Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk resonans ... - Ordbøgerne: G - godslig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gogotte—goldig
1231
Elektrisk spænding—Elektrisk strøm
1232
Fig. 1. Sporvognsniotor snaledes som den er oijliæiigt ])aa akselen,
og tandhjulsudvekslingen kommer tilsyne. — Reguleringen
af vognens hastighed samt igangsætning og bremsning
foregaar ved hjælp af den paa førerpladsene anbragte
kontroller el. st y revalse. Dette apparat bestaar af en
om sin lodrette akse dreielig valse, paa hvilken der er
anbragt en række kontakter i en bestemt orden ; ved
dreining af valsen kommer disse kontakter skiftevis i
forbindelse med en række kontaktfjære, som er anbragt
lodret under hinanden, og hvorfra der fører ledninger
hen til motorerne og modstandene, alt svarende til de
forskjellige hastigheder. Foruden den store valse findes
der desuden en mindre valse med sit særlige haandtag,
som anvendes til omskiftning af kjøreretningen. F]n aabnet
styrevalse sees paa fig. 2. — Strømtilførselen til vognene
sker som regel ved en overjordisk ledning, som i ca.
5 m.s høide er ophængt over sporet,
medens strømmens tilbageledning
sker gjennem skinnerne.
Forbindelsen med den overjordiske ledning
og vognens kontroller og motorer etc.
sker enten ved hjælp af en saakaldt
kontaktstang med rulle eller ved en
bøile, de saakaldte strøm h entere.
Disse strømhentere er bygget af lette,
men stive rør; den øverste del
bestaar af en rulle eller en horisontal
aluminiumsskinne, som ved sterke
fjære presses op mod arbeidsledningen
og ruller eller glider paa denne.
Efter at have passeret de paa vognen
anbragte motorer og apparater ledes
strømmen gjennem vognens hjul til
skinnerne, gjennem hvilke den nu
føres tilbage til centralstationen. —
Det har vist sig, at den strøm, som
gaar tilbage til centralstationen, ikke
holder sig til skinnerne alene; en del
af den gaar ogsaa gjennem jorden eller
benytter de i jorden nedlagte
vand-og gasrør til ledning. Herved opstaar
der visse galvaniske virkninger, som
har den skadelige indflydelse paa de
Fig. 2. Aabiiet
styrevalse.
gOgOtte ® svag, daarlig;
enfoldig- gogottisme m, enfoldighed.
goguenard (f) spotsk; m,
spottefugl.
goguenarder ® spotte, drive
spot; skjemte (grovt).
goguenarderie (f) f, spot;
skjemt.
^ goguettes (f) f pl, skjemt, spøg.
être en g. være lystig, oprømt.
goinfre (f) m, fraadser,
fyldebøtte, slughals; (adj) forslugen,
goinfrer ® fraadse, svelge,
goinfrerie (f) f, fraadseri,
forslagenhed, graadighed.
goitre (e) & (f) m, (med.) krop.
goitreux (f) kropagtig, -halset;
m, kroppatient.
gold - (t) unfruchtbar, trocken,
leer, taub — (e) barren, sterile;
fleste metaller, at de angribes og tildels opløses. Man
løber altsaa den risiko, at disse saak. vagabonderende
strømme efter nogen tids forløb har ødelagt de i jorden
nedlagte rørledninger. For at indskrænke disse strømme
til et minimum har man anvendt forskjellige midler,
hvoraf det mest anvendte gaar ud paa at sørge for, at
spændingsforskjellen mellem skinnerne og jorden bliver
saa liden som mulig. Enkelte steder har man helt
undgaaet de vagabonderende strømme ved ikke at føre
strømmen tilbage gjennem skinnerne; man har anbragt to
overjordiske ledninger istedetfor én og ligeledes forsynet
vognene med to strømhentere. I den ene ledning gaar
da strømmen til vognen og i den anden gaar den tilbage.
Istedetfor overjordiske ledninger har man enkelte steder,
f. eks. i New York og Berlin, anvendt kanalsystemet.
Her befinder kontaktledningen sig i en i gaden anbragt
kanal, der oventil er aaben med en smal slidse, gjennem
hvilken strømhenteren paa vognen gaar ned til
kontaktledningen. Dette system har visse ulemper, idet kanalen
om vinteren ofte tilstoppes af is og sne. Foruden dette
system anvendes ogsaa overfladekontaktsystemet,
hvor der istedetfor en kontaktledning i selve gaden er
anbragt kontaktstykker, hvorfra vognen tager strømmen
gjennem en slags børste. Kontaktstykkerne, som er
isoleret fra jorden, er indbyrdes forbundet ved et
underjordisk ledningssystem og anbragt i en saadan afstand
fra hinanden, at vognen altid er i forbindelse med mindst
ét kontaktstykke. Forat disse ikke skal medføre fare
for fodgjængere og heste er ved hjælp af automatiske
underjordiske relaiser kun de kontaktstykker under
strøm, som i øieblikket befinder sig under en sporvogn.
Systemet er meget kompliceret og kostbart. — Sluttelig
kan nævnes akku mutatorsporveie. Her er man helt
fri ledningerne i gaderne, da kraften føres med paa
hver enkelt vogn i akkumulatorbatterier. Vognene bliver
derved meget tunge og driften forholdsvis kostbar. —
l^lektrisk sporveisdrift er som regel billigere end drift
med heste. 1 alm. kan prisen pr. elektrisk vogn-km.
sættes til to tredjedele af vogn-km. ved hestedrift. [Litt.:
Schiemann, «Bau und Betrieb elektr. Bahnen» (2 udg.,
1898—99).]
Elektrisk spænding (potential), s p æ n d i n g s f o r s k j e 1
(potentialforskjel), se ogsaa Elektrisk potential. To
punkter har forskjellig elektrisk spænding, naar
elektriciteten har tendens til at bevæge sig fra det ene til det
andet. Spændingsforskjel maales i volt.
Elektrisk spændingsrække, seSpændingsrække.
Elektrisk strøm. I en ledning, som forbinder punkter
af forskjellig elektrisk spænding, vil der foregaa en
ud-jevning af elektriciteten, som man kalder e. s.
Strømmens egentlige væsen er ubekjendt, men den ytrer sig
ved varmeudvikling, magnetiske virkninger, kemiske
virkninger, fysiologiske virkninger o. a. fænomener. Strømmen
ytrer sig paa samme maade, hvad enten den elektriske
spændingsforskjel hidrører fra gnidning
(elektrisermaskiner), berøring (galvaniske elementer), induktion
(elektriske maskiner) eller andre aarsager. Strømmens
styrke maales i ampère. Man kan sammenligne den
e. s. gjennem en leder med vandets bevægelse i et rør.
som forbinder beholdere med forskjellig vandstand.
Strømstyrken svarer da til den vandmængde, som i hvert
(om kjør) dry, farrow — (|) stérile,
infécond; (kjør) sèche; (aks) vide.
Gold ® n, guld. G.ammer
f, gulspurv. G.amsel f, guldtrost,
guldpirol. G.bestand m,
guld-beholdning. G.butte f, rødspette.
G.finger m, guldbrand, ringfinger.
G.fisch m, guldfisk; guldfugl (rig
pige). G.fuchs m. guldfuks;
dukat ; (pl) grunker. G.hähnchen
n, fuglekonge. G.lack m,
gyldenlak. G.schaum m, bladguld.
gold (e) guld; blink, is. ved
bueskydning. g.-finch stilits.
g.hammer gulspurv. g.ney
guldbrasen (en fisk), g.-size
guldgrund. g.ylocks evighedsblomst,
golden 0 & © guld-; gylden,
goldig ® gylden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
