Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellipsoiden ... - Ordbøgerne: G - graphomètre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1267
grasen—grateron
frugter» (66 bd.), som bl. a. indeholder bidrag af Blicher,
Ingemann og H. G. Andersen.
Elmquist, GustafHenning (1871—), sv. statistiker
og socialpolitiker; har fra 1898 ledet den officielle svenske
arbeidsstatistik under kommerskollegiet og udnævntes
1902 til første aktuar og chef for den nyorganiserede
afdeling for arbeidsstatistik (fra 1909 udvidet til et
særskilt bureau); af specielle arbeider kan nævnes hans
undersøgelse vedkommende tobaks- og den mekaniske
verkstedsindustri. Medlem af flere komitéer og oftere
benyttet som forligsmand i arbeidertvistigheder.
Elmquist, Karl Hugo Magnus (1862—), sv.
billedhugger. Fantasifigurer (i Nationalmuseum «Gryning»,
1901), mindre statuetter og kunstindustrielle gjenstande
i bronce. Har siden 1902 opfundet en ny
støbnings-metode, ny modelleringsmasse for cire perdue-støbning
og en ny ovn for fremstilling af støbeformer. Firmaet
den Elmquistska gjutningsmetoden i Stockholm udfører
mønstergyldig støbning à cire perdue (se B i 11 e d s t ø b n i n g).
Elmshorn, by i Preussen, prov. Schleswig Holstein,
ved Krûckau, bielv til Elben, 30 km. n.v. for Altona;
13 984 indb. (1905). Livlig skibsfart, betydelig industri.
Elmsild, se Sankt Elms ild.
Eloah, se E1 oh i m.
El Obeïd (Lobêd), Nordøst-Afrika, hovedstad i prov.
Kordofan i brit.-ægypt. Sudan, under 13° 11 ’ n. br., ca.
240 km. V. f. Nilen, 585 m. o. h. Bestaar af 6 landsbyer
og beboes af negere og folk fra Dongola, Bornu, Bagirmi,
Dar-For. Havde engang ca. 35 000 indb., men har nu
ligesom Kordofan i det hele neppe halvdelen. Erobret
af Mahdien 17 jan. 1883.
Elobey (Eloby), Vest-Afrika, to smaaøer (Store og
Lille E.) i Gorisco-bugten udenfor Muni-elvens munding
under ca. 1 ° n. br. 1861 spansk besiddelse.
Elôdea canade^nsis, vandplante af
hydrocharitaceer-nes familie. Dyrkes ofte i akvarier og er ved de bot.
læreanstalter meget anvendt til demonstration af
protoplasmabevægelse, idet denne er særdeles tydelig i de tynde blade.
Éloge [elå’z] (fr.), lovtale. Efter det fr. akademis
stiftelse i 17 aarh. bruges é. som betegnelse for den tale,
et nyvalgt medlem holder over sin afdøde forgjænger,
og den, hvormed han selv modtages af et dertil udseet
medlem. Disse som oftest tomme retoriske foredrag har
undertiden (f. eks. d’Alemberts) biografisk og litterær
interesse; betydelig som modtagelses-taler var i den
seneste tid F. Brunetière. Skikken er gaaet over til det sv.
akademi. I Danmark forfattedes i 18 aarh. lovtaler som
prisopgaver udsat af «Selsk. for de skjønne videnskaber».
Elögium (lat.), 1. i det gamle Rom indskrift, særlig
om indskrifterne under forfædrenes masker (anebillederne),
som de fornemme romere havde staaende i sit atrium;
ogsaa gravskrift; 2. i nyere tid betyder e. gjerne en
lovtale, særlig en lovtale over en afdød (jfr. Éloge).
Elôhïm, en hebr. pluralisform, der bruges i det gamle
testamente (2570 gange) baade som numerisk pluralis,
«guder» (f. eks. om ægypternes guder 2 Mos. 12, 12),
og som pluralis med betydning af singularis «gud», dels
som artsbegreb (5 Mos. 32, 39), dels om Israels gud
(og da meget ofte med den bestemte artikel hä-e., d. e.
den eneste, sande gud), dels endelig om et overnaturligt
væsen (1 Sam. 28, 13). Ordets opr. betydning er usikker.
Elmquist—Elsass
1268
Elokve’ns (lat. eloquentia), veltalenhed.
El ole, spansk mimisk dans i Vs, indført paa scenen
af danserinden Pepita de Oliva.
Elongation betegner vinkelafstand, især en planets
fra solen. Denne e. kan for planeterne indenfor
jord-banen kun naa en vis høieste grænseværdi, for Merkur
omkr. 28 for Venus omkr. 48
Elopura el. Sand aka n, by paa nordvestkysten af
Borneo (Sundaøerne), i britisk Nord-Borneo; omtr. 8000
indb.; sæde for North Borneo steamship company.
El Paso, by i Forenede stater, Texas, ved Rio Grande
del Norte, 1134 m. o. h., ret over for den mexik. by Paso del
Norte; 15 906 indb. (1900). Grænsehandel med Mexico.
Elphinston [élfinst9n], George Keith, viscount
Keith, se Keith.
Elphinstone [éifinstdnj, Mountstuart (1779—1859),
eng. statsmand og historieskriver; kom 18 aar gammel
i det indiske kompanis tjeneste, blev. 1803 adjutant
hos Wellesley; i nogle aar britisk resident i Nagpur,
1808 gesandt i Kabul, 1810 resident ved mahratterfyrstens
hof og ledede krigen mod denne 1817; guvernør at
Bombay 1819—27, hvilket embede han forvaltede
ud-merket. Vendte hjem 1827 og viede sig udelukkende til
litterære arbeider. Hovedverk: «A history of India: The
Hindoo and Muhammedan periods» (2 bd., 1841). [Litt.:
Golebrooke, «Life of M. E.» (2 bd., London 1884).]
Elsass (fr. Alsace), den sydlige og østlige del af det
tyske rigsland Elsass-Lotiiringen, ligger i det sydlige
Tyskland paa vestsiden af Rhinen; det har en længde
af 190 km., en bredde af 40 — 50 km. og et fladeindhold
af 8292 km.^ Den østlige del langs Rhinen er et fladt
og meget frugtbart land; i v. derimod opfyldes landet
af Vogeserne (tj\sk Wasgau), som i s. naar en høide af
omtr. 1300 m. Klimaet er mildt og meget gunstigt baade
for korndyrkning og vinavl. Indbyggertallet var (i 1905)
1 198 774. I 1895 var det 1116101, er altsaa blot
tiltaget paa disse ti aar med omtr. 83 000, hvilket betegner
en meget langsommere vekst end i det øvrige Tyskland ;
men E. er forøvrigt et særdeles tæt befolket land, paa
hver km.^ boede i 1905 omtr. 145 mennesker, hvilket
er meget mere end gjennemsnitlig i Tyskland (112
pr. km.^). Af nationalitet er befolkningen tysk. De
allerfleste taler ogsaa tysk, blot i s.v. paa grænsen af
Schweiz og i v. i endel dale i Vogeserne tales fransk,
ialt bare af 1—2 pet. af befolkningen. I religiøs
henseende er E. et katolsk land; der var (1905) 854 073
katoliker, 316 891 protestanter og omtr. 25 000 jøder.
Se forøvrigt E 1 s a s s-L o t h r i n g e n.
Historie. Før Cæsars tid beboet af keltiske
stammer, isprængt nogle germanske elementer. Erobret af
Cæsar 58 (efter seieren over Ariovist). I det 4 aarh.
e. Kr. oversvømmet af fremtrængende alamanner. De
paa høire Rhinbred tilbageblevne alamanner kaldte sine
frænder paa venstre bred alisazas, d. e. de som bor i et
andet land, og landet selv Elisaza, deraf navnene Elsass
(t.) og iVlsace (fr.). Ved Ghlodvigs seier over alamannerne
496 kom E. under frankisk herredømme. Ved forliget
til Verdun 843 kom det til Lothars rige, ved
Meissen-forliget 870 til Ludvig den tyskes rige (Tyskland). I de
følgende aarh. lensopløsning og forvirrede statsretslige
forhold og forskjellige landsherrer (Habsburgere, biskopen
g.-fondu(re) m (f),
tarmbetændelse.
grasen ® gi-æsse.
grasicht, grasig (t) græsklædt,
-grodd.
grasp @ gribe (fat i), holde i
(om); magte ; stræbe ; hige ; greb,
tag; (fig.) magt; uåndelig evne.
grasping (e) grisk,
grass ® græsselig.
grass (g) græs; græsklæde,-binde
(sig), g.hopper græshoppe.
grassat : løbe g. — ® gassatim
gehen - (e) run riot, run a muck
— (f) courir les rues ; trimer.
grassenient(^rigelig; i overflod,
grassere — (î) grassieren — (e)
rage, be prevalent, prevail; (foragtel.)
be (run) rampant — ® régner,
sévir, se propager.
grasset (f) m, noksaa fed ; m,
(bot) smørbuk.
grassette ® f, tættegræs.
grasseyement ® m, tykt mæle;
skarring.
grasseyer (g) tale tykt, grødet ;
skarre.
grässlich ® græsselig,
grassouillet (f) lubben, rund,
trivelig.
Grat ® m, klippekant, fjeldryg.
Gräte ® f, ben (i fisk),
grate @ gitter, rist; gnide,
gnisse (med); rive (muskat);
irritere; skurre (i); tilgitre.
grateful @ taknemmelig,
behagelig; velgjørende,
grater © rivejern,
grateron ® m, (bot.)
klænge-maure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
