Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske maskiner ... - Ordbøgerne: G - glæfs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gnash—gnier
1215 Elektr. modstandsapparater—El. endosmose 1216
spænding noget paa grund af det ohmske spændingstab
i viklingerne og paa grund af, at det magnetiske felt
spredes, saa at der gaar flere kraftlinjer gjennem den
sekundære end gjennem den primære vikling.
Strømvarmetabet i viklingerne, kobbertabet, Te«, vokser som
strømstyrkens kvadrat. Hvis man sekundært udtager
watt, vil transformatoren primært bruge = A^ +
Tf-}- Tcu watt Virkningsgraden er n— ,––-^
A 2 ^ -t./ ^ CU
Ved transformatorer for lys, som hele aaret og døgnet
rundt er koblet til høispændingsnettet, vil man sørge
for, at jerntabet er lidet, ved transformatorer for
kraftoverføring, som kobles fra samtidig med
vedkommende moter, vil man vælge jerntab og kobbertab
omtrent ens. Virkningsgraden ved fuld belastning for
transformatorer af forskjellig størrelse kan man regne: for
transformatorer til 2 k.-v.-a. 92—94 pet., 10 k.-v.-a.
95—96 pet., 20 k.-v.-a. 96—97 pet., 100 k.-v.-a. 97—98 pet.
Jernet i en transformator er altid sammensat af tynde
jernplader med mellemliggende papir. Det bestaar som
oftest af lodrette ben og vandrette tverstykker. Over
benene lægges viklingerne, saaledes at begge viklinger i
en 1-faset transformator fordeles paa begge ben, den ene
udenom den anden med et efter spændingens høide
afpasset isolationslag imellem og saaledes, at hver enkelt
vikling bestaar af flere i serie forbundne spoler. PI. fig. 5
viser en 3-faset transformator, der har 3 lodrette ben
og 2 vandrette tverstykker. Det virksomme jern kan
skimtes gjennem aabningen i den ydre jernramme, der
sammenholder jernet. De til de tre sæt faser hørende tre
sæt viklinger ligger hver paa sit ben. Transformatoren er
konstrueret for 3—20 000 volt og nedsænkes i den ved
siden af staaende beholder, der fyldes med olje, som
udgjør den egentlige isolation.
Strømtransformatorer anvendes bl. a. i forbindelse
med maaleinstrumenter. De forbindes som vist fig. 13.
Den sekundære side er forbundet
med et ampèremeter. Relais el. 1.,
den primære side gjennemløbes af
hovedstrømmen. Strømstyrkerne
forholder sig omvendt som
vindings-tallene. Den sekundære side bør
enten være forbundet til vedk.
apparat eller kortsluttes. I modsætning
til alm. transformatorer er
vekselfeltet og spændingen i strømtransformatorer variable.
Autotransformatorer er transformatorer, hvor den
ene vikling udgjør en del af den anden. De anvendes
f. eks. til spændingsdelere i husinstallationer, hvor man
til lamper ønsker at anvende en lavere spænding end
den fra nettet leverede. Fig. 14 viser
skematisk forbindelsen af en
autotransformator benyttet til halvering
af spændingen. Man kan efter behag
tænde lamper i den ene eller den
anden side. Er der tændt lige mange
lamper i begge sider, gaar
autotransformatoren tom. [Litt.: Thompson,
«Dynomo-electric machinery» (7 udg.,
New York 1904-05, 2 bd.); Kapp,
«Dynamomaschinen» (t. overs., 1904).]
-V\A
Fig. 13.
Elektriske modstandsapparater (se ogsaa E1 e k t r.
ledningsevne) er apparater, i hvilke den elektriske
energi omsættes til varme. De bestaar af traad eller
baand af særlige metallegeringer, hvis elektriske
ledningsevne er liden, f. eks. nickelin, rheotan, nysølv, krupin,
konstantan etc. Elektriske modstande anvendes
hovedsagelig som reguleringsm od stand (se fig. 1) til
elektriske maskiner, eller
som
beroligelsesmod-stande i
buelampestrømkredse. Ved at
indskyde mere eller
mindre modstand i [-magnetiseringsstrøm-kredsen-]
{+magnetiseringsstrøm-
kredsen+} af en
elektrisk maskine, kan [-magnetiseringsstrøm-men-]
{+magnetiseringsstrøm-
men+} gjøres svagere
eller sterkere, hvilket
i en dynamomaskine
har tilfølge, at
maskinens spænding falder
eller stiger, medens
det i en motor
medfører, at motorens
omdreiningshastighed
aftager eller forøges.
Skal en større motor
sættes igang, maa
der først indskydes
en modstand i
ankerets strømkreds, forat
strømmen ikke skal
blive for stor,
modstanden udskydes saa
lidt efter lidt, indtil
motoren har opnaaet
sin fulde fart, til
hvilket tidspunkt
modstanden er helt
udskudt af
strømkredsen. Denne art
modstand kaldes i
gangsæt ningsmods tan d
(se fig. 2). Enhver
modstand virker som
en slags ventil i den strømkreds, i hvilken den er
indskudt, jo mere modstand, der indskydes, desto mindre
bliver strømmen. Der konsumeres altid elektrisk energi
i en modstand, og denne omsættes til varme. Enhver
modstand kan saaledes benyttes til udvikling af varme
(se Elektrisk kogning og Elektrisk ovn).
Elektrisk endosmose kaldes det af F. F. Reuss 1807
først iagttagne fænomen, at en vædske, som befinder sig
i trange rør eller porer, føres med af en elektrisk strøm,
som ledes gjennem vædsken. Aarsagen er, at vædsken ved
berøring med rørets eller porernes vægge bliver elektrisk
og derfor forsk3’ves af kraften i den elektriske strøm.
Omvendt vil en vædske, f. eks. rent vand, som strømmer
gjennem et porøst legeme, kunne levere en elektrisk strøm,
saakaldt strømningsstrøm, opdaget af Quincke 1859.
Fig.1.
Reguleringsmodstand til en
dynamomaskine.
Fig. 2. Igangsætningsmodsta
elektromotor.
id til en
gnash ©: g. the teeth skjære
tænder.
gnaske — (t) knaupeln — @
crunch - (f) grignoter,
gnat © myg.
gnav (spil) — (t) Tauschspiel n
— @ coucou m.
gnave - ® nagen; (paa)
benagen, scheuern; kratzen - ©
gnaw; (ved gnidning) fret, chafe
- (f) ronger; (om skotøi, sæle o. 1.)
écorcher, blesser.
gnaven se grætten.
gnaver (dyreart) - (t) Nager m,
Nagetier n — © rodent, gnawing
animal - (g rongeur m.
gnaw © gnave; nage,
gneis - ® Gneis m - © & (f)
gneiss m.
gniaf (f) m, lappeskomager.
gnidder — (t) Kritzelei f,
Ge-kreitzel n - © close and crabbed
handwriting — (f) griffonnage m.
gnide - ® reiben; kratzen
-© rub; (for at varme) chafe; (paa
fiolin) scrape away - ® frotter;
racler (du violin).
gnidning - ® Reiben n,
Reibung f — © rubbing, friction — (F)
frottement m, friction f ; frottage m.
gnidret (skrift) — (t) kritzelig,
gekritzelt - © close and crabbed
- (f) griffonné.
gnidsel: tænders g. — (t)
Zähneknirschen n - © gnashing
of teeth — (f) grincements (m pl)
de dents.
gnier - (t) Geizhals, Knauser,
Filz m — © miser, niggard, hunsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
