Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektroteknisk industri ... - Ordbøgerne: G - gourmandise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1245
Elektroteknisk industri- Elektroterapi 1246
brometoder, hvor man til udførelse af en maaling skal
foretage en indstilling af en skyver, der bevæger sig langs
en maaletraad, eller paa anden maade regulere en gruppe
kjendte modstande, alm. anbragt i en fælles
modstands-kasse. Af disse anvendes mest Wlieatstones bro og
desuden Thomsons dobbeltbro særlig for smaa
modstande. Ved begge disse og ved mange andre maalinger
anvendes som hjælpeinstrument et galvanometer.
Dette er en meget ømfindtlig strømmaaler bestaaende af
en dreibar permanent magnet, der er anbragt saaledes i
forhold til nogle faststaaende kobbervindinger, at den
dreier sig, naar der gaar strom i disse. Paa den mindst
følsomme type af disse, visergalvano meteret, er
magneten sat i forbindelse med en viser, der angiver
udslaget. De fineste af disse gjor et merkbart udslag
for en timilliontedel af en ampère. Den følsomste form
af galvanometere er s pe i 1 ga 1 vanometeret. Magneten
har her istedetfor en viser et lidet speil, som reflekterer
lyset fra en lampe og kaster det paa en fjerntstaaende
skala. De bedste af disse angiver tydelig en strømstyrke,
der er tusen gange mindre end nævnt ved
visergalvano-meteret. — D. Kapaeitetsmaalinger kan udføres ved,
at man gjennem et speilgalvanometer lader vedkommende
kapacitet ved hjælp af en bekjendt spænding. Størrelsen
af det udslag, galvanometeret gjør paa grund af
ladnings-strømmen, er da bestemmende for kapacitetens
størrelse. Et galvanometer, som skal benyttes hertil, maa
svinge langsomt, det kaldes et ballistisk
galvanometer. — E. Til selvinduktionsmaalinger benyttes
ofte en brometode i lighed med Wheatstones bro.
Strømkilden maa da ikke som sedvanlig være ligestrøm, men
vekselstrøm, og istedetfor galvanometer anvendes en
høretelefon. — F. Elektricitetsmaalere anvendes til
maaling af elektrisk energi, h^^ppigst hos et elektricitetsverks
kunder for at gjøre op betalingen for forbruget, men
ogsaa i elektricitetsverket selv til maaling af de
energimængder, som de enkelte maskiner, batterier eller hele
verket afgiver. I modsætning til ampèremeter,
voltmeter, wattmeter, der viser strøm, spænding og effekt
paa et givet tidspunkt, tager elektricitetsmaalerne tillige
tidens længde med i betragtning. De har derfor et
tælleverk, hvis fremgang fra en aflæsning til en anden
angiver den i mellemtiden passerede energimængde.
Adskillige elektricitetsmaalere er i principet kun
ampère-ti me m aal ere, d. v. s. de opsummerer produktet strøm
X tid. Er imidlertid spændingen konstant, vil dog
angivelsen være proportional med opsummeringen af effekt
X tid, og denne multiplikation med en konstant
spænding er som oftest allerede foretaget ved tælleverkets
omsætningsforhold, saa man paa maaleren aflæser direkte
watt-timer (hektowatt-timer, kilowatt-timer). De
væsentligste arter af maalere er: 1. Elektrolytiske maalere,
hvor en brøkdel af strømmen passerer en elektrolyt og
der udfører en kemisk omsætning, som er proportional
med den passerede elektricitetsmængde. 2.
Motor-m aal ere, hvor strømmen driver en liden motor, hvis
hastighed bliver proportional med strømstyrken eller
med produktet af strøm og spænding for
ampère-time-maalere, respektive watt-timemaalere. Motoren driver da
tælleverket. 3. Pendelmaalere har to pendler, som
gaar lige hurtig, naar ingen strøm passerer. Sættes
gourmandise—goutter
derimod strømmen paa, gaar den ene langsommere end
den anden, og forskjellen bliver desto større, jo sterkere
strømmen bliver. Forskjellen i pendlernes gang
registreres af et difïerentialurverk. — Dæmpning, Ved de
fleste instrumenter, hvor et udslag skal aflæses, er det af
betydning, at bevægelsen er dæmpet, saaledes at viseren
eller lysbundten hurtig kommer i ro. Hvis instrumentet
ikke er dæmpet, vil det ved en strømslutning gjøre et
for stort udslag, derpaa svinge for langt tilbage og
saaledes vedblive med en række svingninger, før det
kommer til ro, hvilket kan være ubehageligt og tidsspillende.
Hvis dæmpningen er saa sterk, at viseren uden
svingninger bevæger sig til sin nye stilling, kaldes instrumentet
a p e r i o d i s k. Dæmpning opnaaes paa forskjellig maade,
f. eks. ved en art luftbremse eller ved skiver, som
bevæger sig mellem magnetpoler.
Elektroteknisk industri vil sige fabrikation af alle de
forskj. gjenstande, som anvendes i elektrotekniken,
saa-som elektrisk maskineri, transformatorer, maaleapparater,
ledninger, kabler, akkumulatorer, bue- og glødelamper,
sporveie, telegraf- og telefon materiel etc. Før 1880-aarene
havde hver enkelt af de forskjellige firmaer fabrikeret
saadant materiel om hverandre, men da begyndte
specialiseringen i denne industri, ligesom en gjennemført
arbeidsdeling begj^ndte. I forbindelse med de store opfindelser
paa elektroteknikens omraade har dette medført, at den
e. i, i løbet af nogle aar har udviklet sig til en storindustri af
rang. Særlig er dette tilfældet i Tyskland med
verdensfirmaer som Siemens-Schuckert, Allgemeine
Elektricitäts-Actiengesellschaft, Felten & Guilleaume,
Akkumulatoren-fabrik A. G. og i Amerika, hvor General electric co.,
Westinghouse electric and manufacturing co. og
Electric storage batterey har ledelsen. Ogsaa Schweiz med
firmaet Brown Hoveri og Frankrige har en smuk
opblomstrende e. i., medens Englands e. i , der vistnok
endnu er ganske stor, synes at være i tilbagegang,
væsentlig paa grund af manglende initiativ og for sterk
vedhængen ved gamle arbeidsmetoder. Her i Norge har
den e. i. havt mange vanskeligheder at kjæmpe med paa
grund af det lille afsætningsomraade. Ikke desto mindre
indtager dog firmaet Elektrisk bureau en fremragende
stilling paa telefonmateriellets omraade, ligesom Norsk
elektrisk aktiebolag Brown Boveri leverer udmerkede
maskiner og transformatorer.
Elektroterapi. Behandling af sygdomme med
elektricitet. Mest anvendt er den faradiske strøm fra den
sekundære rulle i et induktionsapparat; disse apparater
har paa grund af sin billighed og lethed at transportere
faaet stor udbredelse. Mindre anvendt er den galvaniske
strøm, væsentlig fordi apparater til at frembringe den
galvaniske (konstante) strøm er mere komplicerede,
kostbarere og vanskelige at transportere. Af andre strømarter,
som finder anvendelse ved behandlingen af sygdomme,
kan nævnes: statisk elektricitet, der udmerker sig ved
sin høie spænding og ringe intensitet. I den sidste tid
er ogsaa de saakaldte Tesla-strømme og de sinusoïdale
strømme forsøgt i medicinen. Det er særlig ved
nervesygdomme den elektriske behandling har fundet
anvendelse; med hvilken nytte, derom er meningerne meget
delt. De fleste læger mener, at e.s virkelige værdi er
meget ringe udover den rent suggestive virkning. For-
skjende paa, skjelde ud, læse
teksten.
gourmandise (f) f, fraadseri;
slikvorenhed; kræsenlied; (pl)
lækkerier.
gourmandize © æde, fraadse.
gourme ® f, krop, kversil (hos
hest); udslæt, jeter sa g. have
udslæt ; (fig.) rende hornene af sig,
rase ud.
gourmé ® stiv (i væsen),
gourmer (f) give (hest)
mile-kjede paa; (se) slaa(s); daske, jule
(hesten).
gourmet ® m, vinkjender;
lækkermund, slikmund, gourmand.
gourmette ® f, milekjede.
lâcher la g. à q. give en friere
tøiler.
gournable ® m, træ(nagle).
goussant, goussaut (f) (m),
undersætsig (hest, hund).
gousse (?) f, belg, skolm. g.
d*ail hvidløg.
gousset ® m, armhule;
armsved; (arm)spjeld; urlomme.
gout gigt; podagra,
goût ® m, smag; sans (for),
goûter (?) smage paa; finde
smag i, synes om, nyde, goutere ;
m, eftasvær, mellemmad. g. à,
de sætte smag (smage) paa, prøve.
goutiness @
gigtsvaghed,-smerter.
goutte (?) f, draabe; smule,
taar ; dram ; gigt ; (aux pieds)
podagra; (sciatique) ischias; (sereine)
sort stær. g. militaire kronisk
gonorrhoe.
goutter (D dryppe, være utæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
