- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1241-1242

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrometer ... - Ordbøgerne: G - Göttin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1241

Elektrometer—Elektrostatisk

1242

Exners elektronieter.

ningerne falder tilbunds som slam. Paa lignende maade
befrier man guld- og kobberholdigt sølv fra
tilblandin-gerne. Angaaende de nærmere enkeltheder henvises

til de forskjellige
artikler om de
nævnte metaller.

Elektrometer
er et instrument
til maaling af
elektrisk spæn-

dingsforskjel.
Det virker uden
strømgj enn
em-gang ved den
statiske
tiltrækning mellem to
metalplader eller
blade. Er det
forsynet med viser
og inddeling i
volt, kaldes det
et statisk
voltmeter.

Elektromobil, elektrisk automobil, se
Automobiler og Skinneløsebaner.

Elektromotor, se Elektriske maskiner.

Elektromotorisk kraft betegnede oprindelig
spændings- el. potentialforskjellen mellem de to metaller
(polerne) i et galvanisk element (s. d.). Den kan
maales med et el ek tro m et er (s. d.) og størrelsen
angives i volt (s. d.). Hver type af elementer har sin
bestemte e. k., som er uafhængig af elementets størrelse,
saaledes Clarks normalelement 1.4328 volt ved 15°,
Westons normalelement 1.0188 volt ved 15°,
kupron-element 0.8, kromsyreelement 1.9 à 1.7, Bunsens 1.9,
Daniells 1.07, Hellesens tørelement 1.4, Leclanchés
element 1.49, Meidingers 0.95 volt. E. k. bruges ogsaa som
betegnelse for den spænding, andre strømgivende apparater
(dynamoer o. 1.) kan frembringe, naar deres strømkredse
er aabne.

Elektromotorisk række, se Spændings række.

Ele’ktron, græsk navn paa rav (bernsten), hvoraf
vort ord elektricitet er dannet. Jfr. Elektricitet.

Elektronegativ, -positiv, se Elektrolyse.

Elektroner, elektroneteori. Navnlig for at
forklare fænomenerne ved elektrolyse var det nødvendigt
at antage, at elektriciteten bestaar af smaa dele, som
kan bestaa selvstændig og danne forbindelser med den
alm. materies atomer. Denne forestilling kunde ogsaa
gjøre rede for fænomenerne ved den elektriske udladning
i fortyndede gaser (katodestraaler o. s. v.), og efterat
studiet af disse havde taget fart i begyndelsen af
1890-aarene, udformedes en fra de ældre forskjellig teori for
elektriciteten, den saakaldte elektroneteori, som hurtig
har faaet samtidens omtrent udelte tilslutning. Efter
denne teori eksisterer elektriciteten som smaa positive og
negative partikler, e., et navn, som først er benyttet af
G. Johnston Stoney 1894. Elektricitetsmængden
(ladningen) i disse partikler, som altsaa er den mindste
elektricitetsmængde, som kan forekomme, eller
elektricitetens elementærkvantum (s. d.) er bestemt efter for-

Göttin—goujon

skjellige metoder, bl. a. af J. J. Thomson, og udgjør
sandsynligvis 3.2 X 10 ^° elektrostatiske enheder, d. v. s.
der gaar vel 9 trillioner e. paa 1 coulomb. Gjennem en
16 lys glødelampe ved 250 volt passerer omkr. 2 trillioner
i sekundet. Ved forsøg med katodestraaler, som er
negative e. i bevægelse, bestemmes forholdet mellem en
negativ elektrons masse og dens ladning, og saaledes
beregnes dens masse til 5.65 X 10 gram, d. v. s. der
kommer omtrent 1770 kvadrillioner negative e. paa 1
gram. Massen er kun omtr. ^ 2000 af vandstofatomets.
De positive elektriske partikler, som træffes i de
saakaldte kanalstraaler og i Becquerels a-s t r aale r^
har omtrent samme masse som de kemiske atomer.
Forøvrigt har det vist sig, at de negative e.s masse
tiltager med voksende hastighed. Dette forklares ved
tilbagevirkning fra det magnetiske felt, som de fremkalder
under sin bevægelse (jfr. Elektrisk konvektion),
og nylige forsøg af Kaufmann peger i den retning, at
deres masse er væsentlig eller maaske helt af
elektromagnetisk natur. Ved elektroneteorien lykkedes det J. J.
Thomson at forklare katodestraaler (1897) og H. A.
Lorentz at forklare Zeemans fænomen (1897), ligesom
den har kastet lys over den eiendommelige
overensstemmelse mellem metallernes elektriske og deres
varmeledningsevne og andre fænomener, som før var gaadefulde.

Elektrooptisk, den gren af Optiken (lyslæren), som
omhandler fænomener der beviser lysets elektromagnetiske
natur, saasom lysets polarisation i magnetisk felt, Kerrs
fænomen, Zeemans fænomen, lysets virkning paa selenets
elektriske ledningsevne o. s. v.

Elektropatologï, se Elektroterapi.

Elektropösitiv, -negativ, se Elektrolyse.
Elektropunktur, se Elektroterapi.
Elektroskop, instrument til at
paa-vise tilstedeværelsen af elektricitet
eller af elektrisk potential uden at
være indrettet til direkte maaling
(j fr. Elektrometer). Ethvert e.
beror paa tiltrækning eller frastødning
mellem elektriske legemer. Det
simpleste e. er det elektriske pendel
(s.d.). Mere følsomt er guld blad-e.,
som ligner Exners elektrometer, kun
at de to strimler gjøres saa tynde
og lette som mulig (af bladguld eller
aluminiumfolie). Volta kombinerede
guldblade-e. med en kondensator,
hvorved følsomheden kunde forhøies
betydelig.

Elektrostatisk, læren om statisk elektricitet, d. v. s.
elektricitet i ro, i modsætning til galvanisk elektricitet
eller elektrisk strøm. Grundlaget er Coulombs lov: to
elektricitetsmængder (eller ladninger), som befinder sig i
en afstand fra hinanden, tiltrækker eller frastøder
hinanden med en kraft, som er proportional med
mængdernes produkt og omvendt proportional med afstandens
kvadrat. Den absolute elektrostatiske enhed for
elektricitetsmængde er den mængde, som virker paa en
ligestor mængde i 1 cm. afstand i lufttomt rum med en
kraft lig 1 dyn. (jfr. Coulomb). Under e. behandles
sedvanlig elektrisk fordeling (s. d.), elektriske

Elektroskop.

Göttin ® f, gudinde,
göttlich ® guddommelig.
Götze ® f, afgud,
gouache ® f, dækfarve (maleri).
gouaille(rie) (D f, spot.
gouailler ® spotte; gjøre nar
af, holde leven med.

gouailleur (f) (m), spotter,
grinebider; spotsk.

goualante ® f, sang, vise.

goualer (f) synge,
goualeur (?) m. gadesanger,
gouape ® f, driveri, bohème
væsen; kneipe.

gouaper (f) drive omkring,
gouapeur (f) m, dagdriver
fant, vagabond.

goudron (f) m, tjære,
goudronnage (f) m, tjæring,
goudronner (f) tjærebræde.

goudronnerie ® f,
tjærebræn-deri.

goudronneux ® tjæreholdig,
-agtig

gouffre (f) m, afgrund, stup,
dyb, (fjeld)kløft, svelg; hvirvel,
malstrøm, bagevje, stryk.

gouge @ & (f) f, hulmeisel,
skjølpfjern); © ogs. (ud)hule = ®
gouger; (amerik.) snj^de(r), jukse;

kryste øie ud med tommelfingeren;
® ogs. fruentimmer.

gouin ® m, slubbert; daarlig
matros.

goujat ® m, trænsoldat ;
murersvend; grobian, tølper.

goujon ® m, (zool.)grundling;
liden hulmeisel, tap, stift, nagle,
avaler le g. bide paa krogen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free