- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1291-1292

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Empiri ... - Ordbøgerne: G - grey ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Griesgram—grig

1291

Emserpunktationen—Enceinte

1292

yderligere garantier mod, at en hohenzollernsk prins
besteg Spaniens trone. Ved at sammentrænge denne
depeches ordlyd gav Bismarck den en form, som maatte
give det udseende af, at kongen paa en særlig krænkende
maade havde afvist gesandten. Bismarck beregnede, at
depechen, naar den offentliggjordes i denne form, vilde
ophidse franskmændene («virke som en rød klud paa
den galliske tyr») og derved fremkalde den af Bismarck,
Moltke o. fl. tyskere saa høilig ønskede krigserklæring.
Samme aften lod Bismarck den saaledes forvanskede
depeche trykke i «Norddeutsche Algem. Zeitung>> og
naaede sin hensigt.

Emserpunktationen er navnet paa 23 artikler, som
erkebiskoperne af Mainz, Trier, Köln og Salzburg 1786
lod opstille i Ems og derefter stadfæstede for at verne
sin selvstændighed overfor pavens indgriben i Tysklands
kirkelige forhold. Da pavestolen ubøielig fastholdt sin
hævdvundne magt, og biskoperne afgjort stillede sig
paa pavens side, maatte erkebiskoperne efterhaanden
opgive sine fordringer. Dette skyldtes for en stor del,
at Josef II trods sine løfter kun ydede dem en lunken
støtte. Saaledes faldt dette forsøg paa at hævde en
relativt uafhængig national katolsk folkekirke magtesløst
til jorden.

Emservand, se Mineralvande.

Emulsîn er et ferment, som findes i mange planter,
bl. a. i bitre og søde mandler. Det spalter mange
glykosider til simplere sammensatte stoffe og virker paa
lignende maade paa melkesukker. Dets virkning er
størst ved_30—40 °.

Emulsion, en vædske, hvori er opslemmet uopløselige
bestanddele i fint fordelt tilstand. Melkesaften i valmue,
løvetand, melkebøtte og mange andre planter er en
saa-dan e., hvori vædsken er cellesaft, de opstemmede dele
kautschuk, harpiks, olje o. s. v. Forskjellige i vand
uopløselige lægemidler gives i form af e., saaledes olje,
kamfer; en tilsætning af gummi eller eggeblomme er i
regelen nødvendig for at holde stoffene opstemmede.
Mandel-e. fremstilles af mandler, som stødes sammen
med vand.

Emulsiönsbilleder, se Fotografi.
Emund den gamle, sv. konge omtr. 1047—60,
frillesøn af Olav Skotkonung. Med E., som efter traditionen
var haard og grum («den slemme»), og hans tidligere
faldne søn uddøde den gamle svenske kongeæt.

Emuslegten (dromæus), siegt tilhørende
kasuarfami-lien af strudsefuglenes orden (s. d.). Nebbet kort, bredt
og fladt. Kinderne og den øvre del af halsregionen
nøgne. Fjærenes bifane lige stor som hovedfanen.
Vingerne forkrøblede, mangler tommel; halen ligeledes
forkrøblet; ingen sving- og stj^refjære. To til Australien
begrænsede arter; mest kjendt er d. novæ hollandiæ,
den nyhollandske struds, som tidligere var
udbredt over Australiens og Tasmaniens kyststrækninger,
men nu har trukket sig tilbage til de store
indlands-sletter. Indtil 2 m. høi; hoved, hals og krop dækket
af brune, børsteagtige fjære. Meget sky, umulig at tæmme;
løber hurtigere end en vindhund, men ikke saa hurtig
som den afrikanske struds. Kjødet ligner af udseende
og smag oksekjød; meget efterstræbt. Eggene
mørkegrønne, lægger gjerne 6—13 ad gangen, velsmagende^

veier ca. 0.43 kg. Har ikke sjelden forplantet sig i
fangenskab i Europa.

Enaarige (monocykliske) planter, d. s. s.
annuelle (s. d.).

Enaarîg frivillige er i større europæiske arméer med
fleraarig tjenestetid unge vernepligtige, der ved at
dokumentere et vist høiere dannelsestrin (eksamen fra høiere
skole) tillades at aftjene sin vernepligt i løbet af 1 aar.
Som regel holder de sig selv med uniform og forpleining,
ved kavaleriet endogsaa hest; de kan gjerne selv vælge
vaabenart. Under tjenesten faar de ved sit regiment
speciel uddannelse, hvorefter de aflægger en prøve og
beskikkes til reserveofficerer. Som saadanne indkaldes
de gjerne til øvelse under de paafølgende aars
regiments-øvelser el. 1. Findes ikke i de nordiske lande.

Enallage (græ ), ombytning af en ordform eller
ordklasse med en anden (f. eks. vivere i stedet for vita el. 1.).

Enantiomorfï kaldes to forskjellige krystalformer,
som forholder sig til hinanden som en gjenstand til sit
speilbillede eller som høire hanske til venstre.

Enantiotropï kaldes den egenskab ved enkelte
krystaller, at de ved at udsættes for en forandring i
temperatur eller tryk antager et andet krystalsystems former.

Ena’rea (Enarya), landskab i det s. Abessinien n. for
Kaffa, bjergfuldt (Egan 3090 m.), gjennemstrømmet af
elven Gibié, ved hvilken byen Saka. Indbyggerne er
gallaer, kaldes sidama eller sødama. Først besøgt af en
port. missionær i 1516.

Enare träsk (kvænsk Inari, finsk Anara, Einara), indsjø
i Finland, Uleåborgs län, mellem 68° 40’ og 69° 25’
n. br., ligger 115 m. o. h. og er 1421 km.^ stor. Dens
fornemste tilløb er Ivalojoki og Vaskujoki, gjennem
Pasvikelven har den afløb til Nordishavet. Sjøen er
opfyldt af talløse holmer. Ved dens venstre bred ligger
sognet Enare.

Enargi’t, en rombisk krystalliserende rig kobbererts,
hvis kemiske formel er 3Gu2S.As^S5. Foruden kobber
(48.6 pet.) indeholder den ogsaa en del jern, zink og
antimon. Farven er mørk og den sp. v. betydelig. Den
forekommer i mængde som en vigtig kobbererts ved
Marococha i Peru og desuden flere andre steder.

Enault [enå’], L o u i s (1822 -1900), fr. forfatter, foretog
flere reiser i Europa og Orienten. Blandt hans talrige
reisebeskrivelser anføres «Voyage en Laponie et en Norvège»
(1857), og af hans romaner «Un amour en Laponie» (1861).

En avant [anavä’] (fr.), fremad!

En bloc [ahlå’k] (fr.), i banke, det hele paa én gang.

Enbo, se Enkjønnet.

En canaille [åkanaV] (fr.), i udtrykket «behandle
nogen e. c.»: «som om han var en kanalje», ringeagtende.

Encartaciones, Las, et lidet omraade i det nordlige
Spanien, delt mellem prøv. Biscaya og Santander, er omtr.
45 km. langt og 16—20 km. bredt. Det er rigt paa jern-,
bly- og kobbermalme, som udskibes fra Bilbao til
England og Tyskland. Indb. er af baskisk herkomst, men
taler spansk.

Enceinte [åsæ’i] (fr.) kaldes ved en moderne
fortfæstning, hvor hovedforsvaret skal overtages af de
fremskudte (detacherede) forter, den stormfri fæstningsvold,
der anordnes umiddelbart omkring den befæstede by for
at sikre denne mod overrumpling. Før i tiden byggedes

haard ; m, skade ; besværing, (grund
til) klage.

Griesgram (t) m, grættenhed;
grinebider.

griesgrämig, -grämlich (t)
grætten, vranten.

Griess ® m, grus; gryn.
grievance © besværing,
kjære-maal.

grieve @ volde sorg, bedrøve;
sørge.

grièveté (f) f, størrelse, grovhed,
grievous (e) svær, svar, haard;
bitter, tung; graverende.

Griif d) m, greb; haandtag;
klype.

griff (e) novice, ny mand.
griffade (f) f, greb (med klørne),
griffe (f) f, klo; (bot.) luftrod;

knold(rod); navnestempel ; hage,
klemme, klo, tang.

griffer ® rive, klore ; slaa kloen
i; knibe.

griffel - (t) Griffel m — ©
slate pencil - (f) crayon (m)
d’ardoise.

griffin © (lamme)grib.
griffon (f) m, gjeddekrog ;
(vautour) g, grib; grif; (slags) hund.

griffonnage (î) m, kragetær:
smøreri, ma kverk

griffonner ® jaske, sluske:
smøre op, ned, sammen.

griffonneur (f) m, slurv; fusker
smører.

griffonnis (f) m, penneskisse.
griffu (f) med klør.
griffure (f) f, rift, klor.
grig © sandaal; siris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free