- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1265-1266

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellipsoiden ... - Ordbøgerne: G - graphomètre ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1265

Ellipsoiden—Elmquist

1266

graphomètre—gras

(«de hvide faar æder mere end de sorte (faar)»);
elliptiske udtryk er ofte blevet faste bestanddele af sproget
(saaledes høflighedsfraser).

Ellipsoiden er en lukket krum flade, hvor ethvert
plant snit er en ellipse eller cirkel. En omdreinings-e.
fremkommer, naar en ellipse dreier sig om sin ene akse.
Jordens form nærmer sig sterkt til en saadan, hvor
ellipsen er dreiet om sin lille akse, jordens akse, medens
den anden akses endepunkter gjennemløber ækvator.

Elli’ptisk, se Ellipse.

Elliptiske funktioner, se Funktioner.

Ellis, Alexander John (1814—90), eng.
videnskabsmand, virkede som forfatter paa mange forskjellige
om-raader (matematik, musikteori), men er særlig bekjendt
som fonetiker («Essentials of phonetics % 1848) og fremfor
alt som forfatter af det vigtige verk «Early Elnglish
pronunciation» (4 bd., 1869 — 75), hvortil 1889 et 5te om
nyengelske dialekters lydlære.

Ellis, Havelock (1859—), eng. sociologisk forfatter,
opr. læge, blev socialist og var med om at grundlægge
det Fabiske samfund (s. d.). Har navnlig beskjæftiget sig
med kjønsproblemet og kriminologi. Har virket for
udbredelse af kjendskab til Ibsens digtning. Bøger: «The
new-spirit», «The criminal», «Man and women». — Hans
hustru Edith, f. Lees (1861—), radikal-social forfatterinde
og foredragsholderske, har forfegtet kvindernes
økonomiske og etisk-seksuelle emancipation og har bl. a. skrevet
«A noviciate for marriage» og «The masses and the classes».

Ellis, William (1794—1872), eng. missionær,
arbeidede 1817—24 paa øer i Sydhavet i
Londonermissions-selskabets tjeneste. Efter sin hjemkomst var han en
række af aar selskabets sekretær. 1853 og følgende aar
gjorde han flere reiser til Madagaskar for at virke for
missionen. Disse har han skildret i sine skrifter: «Three
visits to Madagascar during the years 1853, 1854, 1856»
(1858), «Madagascar revisited» (1867) og «The martyr
church, a narrative of the introduction, progress and
triumph of the Christianity in Madagascar» (1869). Hans
søn har skrevet hans biografi «Life of W. E.» (London 1873).

Ellissen, Adolf (1815—72), t. litteraturhistoriker og
politiker, har virket væsentlig som bearbeider af nygræsk
litteratur, ved sine «Thee- und Asphodelosblüten» (1840),
«Analekten der mittel- und neugriechischen Literatur»
(1855—62) o. fl.; desuden som banebr3^der for den
sammenlignende litteraturhistorie ved sin «Versuch einer
Polyglotte der europäischen Poesie» (bd. I, 1846). Som
politiker gjorde han sig bemerket ved sin energiske
opposition mod den hannoverske regjering.

Ellisiv (Elisabeth), n. dronning, datter af storfyrst
Jaroslav af Rusland og Olav Skotkonungs datter Ingegerd,
blev i 1045 gift med Harald Haardraade, da denne paa
hjemveien fra Konstantinopel opholdt sig i Rusland. Dog
synes hun ikke straks at have fulgt Harald til Norge,
hvor denne snart egtede Eystein Orres søster Thora af
Arnmødlingeætten. Alligevel blev egteskabet med E. ikke
opløst; thi i slutningen af Haralds regjering optræder
hun ved Haralds side og følger ham sammen med sine
døtre, Maria og Ingegerd, paa toget til England, hvor
Harald faldt (1066). Senere synes hun at have egtet
den danske konge Svein Estridssøn; deres søn er
formentlig Thorgils, som blev fyrste i Rusland.

Ellöra (Elura), en liden by i den nordvestlige del af
Haiderabad i britisk Indien, berømt paa grund af de
huletempler, som (rimeligvis fra det 8 aarh. e. Kr. af) er
hugget ud af det i nærheden beliggende granitfjeld; de
skyldes dels buddhister, dels medlemmer af
Djaina-sekten (s. d.), dels bekjendere af hinduismen. Ét af
disse templer, det saakaldte Kailäsa, et af Indiens
vidunderligste bygverker, har en 42 m. bred og 27 m. dyb
forhal med flere søilerækker, en anden sal er 75 m. lang
og 45 m. bred; selve templet, omgivet af kolossale
elefanter, løver o. 1., hugget i sten, er 31 m. langt og 17 m.
bredt, medens høiden varierer fra 5—27 m.

Ellore (Ellur, Elur), by i Forindien, præsidentsk. Madras,
ved Kolarsjøen mellem Godavaris og Kistnas mundinger,
33 521 indb. (1901). Protestantisk og katolsk mission.

Ellwangen, by i Württemberg, ved Jagst, bielv til
Neckar. 4747 indb. (1900). Hestemarked. Lidt udenfor
byen ligger valfartskirken Maria af Loreto, som aarlig
besøges af mange pilgrimme.

Eltnälu, se Almaly.

Elman, M isj a (1892—), rus. violinist, søn af en fattig
jøde, har som vidunderbarn allerede i flere aar vakt stor
opsigt ved sin forbausende ydre og indre kunstneriske
modenhed og sterke, sunde følelse.

Elmblad, Johannes Wilhelm Samuel (1853—),
SV. sanger og sceneinstruktør, senest i Leipzig, tidligere
ved forskjellige scener i Europa og Amerika, i nogen
tid professor ved Kullaks akademi i Berlin, meget skattet
for sin omfangsrige og klangfulde basstemme og
intelligente, dramatiske foredrag.

Elmina (Sao Jorge el Mina), Vest-Afrika, sterkt
befæstet sjøby i den britiske koloni Guldkysten, ca. 10 km.
V. f. Cape Coast Castle, med 3973 indb. (1901). Beliggende
mellem forterne Sanct Georg og Konradsburg gjør E. med
sine mure og bastioner et imponerende indtryk. Anlagt
allerede 1482 af portugiserne nær Aprobis guldminer er
E. det ældste europæiske faktori paa Øvre Guineas kyst.
E. var portugisisk 1482—1637, saa hollandsk, indtil det
1872 blev britisk besiddelse.

El-Minah, havneby til byen Tarabolus (Tripoli) i Syrien,
n. f. Beirut, forbundet med Tarabolus ved en sporvei.

^\m\Y2i [elmaVra], by i de Forenede stater, Nevs^ York,
ved Chemung-elven, en bielv til Susquehanna, 130 km.
s. f. Ontariosjøen, 35 717 indb. (1904). Stor industri,
især sko- og pianofabriker.

Elmira reformatory [elmai’ra rifå’dmdidri], et
fængsel for mænd i alderen 16—30 aar. Det er en
mellemting mellem en tvangsopdragelsesanstalt og et aim. fængsel
og er et udslag af en bevægelse, som omkr. 1870 opstod
for at sætte igjennem en bedre og hensigtsmæssigere
behandling af unge forbrydere. Denne bevægelse fik sin
kraftigste talsmand i amerikaneren Z. R. Brockway, paa
hvis initiativ det første reformfængsel oprettedes, E. r.
i staten New York. Det blev taget i brug i 1876 og har
plads til omtr. 1300 fanger. Med dette som forbillede
er i Amerika oprettet flere lignende fængsler. Systemet
kaldes aim. Elmira-système t.

Elmquist, Adolf Frederik (1788—1868), d.
boghandler i Aarhus, 1811 redaktør og 1812 udgiver af
«Aarhus stiftstidende», som vandt et godt navn under
hans ledelse. Begyndte 1818 udgivelsen af sine «Læse-

graphomètre (f) m,
vinkel-maaler.

grapling, grapnel ©
dræg-(anker); ballonanker.

grappe (f) f, klase ; (mil.)
druehagl ; (pl) muk (hestesygdom); krap.

grappillage (f) m,
efter(vin)-høst; rapseri.

grappiller ® høste, plukke de
sidste druer; rapse, knibe.

grappilleur (f) m, drueplukker;
snydenstrup, tyv.

grappillon (f) m, liden klase,
grappin (?) m, entrehake ; dræg ;
(skorstens)skrabejern.

grappiner (f) entre ; slaa kloen i.
grapple (g) drægge, gribe, faa
tag i; brydes; give sig i kast med;
greb, tag i (brydning).

grappling greb, tag. g.

irons entredræg, g, tooth
oien-tand.

grappu ® druerig. frugtbar.
Grapse ® f: in die G.
werfen kaste i grams.

grapsen (t) gramse, gribe,
grapy © drue(lignende)-.
Gras (t) n, græs. G.affe m,
pigebarn, jentunge. G.garten
m, løkke. G.halm m, græsstraa.

G.miicke f, græssmutte,
gjærde-sanger.

gras ® fed; fedtet; klisset;
saftig, slibrig, smudsig (tale); m,
det fede (af kjød, fedt); kjødspiser;
overhaling, le g. de la jambe
leg. il y aura g. der bliver
noget at tjene, hente, peindre
g. smøre tykt paa. g. cuit
dødbagt, -stegt, g.-doubie m, kallun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free