Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elkfjeldene ... - Ordbøgerne: G - grandee ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
granivore—graphite
1263
Ellinger—Elli^pse
1264
værdifulde verker, deriblandt korverket «Gregorius
Dags-søn», oratoriet «Den forlorne søn», en symfoni, musik
til Ibsens «Keiser og galilæer» og Shakespeares
«Helligtrekongersaften», en helaftens opera «Kosakkerne», der
med svenske kræfter opførtes paa Eldorado teater
(Kristiania) 1896—97, kammermusik og en masse
romancer, hvoraf især «Jeg vil ud», «Aabne vande»,
«Spurven» o. fl. hører til det faste koncertrepertoire. En
betydelig virksomhed har E. øvet til fremme af norsk
folkemusik, idet han i flere aar med statsunderstøttelse
har reist om i vestlandsbygderne og samlet et meget
righoldigt og værdifuldt materiale af mange hundrede
stykker folkemusik, deriblandt en række religiøse
folketoner, som han senere kunstmæssig har bearbeidet.
Ellinger, Heinrich Oscar Günther (1857—), d.
fysiker og politiker, siden 1886 lærer i fysik ved den kgl.
veterinær- og landbohøiskole, 1895 udnævnt til prof. smst.
Fra 1897 formand for «Arbeiderforeningen af 1860». 1898
— 1901 og siden 1903 medlem af folketinget. Tilhører høire.
Har udgivet flere lærebøger i fysik, navnlig skolebøger.
Ellingaard (det gamle Eline), n. herregaard ved
bunden af Ellingaardskilen i Onsø herred, Smaalenenes amt.
Nuværende skyld 46.12 mark. Gaarden, der nævnes
allerede aar 1433, tilhørte en række gamle norske ætter
som Gyldenhorn og Bolt og kom ved midten af det
16 aarh. ved giftermaal over i den danske adelsslegt
Brockenhuus’ og derfra i siegten Bjelkes eie. Fremdeles
gjennem giftermaal kom E. i 1707 i generalløitnant
Henrik Jørgen Huitfeldts besiddelse; dennes søn,
generalmajor W. W. H. H., solgte i 1788 gaarden for 32 000 rdl.
Senere har den tilhørt siegten Wedel-Jarlsberg, firmaet
M. Petersson & søn paa Moss, Bredesen og Bjørneby og
Poul Emil Finne, der i de sidste aar har frasolgt
meste-parten af jordveien etc. Hovedbygningen, der er opført
i midten af det 18 aarh., har været omgivet af volde og
grave, hvoraf endnu sees levninger. Tidligere laa under
E. Misingen, Bauerø, Hankø og andre øer.
Ellingiänerne, et kirkeligt parti i Amerika, saa kaldt
efter Elling E i el s en, en norsk lægprædikant. Denne,
der var født paa Voss 1804 og vakt ved haugianere,
virkede først rundt om i Norge, besøgte derpaa Danmark
og udvandrede i 1839 til Amerika, hvor han utrættelig
reiste om og prækede blandt de norske. I 1843 blev
han ordineret til prest for en haugiansk menighed og
var den førte norsk-luth. prest i Amerika. Hans
tilhænger, e., dannede i 1843 en synode, «Den evan.-luth.
kirke i Amerika», med en streng konstitution, hvorefter
ingen maatte optages som medlem, uden han havde
gjennemgaaet en sand omvendelse eller var paa
omvendelsens vei, og overhovedet kjendetegnes e. af en strengt
lovmæssig retning. Oppositionen herimod fremkaldte i
1875 en spaltning inden synoden, idet den friere retning
dannede et nyt samfund, «Hauges synode», medens
Eiel-sen selv og hans meningsfæller blev staaende i det gamle
samfund med fastholdelse af dets ensidighed. Eielsen,
der i 1861 atter besøgte Norge, døde i Chicago 1883.
Ellingraasa, kystfyr paa vestkanten af Bjørøen ved
indløbet til Namsenfjorden, paa søndre side af Folden,
Fiatanger herred. Nordre Trondhjems amt. Fast rødt
og hvidt lys; det hvide har en lysstyrke paa 3200
normallys, lysvidden er 14.5 kvartmil. Hvidt træhus.
Ellingsøen, 22.30 km.’^ stor, langstrakt ø, straks n. for
Aalesund, Borgund herred, Romsdals amt. Øen, der har
sin længste udstrækning i ø.-v. (ca. 15 km.), er skilt fra
øerne i s. ved den grunde af smaaøer opfyldte P^l 1 i n g s
ø-fjord, fra fastlandet i n. ved Grytefjorden og fra fastlandet
i 0. ved det kun ca. 100 m. brede Taftesund. Øen, der
er ganske tæt bebygget (679 indb.), især langs sydbredden,
hvor der fører vei, er træbar og i den ø. del myrlændt.
Elliot [éllidt], Gilbert John M u r r a y K y n y
n-mound, jarl af Minto, se M into.
Elliot [élidt], Sir Henry Miers (1808—53), eng.
historiker; 1847 sekretær hos generalguvernøren i Indien,
ledsagede Lord Hardinge til Pandsjab, hvor han
indsamlede værdifuldt historisk materiale; dette udgaves
efter hans død af I. Dowson: «The history of India as
told by its own historians: The Muhammedan period»
(8 bd., 1867— 77).
Elliot [élidt], Hugh (1752—1830), eng. diplomat.
Deltog først i den rus.-tyrk. krig 1772—73; var derefter
gesandt i München og Berlin og 1782—90 i Kbh.
Sympatiserede her med omveltningen 1784 og lovede
kronprinsen støtte mod mulig modstand. Da Danmark og
Norge 1788 som Ruslands allierede angreb Sverige, ilede
E. uden sin regjerings vidende til Norge og stansede den
norske hær ved trusel om krig. Senere gesandt i Neapel
og guvernør i forskjellige eng. kolonier. En begavet og
eventyrlysten personlighed.
Elliott [e’lidt], Ebenezer (1781—1849), eng. digter,
deltog meget ivrig i den engelske chartistbevægelse. Han
udgav ogsaa flere digtsamlinger, i hvilke han særlig besang
arbeiderklassens liv og engelsk natur. Mest bekjendt er
hans «Gornlaw rhymes» (1831), i hvilke han skildrer
kornlovenes ødelæggende virkninger.
Elli^pse. 1. (Mat.). E. er en krum linje, som ligger
i et plan og har den egenskab, at summen af afstandene
fra ethvert af dens punkter til to bestemte punkter,
brændpunkterne, er konstant. En ret linje
gjennem brændpunkterne deler e. symmetrisk og kaldes den
store akse; den lille akse staar
lodret paa midten af den store og deler
ligeledes e. symmetrisk. Aksernes
skjæringspunkt er e.s centrum. E.
er en lukket kurve og hører til
keglesnittene (s. d.). Kurvens
eks-centricitet, som er forholdet
mellem brændpunkternes afstand og
den store akse, er mindre end 1
og bestemmer e.s form; jo mere
ekscentriciteten nærmer sig O, desto mere nærmer e.
sig i form til en cirkel. En e. kan konstrueres ved
hjælp af en snor, der fastgjøres i brændpunkterne og
strammes ved en blyantspids, der tegner kurven. Denne
metode anvendes af gartnerne ved anlæg af blomsterbed.
Et andet af haandverkere benyttet apparat bestaar af
et kors, i hvis akse er udskaaret render, hvori to tapper
paa en linjal kan glide. Fæstes blyanten til et punkt af
linjalen, vil den beskrive en e. Planeterne bevæger sig
i e., i hvis ene brændpunkt solens centrum befinder sig.
— 2. (Sprogl.). E. er underforstaaelse af sætningsdele, som
med sikkerhed kan udfyldes efter situationen («hjertelig
tak (bringer jeg dig)») eller fra de sproglige omgivelser
Ellipse.
granivore granivorous
(e) frø-, kornædende; (f) ogs. m,
frøædende fugl,
Granne ®f, avne(børste); snerp,
granny @ bedst(emam)a.
Grans(en) (t) m, skibssnabel.
granske — (t) forschen — ©
inquire (search) into - (f) faire
des recherches; examiner, étudier,
gransker se forsker.
grant (e) overdrage; skjænke,
tilstaa, bevilge: indrømme;" (Gud)
give; overdragelse; bevilgning; gave,
forlening.
grantee modtager af
bevilgning, forlening.
granter, grantor (e)
overdrager.
granulaire granulary (e)
grynet, kornet.
granulate granuler ®
korne (sig); @ ogs. kornet.
granulation (e)&®f, korning,
granulering.
granule & ® f, lidet korn.
granuleux (f), granulous (e)
(smaa^kornet, grynet.
grape (e) drue; skraa,
kardæt-sker (g.shot); (pi) muk
(hestesygdom).
grapelle (50 f, (bot.) klengemaure.
Grapen ® m, gryde,
grapery @ vinanlæg,
graphic ©, graphique f
grafisk; skrive-, tegne-; @ spec,
tydelig tegnet.
graphisme (^ m, skrivemaade,
skrift.
graphite © & (g m, grafit,
blyant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
