Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elymus ... - Ordbøgerne: G - Grazie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1279
grebe—greeve
Emalje—Embede
1280
ligesom i glasmaleri. Denne teknik, der tog sin
begyndelse i slutten af 15 aarh., har især været dyrket i
Limoges i Frankrige. I den ældste periode (1470—1530;
hovedmestre: familien Pénicaud) bruges forskjellige farver
for tegningens forskjellige dele, med konturer i sort og
lyset paasat i guld; som forbilleder tjente kobberstik af
Mantegna, Dürer og nederlænderne. I blomstringsperioden
(1530—80) udføres maleriet væsentlig i sort og hvidt
(grisaille), idet der modelleres og schatteres med hvid
farve paa mørk grund (hovedmestre: Léonard Limousin,
Pierre Reymond, Pierre Gourteys, Jean de Court). En
forfaldstid indtræder i slutten af 16 aarh.: brogede farver,
guld, smaalig udførelse, portræter i spansk kostume,
genrebilleder o. 1. I 17 aarh. afløses den ældre teknik
af maling med opake e.-farver paa hvid e.-grund,
hvorved e.-maleriet sank ned til miniaturmaleri for at
fortsættes i porcellænsmaleri. Denne genre blomstrede i
18 aarh. og fandt især anvendelse paa smaa guldsager,
til portræter, ure, daaser o. 1. Den orientalske e.s
historie er dunkel: den indiske (Jeypore-e.) synes at
være af persisk oprindelse; den kinesiske celle-e,
kan neppe føres længere tilbage end til Ming-dynastiet
(1368—1643), med blomstring i 17 og 18 aarh. (kinesisk
e.-maleri paa hvid grund synes at skyldes europæisk
indflydelse gjennem jesuiterne; midten af 18 aarh.); den
japanske celle-e. er vistnok indført fra Kina i 16 aarh.
— I Norge er e. lil guldsmedarbeide blevet indført af
guldsmed J. Tostrup og dyrkes i betydelig udstrækning
siden 1880-aarene. Norge, Rusland og Paris er
hovedstederne for den nyere guldsmed-e.
Emalje, se ogsaa Tænder.
Emaljefarver. Farvet emalje faar man ved til
grundmassen, der bestaar af kiselsyre og alkalier, at tilsætte
metaloksyder, som kan opløses deri. Tinaske giver hvid
farve, kobberoksyd blaa o. s. v. Blyoksyd bør ikke
anvendes som bestanddel af e. for kogekar. 1 almindelighed
lægges e. ikke direkte paa metallet, men dette overtrækkes
først med en simplere ufarvet grundmasse. Da hvert
lag brændes for sig, maa det sidstes smeltepunkt ligge
lavere end det førstes.
Emanation, udstrømning, en af Rutherford indført
betegnelse for et gasformigt radioaktivt stof, som antagelig
opstaar ved forvandling af radium og andre radioaktive
stoffe. Se Radioaktivitet og Radium.
Emanation (filos.), udstrømning, betegner i
modsætning til skabelse verdens tilblivelse som en udstraaling
eller udfoldelse af Guds væsen, ikke som en enkelt
vilkaarlig handling. I modsætning til evolution, som
betyder udvikling af høiere livsformer ud fra lavere,
stiller e.s-læren det fuldkomne som det oprindelige, og
det ufuldkomne og lavere er netop i samme grad lavere,
som det fjerner sig fra sit udspring.
Emanatiönsteorien kaldes den af Newton fremsatte,
nu forladte lysteori, hvorefter lys skulde være et stof,
som sendtes ud fra de lysende legemer med en hastighed
af 300 000 km. i sek.
Emancipation var i rommerretten den retslige
handling, hvorved et barn frigjordes for fædrenemagten (patria
potestas) og opnaaede personlig myndighed. I ældre tid
var denne akt bundet til strenge former; i den
justini-anske ret krævedes kun en frigivelseserklæring fra faderens
side i overvær af barnet, uden at dette protesterede.
Nogen ret til e. havde barnet ikke. E.s virkning var,
at barnet ansaaes udtraadt af agnaternes kreds og
dermed af familien. E. var et særligt romerretsligt institut,
nøie forbundet med romernes særegne familieretslige og
arveretslige forhold. — I nyere tid benyttes e. i overført
betydning om forskjellige politiske
frigjørelsesbestræ-belser — kvindernes, jødernes e. — Emancipêre,
frigjøre, gjøre ligeberettiget.
Emancipatiônsakten, navnet paa den eng.
parla-mentsakt af 13 april 1829, hvorved katolikernes
«emancipation» gjennemførtes. Testakten (s. d.) blev ophævet
for katolikernes vedkommende, saa at disse mod at aflægge
en statsborgerlig ed kunde indtræde i parlamentet og i
næsten alle offentlige embeder. Siden er katolicismen
gaaet sterkt frem i England og særlig i Irland.
Emanere (lat.), udstrømme eller lade udgaa, udstede.
Emants, Marcellus (1848—), holl. forfatter, f. i
Voorburg, var en forløber for den moderne litterære
bevægelse i Holland gjennem sit tidsskrift «De banier»
(1875 — 80). Blandt hans arbeider anføres de episke digte
«Lilith» (1879) og «Godenschemering», dramaet «Adolf
von Gelder» (1887) og flere romaner.
Emanuel, se Immanuel.
Emanuel (port. Manuel) 1, den store el. den
lykkelige (1469 — 1521), port. konge (1495 — 1521) efter sin
fætter og svoger Johan II; var en dygtig og oplyst regent,
interesseret for kunst og videnskab, gav gode love og
arbeidede for folkeoplysningen. E.s regjering blev en
lykkelig og blomstrende tid for Portugal, især ved hans
iver for opdagelsesreiser og kolonierhvervelser. E.
udsendte Vasco da Gama, Alvares Gabral og Amerigo
Vespucci; Almeida og den tapre Albuquerque erobrede
store kolonier i Indien, og ved handel paa Java og
Molukkerne blev Lissabon Europas første handelsplads.
Det glimrende liv i Portugals «guldalder» havde dog
ogsaa sine skyggesider, saaledes de grusomme forfølgelser
af jøder og maurer.
Emanuel II, konge af Portugal, se Manuel.
Emaus, se Emmaus.
Emba, elv i Asien, i den vestlige del af Kirgisersteppen,
gaar gjennem distriktet Uralsk og falder efter et over
500 km. langt løb ud i det Kaspiske havs nordende.
Er tør en stor del af aaret, blot om vaaren naaes sjøen.
Emballage [anbalåse] (fr.), 1. den gjenstand, hvori
en vare er indpakket eller indsnøret, saasom fad, tønde,
kasse, balle, sæk, matte, lærred, taug o. s.v.; 2. ogsaa d.s.s.
emballering, en vares indpakning, sammensnøring;
3. den godtgjørelse, der beregnes for indpakningen og
for det dertil brugte materiale. Emballere, indpakke,
indsy, sammensnøre.
Embargo. Beslaglæggelse af en fremmed stats eller
dens undersaatters eiendele. Anvendes særlig om
beslaglæggelse af fremmed stats handelsskibe, som befinder sig
inden landets omraade. E. har været anvendt dels som
et folkeretsligt tvangsmiddel, dels som indledning til
fiendtligheder mellem to magter.
Embede er i Norge navnet paa de stillinger i statens
tjeneste, nvortil kræves kgl. udnævnelse som
embedsmand. Embedsmænd er i alm. uafsættelige. Se forøvrigt
Afsked, Ansættelse.
savoir comment s’y prendre pour
faire qc; (haandtag, dør-) poignée f.
grebe ©, grèbe ® m, (zool.)
lom.
grebethed - ® Ergriffenlieit f
- © raptm-e, ecstasy - ®
saisissement m,
grec (f) (m), græsk; græker;
falskspiller, bondefanger; kauder-
vælsk, malebarisk. grecque f,
à la greque-bord.
Grèce ®f, Greece©
Grækenland.
Grecian © græsk; græker,
gréciser (f), grecize ©
græci-sere, give græsk lorm.
Grecism © græsk
sprogeien-dommelighed.
gredin ® m, slyngel, usling.
gredinerie ® f, gemenhed,
slyngelstreg.
gré(e)ment (|) m, takkelage, rig.
green (e) grøn ; frisk (om saar),
kraftig (alderdom); umoden; raa
(ved o. 1.); grønt, grøn farve;
grønning, græsvold; grøn te. g.-grocer
grønthandler. g.horn
grønskolling. g.house veksthus, g.ish
grønlig.
greenroom © foyer
(skuespilleres).
greensickness © blegsot.
greensward © grønsvær,
gréer (f) takle, rigge,
greet © hilse, g.ing hilsen,
hilsning.
gréeur ® m,takkelmester,rigger.
greeve © (skotsk) forvalter,
bestyrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
