Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Encellerust ... - Ordbøgerne: G - grignard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grim—grincement
1295
Encyklopædi’ster—Endometri^tîs
1296
(1904 ff.); «Landmandsbogen», udg. af T. Westermann
og H. Goldschmidt (3 bd., 1895); «Nordisk illustreret
havebrugsleksikon», red. af L. Helweg (1902); Sturgis’
«Dictionary of architecture and building» (3 bd., 1901);
Grove’s «Dictionary of music and musicians» (4 bd,
1889—90) med «Index» (1890); Granzows «Geografisk
lexikon» (3 bd., 1898); Paulys «Real e, der classischen
Altertumswissenschaft» (1892 ff.); Haydn’s «Dictionary
of dates» (1906). [Se bl. a. J. C. Kalls «Ved afslutningen
af Salmonsens konversationsleksikon» i «Ny aarh.» (1908).
Bibliografi i Alice B. Kroeger’s «Guide to the study and
use of reference books» (1902).]
Encyklopædi’Ster, udgivere af og medarbeidere ved
«Encyclopédie ou Dictionnaire raisonné des sciences, des
arts et des métiers» i 28 foliobind, som udkom i Paris
1751—72 under redaktion af Diderot (og for de første
binds vedkommende af d’Alembert), og som skulde være
et fælles organ for det 18 aarh.s franske filosofers idéer
om filosofi, religion, etik, statslære,
økonomi o. s.v. Medarbeidere var bl. a.
Rousseau, Voltaire, Holbach, Grimm
og Turgot. E. bruges derfor ofte i
betydningen fritænkere eller deister.
Endäseh, alenmaal i Rumænien
(= 0.6314 m.) og i Tyrkiet (pik e. ==
0.6528 m.).
Ende, Hans am (1864—), t. maler.
Studerede i Karlsruhe og München.
Medlem af kunstnerkolonien i
Worpswede ved Bremen. Maler nordtyske
landskaber med poetisk opfatning og
malerisk kraft med forkjærlighed for
idylliske stemninger.
Ende, sjøudtr. for taug. Taugets e.
kaldes tampen. — Spinde en e.,
d. s. s. lyve.
Endecha (sp.), klagesang, elegi,
«bedrøvelig vise», ofte om forsmaaet
eller tabt kjærlighed, da døden synes
eneste udvei. Forekommer som
kunstform navnlig i det 17 aarh.s Spanien.
Strofen betaar i almindelighed af 4
verslinjer.
Endeknop, se Knop.
Endelave, ø i Kattegat mellem
sydenden af Samsø og mundingen af
Horsens fjord; 13 km.^; 675 indb., som for en del lever
af skibsfart.
Endemi el. endemisk optræden betegner, at en
sygdom blandt befolkningen i en by, et distrikt eller land
optræder til stadighed, er «stationær». Saaledes er
tuberkulosen endemisk i alle europæiske lande, medens
koldfeber f. eks. er endemisk i visse egne af Finland
(«frossan») og Italien ligesom i en række tropiske lande.
Endemoræner, se Moræner.
Ender, Axel Hjalmar (1853—), n. maler og
billedhugger. Elev af Eckersbergs malerskole og af Stockholms
akademi; studerede ogsaa i München. Hans plastiske
formsans, der saalænge havde søgt udtryk i konventionelle,
glatte billeder med smukke bondepiger, . har i den
elegante, dekorative Tordenskjoldstatue i Kra. fundet sin
Axel Ender: Tordenskjold
rette kunstneriske form. Af hans malerier kan nævnes
altertavlen «Kvinderne ved graven» i Molde.
Enderbyland [e’ndobilænd], en landstrækning i
Sydishavet under polarcirkelen og paa omtr. 50 ° ø. 1.,
opdaget 1831 af hvalfangeren Biscoe og af ham opkaldt
efter hans reder.
Endermätisk metode (med.), betegner en
indsprøit-ning af lægemidler (morfin, kloral, kinin,
antidifteri-o. a. serum) under huden.
En détail [ådeta’j] (fr.), i det smaa, stykkevis (modsat
en gros, udførlig, omstændelig).
Endetarm (rectum) er den del af tarmkanalen, der
ligger i det lille bækken. Dens nederste del ér omsluttet
af en sterk lukkemuskel, der naar til e.s-a åbningen,
anus, hvor tarmslimhinden gaar over i huden. E. er
hyppig sædet for sygdomme, alm. er hæmorrhoider
(s. d.), sjeldnere e.-b e t æ n d e 1 s e, proktUis, en meget
smertefuld lidelse, undertiden foraarsaget ved irritation
af ekskrementerne, h3^ppigere ved
saar-dannelse (tuberkulose, syfilis, kræft)
eller ved en gonorrhoisk betændelse.
Ved slappelse af lukkemuskelen og
ved fordøielsesforstyrrelser, især
diar-rhoe, kan der, især hos børn, opstaa
fremfald afe.
Endivie, se Cichorium.
Endlicher, Stephan Ladislaus
(1804—49), østerr. botaniker, fra 1840
professor og direktør for den
botaniske have i Wien. E. var en af sin
tids store plantesystematikere; han
opstillede et fuldstændigt system, som
endnu har betydeligt værd. Han gjorde
ogsaa ellers meget for at fremme den
bot. videnskab ; anvendte saaledes store
summer af sin private formue til
at berige universitetets samlinger og
bibliotek; desuden blev «Annalen des
Wiener-Museums» grundlagt af ham.
Endode^rmis, se rodens anatomi
under art. Rod.
Endogamï, se E k s o g a m i.
Endogen. 1. (Bot.). E. kaldes
sideorganerne, naar de anlægges i plantens
indre væv. Eks. paa e. dannelser er
siderødder; disse maa for at komme
frem gjennembryde de udenfor liggende væv (for
røddernes vedk. bark og hudvæv; jfr. Eksogen). — 2. (Geol.).
De kræfter, som har taget og fremdeles tager del i
udformningen af jordens overflade, er af to slags: de, som
staar i aarsagsforhold til jordens glødende indre og dettes
afkjøling og som kaldes e., og de, hvis udgangspunkt er
at søge i jordens vand- og lufthylle, de eksogene.
Endokardi’tis, betændelse i hjertets indvendige hinde,
navnlig paa klapperne, almindeligst ved gigtfeber,
undertiden ogsaa ved andre infektionssygdomme.
Endometri^tis, betændelse i livmoderens slimhinde.
Aarsagen kan være kredsløbsforstyrrelser, infektioner, især
gonorrhoe og barselseng, og andre sygdomme i livmoderen
og nærliggende organer. S^^mptomerne er abnorm afgang
af blod og forøget slimafsondring.
grim @ fæl, styg, uhyggelig,
grimaçant ® grinende;
fortrukken; foldet, poset, rynket.
grimacer ® skjære ansigter,
grine; slaa folder, pose.
grimaces (f) f pl, forstillelse,
hykleri.
grimacier © grinende,
hyklerisk; m, grinebider; hykler.
grimase — (t) Grimasse, Fratze
f - © & (f) grimace f.
grimalkin @ gammel kat.
grimaud (f) m, skribler;
pedant; (adj) grætten.
grime — ® Halfter f — (e)
halter — ® licou m.
grime © smuds; skidne,
grime ® m, (père) g.
gammel grinebider.
grimelin ® m, knegt, gutunge.
grimer (f): se g. male sig
rynket, sminke sig.
Grimm ® m, forbitrelse, harme,
grimmig (t) forbitret, rasende;
grum, frygtelig.
grimoire (|) m, hekse-,
trylle-bog; kaudervælsk; kragetær.
grimper ©klatre; (bot.) slynge
sig.
grimpereau ® m, (zool.)
træ-kryber.
grimpeur © m, klatrer;
klatre-fugl; (adj) klatre(nde)-.
grimy @ skidden, smudsig,
grin - © Grinsen n - © grin
- © grimace f; ricanement m.
grin © grin(e).
grincement © m, knirking.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
