Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elers kolegium ... - Ordbøgerne: G - graadig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1249
Eiers kolegîum—Elfenben
1250
graadig—grabbeln
Eiers kollegium, d. stiftelse (fri bolig) for studenter
ved Kbh.s universitet, skjænket af etatsraad J. Eiers
(1647—92). Bekjendt i litteraturhistorien ved Henrik
Steffens’ berømte forelæsninger paa E. k. 1802—03.
Elettäria cardamomum, se Kardemomeplanten.
Eleusïne coracäna, se Kor aka n.
Eleusïnske mysterier, se Eleusis.
Eleu^sis, nu Lefsina, by i det gamle Grækenland, i
landskabet Attika. Nu er den ubetydelig, nærmest kun en
stor landsby, væsentlig beboet af albanesere. I oldtiden
derimod havde E. ikke ringe betydning som hovedsædet
for gudinden Demeters dyrkelse. I den historiske tids
begyndelse, vistnok omkr. 700 f. Kr., blev byen, som før
var selvstændig, indlemmet i Athens omraade og hørte
siden dertil, ligesom gudindens kultus nøie knyttedes til
Athen. Demeter dyrkedes sammen med datteren Persefone,
Triptolemos, Bacchos(senere Dionysos) og andre guddomme.
Dyrkelsen af disse guddomme fandt sted især ved to
store fester, i form af mysterier, hvortil kun indviede
havde adgang; der fungerede et anseeligt presteskab.
Om mysteriernes indhold vides kun lidet bestemt. Det
var vistnok mest optog og scenerier, som fremstillede
sagnene om Demeter og mere havde liturgisk end direkte
belærende karakter. Mysteriehelligdommen i E.
udgravedes fra 1882 af det græske arkæologiske selskab.
Den bestod af et større antal bygninger, som samlede
sig cm Telesterion, den hellige hal, som var meget
anseelig, 52 X 54 m. Foruden talrige indskrifter og
tempelgaver fandtes ved udgravningerne et stort, smukt
relief af Demeter, Persefone og Triptolemos (i Athen).
Eleuthera el. Royal Island, en af Bahamaøerne
(Vestindien), 130 km. lang, men bare 15 km. bred, optil
40 m. høi, 619 km.^ stor, med 8733 indb. (1901). Der
dyrkes ananas, bananer, kokosnødder; fiskeri.
Elevation (mil.), den vinkel, som kjernelinjen, d. e.
aksen, i en kanon eller andet stykke skyts danner med
sigtelinjen (e. over sigtelinjen) eller horisonten (e. over
horisonten) o. s. v. Af den e. eller retning i høiden,
som man giver skytset, afhænger den afstand, projektilet
naar ud paa. Størst skudafstand opnaaes alm. ved en
e. af omkr. 40
Elevator, apparat til befordring af gods eller personer
i lodret eller næsten lodret retning. E. kaldes
diskontinuerlig eller kontinuerlig, eftersom den platform,
e.-stolen, hvorpaa lasten hviler, bevæger sig afvekslende
op og ned i e.-skakten eller stadig rundt i samme
retning. I første tilfælde anvendes én enkelt e.-stol, som
afbalanceres ved en kontravegt, i sidste tilfælde en i
sig selv tilbageløbende række stole eller platforme, og
de nedadgaaende stole vil da virke som kontravegt for
de opadgaaende. Person-e. er oftest diskontinuerlige.
Skakten («brønden») gaar gjennem bygningens hele
høide og er forsynet med en dør for hver etage samt
lodrette styreskinner for stolen og kontravegten. Stolen
eller kupéen er en solid bygget kasse med dør paa
samme side som skaktdørene og hænger i bøielige
staal-traadstauge eller kjeder, som fører over ledeskiver ved
skaktens top eller fra heisespillets vikletrommel og
derfra til et spil, som drives af en motor eller paa
anden maade. Efter drivkraftens art benævnes e. m
e-kanisk, elektrisk, hydraulisk o. s. v. Kontravegten
hænger i et taug, som udgaar fra e.-stolens top og fører
over en ledeskive oventil i brønden. Større e.
manøvreres af en fører, som har plads indeni stolen, medens
mindre e. ofte indrettes til at betjenes af passagererne
selv («automatiske e.»), i almindelighed udført som
tryk-knap-e. For at forebygge ulykkestilfælde er det ved
person-e. nødvendigt at træffe adskillige
sikkerhedsforanstaltninger. Skaktens og stolens døre bør
saa-ledes ikke kunne aabnes, før stolen holder stille
udenfor vedkommende skaktdør, og specielt i høie
bygninger bør skakten af hensyn til e.s sikre funktion under
en ildebrand begrænses af solide mure paa alle sider.
Taugene maa beregnes med særlig stor
sikkerheds-koefficient, og stolen forsynes med automatiske
fangappa-rater (s. d.), der hindrer den i at falde, hvis tauget skulde
briste. — Kontinuerlige person-e. maa, da passagererne
skal kunne springe af og paa under farten, bevæge sig
meget langsommere end de diskontinuerlige, og baade
skakten og stolene maa være helt aabne fortil. Det
store antal stole giver trods den langsommere fart en
stor transportevne, men benyttelsen kan ikke siges at
være ganske farefri; ialfald har den kontinuerlige e. paa
Kbh.s raadhus givet anledning, til en del ulykkestilfælde.
— Vare-e, konstrueres efter lignende principer som
person-e., men der stilles selvfølgelig ikke saa
vidt-gaaende krav til sikkerheden, og der ofres i det hele
mindre paa udstyret. Til enkelttransport af tungere
gjenstande har man diskontinuerlige e. med en platform
istedetfor stol. Til massetransport bruges kontinuerlig
gaaende e. eller paternosterverker, bestaaende af et
endeløst lodret gaaende baand (rem eller kjede) med talrige
dertil fæstede spande, kopper, skaaler, platformer eller
arme, alt efter godsets art (vand, cement, korn, kul,
mursten, kasser, tønder o. s. v.). Et saadant
paternosterverk for korn, smaakul e. 1. kan være selvlastende, idet
dets nederste ende dypper ned i stoffet, som skal hæves,
og selvlossende, idet godset af sig selv falder ud oventil,
hvor baandets bevægelsesretning skifter. Sml. Conveyor.
(Se planche Elevatorer.)
Elevere (lat.), hæve, løfte, opdrage; elev, lærling,
discipel.
Elfenben. Det mest anvendte e. er elefant-e., der
skriver sig fra de mægtige stødtænder af den afrikanske
elefant (elephas africanus). Det kommer i betydelige
mængder fra Øst- og Vest-Afrika og fra Kaplandet.
Tænderne bliver indtil 2 m. lange og veier 30—90 kg.; de
mindste fra hunelefanten og fra unge dyr kaldes
«cri-veller» («escriveller»). Tanden er svagt krummet og for
størstedelen hul. Hovedmassen bestaar af tandsubstans
(dentin), der er let at bearbeide, antager en smuk politur
og er meget elastisk, men bliver gul med tiden. Meget
karakteristisk er de paa tversnittet let synlige «Schregerske
linjer», der danner netformige tegninger med rombisk
mellemrum, den saakaldte «guillochering», der ogsaa
tydelig kan iagttages paa forarbeidede gjenstande. Mindre
betydning har tænder af den indiske elefant. Det simplere
mammutelfenben faaes i betydelige mængder fra Sibirien
og skriver sig fra tænderne af den forlængst uddøde
mammut. Ogsaa andre pattedyrs store tænder benyttes
som e., f. eks. flodhestens, hvalrossens, narhvalens og
kaskelottens. E. benyttes særlig til billardballer, kniv-
veux (poils) gris; grison.
graa-kold - ® trübe und kalt — (e)
dark (cloudy) and cold - (f) frois
et gris. graaladen, graalig —
® graulich - (e) grayish, grizzly
— (g grisâtre. graalys(n)ing
— ® Morgendämmerung f,
Zwielicht n, Tagesanbruch m — (g)
twilight — (f) pointe du jour,
aube f. graapære — ® graue
40 - Illustreret norsk kon^
Schmalzbirne f — (ê) Lammas pear
— (?) beurré (m) gris.
graa-Sprængt — (t) mit Grau
durchzogen - (ê) grizzled - ®
grisonnant. graaspurv - (^ Sperling,
Spatz m — (g sparrow — (?) moineau
domestique; pierrot m.
graadig — ® gefrässig,
(be)-gierig - (g) greedy, voracious - ®
vorace; avide (de); glouton, goulu.
graadighed — ® Gefrässigkeit,
Gier, Begierde f — (g greediness,
voracity, avidity - ® voracité;
avidité; gloutonnerie f.
Graal (e) & ® m, (den hellige)
Graal.
graat — ® Thränen pl, Weinen
n - @ weeping, tears - © pleurs
m pl, larmes f pl. graatkvalt
-® von Thränen erstickt - © stifled
by sobs — ® étouffé par les
larmes.
Grab ® n, grav.
grab @ greb (efter); ligtyv;
trive, snappe.
grabat ® m, daarlig seng, briks ;
sygeleie.
grabataire ® sengeliggende ;
syg.
grabbeln ® gramse.
ersationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
