Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk energi ... - Ordbøgerne: G - gnieragtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1217 Elektrisk energi—Elektriske svingninger 1218
gnieragtig-go
Elektrisk energi, se Elektrisk
kraftoverføring.
Elektriske organer kaldes de paa kroppen el. halen
hos forskjellige fiske beliggende organer, hvori der udvikles
elektricitet, som dyret efter forgodtbefindende kan udlade.
Bestaar af omdannede muskler, opbygget af talrige skiver,
som ligger over hverandre (mindende om en voltasøile,
s. d.). De sterkt elektriske fiske (elektrisk aal, rokke og
malle) kan ved sine elektriske slag lamme store pattedyr.
Svagere e. o. af samme bygning findes i halen hos andre
rokker og enkelte andre fiske.
Elektriske oscillationer, se Elektr. svingninger.
Elektriske sikringer anvendes i elektrotekniken som
en sikkerhed mod, at strømmen i en ledning bliver
sterkere end
tilladelig. E. s. bestaar af en
strimmel eller traad
af metal, saasom bly,
tin og sølv, som ved
den af strømmen
udviklede varme smelter
over og derved
afbryder strømmen, saa
snart denne bliver for
stor (se Elektrisk
kortslutning). Ved
belysningsanlæg o. 1.
anbringes
smeltesikringer i en saakaldt
patron, et hylster af
porcellæn, som er
fyldt med fin sand
eller smergel, forat
den ved o ver
smeltningen dannede
elektriske lysbue
hurtig skal blive
slukket. Ved de
større
strømstyrker, som f. eks.
forekommer i en
elektrisk central,
anvendes
lamelsikringer, hvor
smeltestrimlerne
er udspændt frit
paa en sokkel af
marmor el. skifer.
Ved høispænding
anvendes
rørsikringer, hvor
smel-tetraaden er
trukket gjennem et
rør af porcellæn
(se fig. 1).
Hensigten hermed er,
at roret skal virke
som en slags
skorsten, idet der ved
traadens
opvarmning og oversmelt-
Fig.
1. Elektriske sikringer for
høispænding.
Fig. 2. Eksplosion af høispændingssikring
Fig. 3. Eksploderet høispændingssikring.
ning gaar en sterk
strøm af luft op
gjennem røret,
hvorved lysbuen
slukkes. Hvor
det dreier sig
om store
energimængder,kan høi-spændingssikrin-ger ofte virke
upaalidelig ;
saaledes kan der ved
smeltningen
udvikle sig
metal-dampe, der har
et saa sterkt tryk,
at røret
sprænges, hvilket kan
medføre fare for
personer, som
befinder sig i
nærheden, ligesom det
kan medføre
farlige kortslutninger etc. Paa fig.
2 og 3 vises en
høispændingssikring for 8000 volt under
og efter eksplosionen. Af hensyn til disse
sikringers upaalidelighed erstattes de nu
som regel med automatisk virkende
olje-strø m brydere (s. d.).
Elektriske støvfigurer, se
Elektriske figurer.
Elektriske svingninger er
vekselstrømme af høit vekseltal. Opr. iagttoges
de ved udladning af leydnerflasker, og den
almindeligste metode til at frembringe dem
er udladning af en kondensator gjennem
en gnistbane, saaledes som fremstillet paa
fig. 1. Saasnart Induktoren har ladet
kondensatorpladerne til en vis
spændings-forskjel, springer der en gnist over mellem
kuglerne, og denne bestaar af en række e. s.
Den elektriske tilstand herunder er antydet
ved fig. 2. Til at begynde med (tiden 0;
er pladen til høire sterkt positiv og den
til venstre negativ. Gnisten skal da lige
til at slaa over. Til tiden ^ 4 t, hvor t er
den tid, som medgaar til en svingning,
gaar der en elektrisk strøm gjennem
gnistbanen og bøilen, hvorved
spændingsfor-skjellen mellem pladerne bliver mindre.
Naar V2 t er gaaet, er denne strøm paa
sit sterkeste, og pladerne har antaget
samme spænding. Paa grund af
selvinduktion fortsætter strømmen imidlertid
i samme retning, hvorved pladerne
efter-haanden lades sterkere og sterkere i
modsat retning indtil tiden ^ 1 t, da strømmen
igjen er aftaget til O, og pladerne er
modsat ladet, af hvad de først var. Strøm- l ig. 2.
Fig. 1.
O
ru
Vzt
%t
curmudgeon, screw — (f) avare,
ladre m.
gnieragtig — ® geizig, filzig,
knauserig — (g) niggardly, stingy,
sordid — (f) avare, ladre, chiche.
gnieragtighed, gnieri — (t)
Filzigkeit f — @ niggardliness,
stinginess, sordidness — ® lésine(rie) f.
gn(i)ole (f) m, lusing, slag;
klodrian, fæ.
gnist — ® Funke m — @
spark ; (fig.) vestige, remnant ;
ray (of hope) — (f) étincelle;
(fiy-vende) flammèche; (fig.) lueur f
(d’esperance), grain m (d’esprit).
gnistre — ® sprühen, funken;
prasseln ; (vor den Augen)
flimmern ; knistern — (f) lancer (faire
jaillir, projeter) des étincelles;
(funkle) étinceler.
gnognotte (^ f, juks, skidt,
gnome @ & (î) m, jordaand,
dverg.
gnomide (f) f, kvindelig gnom,
dverg.
gnomon (e) & (Î) m, solviser.
gnomonics (e) pl, kunsten at
gjøre solskiver.
gnon (D m, lusing; kul, bule.
gnou (f) m. Gnu ® n, gnu @
(zool.) gnu.
gnu se gnide.
gny — ® Geklirr n; Larm m;
Getöse n — (e) din, clamour — (^
fracas; cliquetis m (d’armes).
go @ gaa, reise, kjøre, as the
slang g.es som det heder. g. far
foi’slaa stort. g. about gaa over
stag. g. about it bære sig ad.
39 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
