset induktionsmotor sees paa pl. fig. 7, hvor
den er koblet til en tandhjulsudveksling. Motoren har
et anker ganske som en synchron 3-faset maskines med
en i noter liggende 3-faset vikling. Ankeret kaldes her
ofte statoren. Derimod har den istedetfor
magnetsystemet en særlig roterende
del, rotoren, der i det ydre
har en vis overfladisk lighed
med ankeret i en
ligestrøms-maskine. Rotorjernet er
sammensat af plader ligesom
ankerjernet. Til optagelse af
viklingen har rotoren noter.
Et gjennemsnit af stator- og
rotorjernet er vist paa fig. 9.
I smaa motorer er viklingen
en kortslutningsvikling, der i
sin simpleste form bestaar af
et større antal hver i sin not
nedlagte kobberstænger, der ved hver ende af rotoren
er fast forbundet med en kobberring. En saadan vikling
kaldes en fuglebursvikling. Naar motoren skal sættes
igang, sluttes blot forbindelsen fra de tre ledninger af
3-fasenettet til statorviklingens tre klemmer.
Induktions-motoren er noget mere indviklet at forstaa end den
synchrone maskine. De tre vekselstrømme i de tre viklinger
fremkalder et system af afvekslende nordpoler og
sydpoler, som ved de tre strømmes samspil stadig flytter
sig, saa at der fremkommer et saakaldt dreiefelt. Fig. 10
a, h og c fremstiller strømmene i de tre faser i tre med
lige mellemrum efterhinanden følgende øieblikke, idet
indadgaaende strøm betegnes ved kors, udadgaaende
Elektriske maskiner
1208
strøm ved et punkt, og den forskjellige styrke antydes
ved forskjellig tykkelse af kors og punkt. De punkterede
linjer fremstiller de magnetiske kraftlinjers forløb. Som
man ser, fremkommer der i dette tilfælde et 4-polet
magnetfelt, der dreier sig med urviseren. Denne dreining
affèltet foregaar nøiagtig synchront med vekselstrømmen.
Med en 4-polet vikling og 50 perioder pr. sek., dreier
feltet sig 1500 omdreininger pr. min., med en 6-polet
vikling 1000 omdreininger pr. min. o. s.v. Idet dette felt
skjærer igjen nem rotorledningerne, opstaar der strømme
i disse, som sammen med feltet giver et dreiningsmoment,
der søger at trække rotoren med rundt. Gaar motoren
tom, vil rotoren praktisk talt dreie sig ligesaa hurtig
som feltet. Hvis den belastes, bliver omdreiningstallet
efter belastningens størrelse nogle procent mindre end
feltets synchrone omdreiningstal, man siger, at der
finder en slipning sted. Derfor kaldes en saadan motor
ogsaa asynchron (d. e. ikke ganske synchron). En
4-polet viklet motor, der kobles til et net med 50
perioder pr. sek., vil ved tomgang gjøre meget nær 1500
omdreininger pr. min., ved fuld belastning f. eks. 1450
omdreininger pr. min., og ved mellembelastninger ligger
omdreiningstallet derimellem. Motorens belastning
foranlediger, at motoren fra nettet optager en tilsvarende
større energi. Den strøm, motoren optager, er altid
mere eller mindre i fase bagefter spændingen. Man
pleier at udtrykke dette talmæssigt ved cosinus 9, d.v. s.
cosinus til faseforskyvningsvinkelen mellem strøm og
spænding. Er strømmen i hver af de tre tilledninger
til motoren I ampère, spændingsforskjellen mellem to
og to af klemmerne E volt, er den optagne effekt lig
y^3 . E .1. COS. cp watt. Med liden cos. 9 bliver derfor
strømmen forholdsvis stor, hvilket baade giver større
spændingstab i ledningerne og navnlig foraarsager en
svækkelse af feltet og dermed følgende spændingsfald i
centralstationens generatorer. En 3-faset induktionsmotor
kan udvikle indtil ca. 2 à 2V2 gange normal trækkraft.
Belastes den derover, gaar den istaa. En induktionsmotor
kan, ved at drives med mere end det synchrone omløbstal,
give energi tilbage til nettet, altsaa virke som generator.
Større induktionsmotorer har i regelen ikke
kortslutnings-vikling paa rotoren, da dette medfører sterke strømstød
ved igangsætningen, men en 3-faset vikling, hvis tre frie
ender er ført til tre paa aksen siddende kontaktringe,
hvorigjennem de med børster forbindes med en tredelt
igangsætningsmodstand. Fig. 11 viser
forbindelsen. — Ved igangsætningen
slutter man først forbindelsen fra
nettet til statorviklingen ved den
3-polede bryder. Dernæst udskyder
man langsomt de tre modstande i
rotorviklingen ved at dreie armene
fra stop til gang, hvorved de tre
rotorviklinger kortsluttes. Paa pi.
fig. 7 sees de tre kontaktringe og
igangsætningsmodstanden.
Igangsæt-ningsmodstanden har ingen
elektrisk forbindelse med nettet.
Ankerviklingen paa s^mchrone maskiner og
statorviklingen paa induktionsmotorer
gluttony © forslugenhed,
fraad-seri.
glycerin - ® Glycerin n
-@ & ® glycerine f.
glycine (f) f, (bot.) glycine,
glyptique (f) f,
stenskjærer-kunst.
glyt: paa g. se klem.
glytte, gløtte — (t) gucken
glotzen; (paa døren) die Thür an-
lehnen — (g) peep ; (paa døren)
open the door ajar — (f) regarder
(à travers qc); (paa døren)
entr’ouv-rir la porte.
glæde Sb — ® Freude f — (èj
joy, delight, pleasure - (f) joie f;
(fornøielse) plaisir m; (fryd)
réjouissance f.
glæde vb - (D (er)freuen - ©
gladden, cheer; (det g.r mig) I am
glad of it; (sig) rejoice (at, in);
(sig til) look forward to - (f)
réjouir; faire plaisir à; (det g r mig)
j’en suis heureux (charmé,
enchanté, ravi); (sig til) se faire une
joie, se faire fête de; (kunne g. sig
ved) jouir de.
glædelig — (t) erfreulich - @
joyful, joyous - ©joyeux;
heureux.
glædesbaal, -blus — ®
Freuden feaer n — © bonfire — ® feu
(m) de joie.
glædesdrukken — (t)
freudetrunken — © intoxicated with joy
- ® ivre de joie.
glædespige — ®
Freudenmädchen n — prostitute — ® fille
(f) de joie.
glædestraalende ~ ® freude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
