- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1297-1298

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endoparasit ... - Ordbøgerne: G - grincer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1297

Endoparasi’t—Ener

1298

grincer—gringalet

Endoparasi’t (bot.), en snylter, som bor indeni
vert-organismen, udførligere se art. Snylteplanter.

Endopla’sma, entosark, det indre, blødere og
korn-rigere lag, særlig af éncellede dyrs protoplasma.

Endör, et sted i Issaskar, dog tilhørende Manasses
stamme, nu kaldt Endûr, mellem Tabor og Lille Hermon.
Her boede den troldkvinde, som Saul besøgte om natten
inden sin ^idste kamp med filisterne.

Endoskop, et instrument, der kan indføres i
rørformede kanaler som urinrøret, spiserøret, endetarmen o. 1.
eller i hulrum som blæren og mavesækken og gjør det
muligt at se ind i disse.

Endosmose, se Elektrisk endosmose og Osmose.

Endospe^rm (bot.), frøhvide, se Frø og Frøemne.

Endossement[aJ2dås9måij],en dossent, endossatar,
se Endossere.

Endossere (af ital. in dosso, paa ryggen), at overdrage
et til ordre udstedt dokument til en anden.
Endossementet kan være fuldstændigt, naar endossatarens
(den til hvem dokumentet overdrages) navn indsættes og
endossentens (overdragerens) underskrift tegnes (den alm.
benyttede form er: for mig at betale til hr. N. N. eller
ordre), eller blankoendossement, der bestaar af
endossentens underskrift alene med aabent rum
ovenfor denne til senere indsættelse af en endossatars navn.
Prokuraendossement indeholder alene en fuldmagt
til indkassering el. 1.

Endostyl, hypobranchialfure, svelgfure, en
i ernæringens tjeneste staaende, med flimrende og
slim-afsondrende celler beklædt fure langs gjelletarmens
ventrale midtlinje hos sækdyr, amfioxus og
cyclostom-larver. Svarende til høiere hvirveldyrs skjold kjertel.

Endotël, særlig tidligere ben3^ttet betegnelse for det
énlagede pladeepitel, som beklæder legemets indre
hulheder samt indsiden af blod- og lymfekar.

Endotermisk forening (kem.), se Termokemi.

Endymion ^^ar efter græske sagn en skjøn yngling. Da
han efter jagt nød søvnen paa bjergets top, saa Selene,
maanens gudinde, ham og betoges af kjærlighed. Paa
hendes bøn skjænkede Zeus ham udødelighed og evig
ungdom. Sagnet er oftere benyttet i billedkunsten, dels
i den alexandrinske tid, dels i romertiden, hvor E.s
søvn paa sarkofager bliver et symbol paa døden.

Enebak (det gamle Ignarbakki, af elven Ign, den
nuværende Prestaa), herred i Akershus amt, s.ø. f. Kra.,
252.71 km.^ med 3024 indb. (hvoraf 59 svensker); 14.56
pr. km.^ Herredet, der svarer til E. prestegjeld og sogn,
ligger omkring Øieren med den største del paa vestsiden,
og grænser mod s. til Smaalenenes amt. Af arealet er
41.6 km.^ aker og eng og 160 km.^ skog, resten indsjøer,
udmark og myr. Terrænet langs Øieren bestaar af
vel-dyrkede bakker, gjennemfuret af steile og dybe slugter.
Forøvrigt er herredet, der for det meste bestaar af lave
skogaaser (360 m.), sterkt gjennemskaaret af talrige smaa
vasdrag og ret store vande (Børtervand, Mjermen, Lyseren
m. fl.). De vigtigste næringsveie er jordbrug (akerbrug
og melkeproduktion) og skogdrift. En betydelig del af
skogen er paa udenbygds eieres hænder. Havnegangene
er ikke videre gode. Der findes en del sagbrug, 1
cellulosefabrik (Flateby brug), 1 garveri, 1 meieri m. m. Paa
gaarden Ekeberg har der været forskjellig slags fabrik-

virksomhed, i 1860—70-aarene dreves der saaledes
teglverk, træoljefabrik m. m., i 1866 oprettedes en
fyrstikfabrik, der nedlagdes i 1887, i 1888 oprettedes en
cellulocefabrik, der brændte i 1893. Inden herredet,
paa vestsiden af Øieren, ligger gaarden Flateby (Fladeby)
(s. d.). Flere af de største eiendomme (saaledes
skogeiendommene Vik og Rødsjø) eies af folk udenfor
by^g-den. E. sparebank, oprettet 1851. Antagen formue
(1907) 4 050 000 kr., indtægt 621 000 kr.

Eneberettiget, se Eneret.

Enebo, Sigurd (1866—), n. folkeskolelærer og
amatørastronom, har fra 1886 været ansat som folkeskolelærer
i flere gudbrandsdalske bygder og fra 1896 i Dombaas.
Ved siden heraf har E. med en sjelden iver og interesse
drevet astronomiske studier, i de første aar hovedsagelig
af teoretisk art; siden 1903 har han udelukkende været
beskjæftiget med studiet af foranderlige stjerner.
Herunder har han opdaget flere nye, deriblandt en
algolo-stjerne, og bestemt elementerne for en række andre.
Tildeltes i 1906 af «Astronomische Gesellschaft»
Lindemanns pris. Nansenfondet har udlaant ham en større
kikkert, og fra 1908 har han statsunderstøttelse.

Eneboer, se Anakoret.

Enebær, bærkonglerne af ener. Om deres bygning
og anvendelse se art. E n e r.

Enemerke (oldn. endamerki, yderste grænse) var i
gammel dansk ret den del af fællesskabsjorden, der ved
særskilt hegn eller gjærde var adskilt fra byjorderne og
som af besidderen kunde dyrkes uden at følge reglerne
for trerangsskiftet; e. i denne forstand har ingen praktisk
betydning længere. — I alm. tale benyttes e., i ligefrem
og overført forstand, om omraade, hvorover man har
særlig raadighed.

Enemesse el. privat m es se (missa privata), benævnes
den messe, som presten læser i forening med en ministrant
(medhjælper), uden at der behøver at være nogen menighed
tilstede (se Messe).

Ener (juniperus), siegt
af cypresfamilien, oftest
med naaleformede blade
og med bærlignende
kongler. Ca. 30 arter. I Norge
én art: alm. e., brisk,
h Ye (j. communis), der
er en busk med
naaleformede, udstaaende, i
tretallige kranse stillede
blade og kugleformede,
blaasorte bærkongler, de
saak. «enebær». Disse,
som bruger to somre til
sin modning, er
sammenvokset af tre kongleskjæl,
der hvert bærer et frø.
Tvebo. Denne art er
udbredt i hele Europa og
store dele af Asien. Hos
os findes den til de
nordligste egne og gaar høit op
paa fjeldene, her gjerne
med kortere, tiltrykte Ener (juniperus communis).

knagen, skriging (dør); (tænders)
gnidsel ; snerring.

grincer (D knirke, knage, skrige;
snerre, fræse.

grinche (f) m, tyv(eknegt).
grincheux (^ m, grinebider;
tyv; (adj) grætten.

grinchir ® kvarte, hole, raspe,
grind - ® Rahmen m, Gestell,
Heck(e) n (f); (is. i pl) Hürde f.

Pferch m — (e) gate, lattice door;
(pl) pen, fold — ® treillis m,
grille; barrière f; (pl) parc (m)
mobile.

grind (^ male (knuse); slibe;
hvæsse, skjærpe; rive (farver);
skjære (tænder); manuducere ; (fig.)
(under)trykke; lade sig male (slibe);
trælle; manuduktion (under
høi-tryk).

grindhval — ® Grinddelphin,
schv^^arzer Delphin m — (ê) ca’ing
whale — (î) épaulard m (à la tête
ronde).

grinder (e) maler; (skjær)sliber;
farveriver; jeksel;
(eksamens)manu-duktør. "grindery
skomager-materialier.

grindstone (e) slibesten,
grine - ® grinsen, greinen;

mürrisch sein — (e) grin, simper;
turn up one’s nose, frown — (f)
grimacer, ricaner.

grinebider — ® Murrkopf,
sauertöpfischer Mensch m — ©
cross-grained person — (f) ricaneur
m.

grinet se grætten.
gringalet (^ m, spirrevip,
svækling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free