Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enevælde ... - Ordbøgerne: G - gris-de-more ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1301
Enevælde—Eng
1302
grîs-de-more—grive
Enevælde, se Absolutisme.
En face [âfa’s] (fr.), forfra, lige i ansigtet.
Enfant [åfå] (fr.), barn; e. perdu [âfâ-pœrdy’],
syndebuk (jfr. Enfants perdus); e. terrible [-[âfâ-tœri’hl],-] {+[âfâ-
tœri’hl],+} skrækkeligt barn, en som ved sin
aabenmundet-lied kompromitterer sin nærmeste, sit parti eller sin sag.
Enfantin [âfâtœ’], Barthélémy Prosper (1796
— 1864), fr. sværmer og socialreformator, en af de mest
fremtrædende forkyndere af saint-simonismens lære.
Sluttede sig til Saint-Simon (s. d.) kort før dennes død
(1825). Han paatog sig at udforme mesterens lære videre
og blev sammen med S. A. Bazard (s. d.) retningens
overhoved. Ved sine fantasterier trak han den imidlertid
snart ud i latterlige og forargelige ekstravagancer, som
bragte den og ham selv i fuldstændig miskredit; bl. a.
gjorde han sig selv til et slags pave og prækede «kjødets
evangelium», hvorfor Bazard, M. Chevalier og andre af
Saint-Simons høit begavede elever skilte sig ud. 1832
blev han dømt for afholdelse af ulovlige sammenkomster
og usedelighed. Dermed var hans saga som
religionsstifter og socialreformator ude. 1845 blev han direktør
for jernbanen Lyon—Paris. Hans af sygelig selvfølelse
svulmende breve og manifester udgjør hovedmassen af
<(Oeuvres de Saint-Simon et d’E.» (47 bd., Paris 1865 flg.).
Enfants de France [âfâ-dd-frâs] (fr.), «Frankriges
børn», før revolutionen betegnelse for den fr. konges
legitime børn, børnebørn, søskende og søskendebørn.
Enfants de troupe [åfå-dd-trup] {ïv), «soldaterbørn»,
sønner af gifte militærpersoner (ogsaa officerer indtil og
med kapteiner), hvem staten yder en vis understøttelse
til opdragelse og uddannelse for at bevare dem for den
militære stand.
Enfants perdus [âfâ-pœrdy’J (fr.), i ældre tid
betegnelse for en art let infanteri, som skulde aabne angrebene,
en angrebs- eller stormkolonne, der saa at sige var viet
til døden ; deraf udtrykket, som betyder fortabte børn.
Enfants sans souci [äfä-sä-susi’], L e s (eg. de
sorgløse børn), et selskab af klerker ved justitspaladset i Paris,
som fra slutten af det 14 aarh. opførte « sottier»
(narrespil); de konkurrerede med de andre selskaber, som
«Confrérie de la passion» og «La basoche». Deres chef
hed narrefyrsten («le prince des sots»). Blandt dets
medlemmer var Marot, som skrev sin «La ballade des
enfants sans souci». Det bestod til slutten af det 16 aarh.
Enfant terrible [àfà-tœri’hl], se Enfant.
Enfield. 1. By i det sydlige England, grevsk. Middlesex,
16 km. n. f. London bro; 42 738 indb. (1901). 1
nærheden findes en kongelig geværfabrik. — 2. By i de Forenede
stater, Connecticut, ved elven Connecticut, 24 km. n. for
Hartford; 6699 indb. (1900). Industri (krudt, cykler).
Enfilëre kaldes i militærsproget at beskyde
fæstnings-verker eller troppeafdelinger efter længderetningen.
Enfrøbladede (monocotijledones), klasse af dækfrøede
(angiospermæ). Sit navn har e. deraf, at kimplanten
kun har 1 kimblad. Forøvrigt er de særpræget paa
forskellig maade. Saaledes dør den unge plantes primrod
paa et tidligt stadium og erstattes af birødder^ som oftest
forekommer i stort antal og er lidet forgrenet.
Stængelen er hos talrige e. underjordisk, enten rodstok, løg
eller knold; hvis den er overjordisk, er den gjerne
urte-agtig. Kun forholdsvis faa e. er trær, saadanne findes
fortrinsvis blandt palmerne. Saavel rødder som stængler
mangler tykkelsesvekst, idet der ikke er noget forbindende
kambiumvæv mellem karstrengene, som i stængelen
forekommer spredt i grundvævet og ikke som hos de
tofrø-bladede ordnet i én kreds. Bladene mangler som regel
stilk, pladen er lige- eller buenervet og gjerne helrandet.
Afvigelser herfra findes især hos palmer og araceer, hvor
bladene baade kan være stilkede og rigt indskaaret. I
blomsten er oftest 3-tallet fremherskende, og der er mest
2 tre-tallige kranse af blomsterdækblade, 2 tre-tallige
kranse støvblade og inderst 3 frugtblade, dog er der
talrige undtagelser fra denne grundtj^pe, saaledes hos græs
og halvgræs, hos orkideer o. m. a. Frugten kan være
kapsel, bær, stenfrugt eller nød; frøene udmerker sig ved
sin store frøhvide og sin lille kim. — Efter moderne
systematikere, som Engler og Prantl, inddeles e. i 43 familier.
Eng betegner opr. et jordstykke, bevokset med
vildtvoksende, fleraarige græsarter og andre urtagtige planter,
der er tjenlige til foder (hø). Et sligt jordstykke kaldes
nu gjerne naturlig e. i modsætning til kunst-e., som
faaes ved at tilsaa akeren med frø af ovennævnte planter.
Udstrækningen af naturlig e. er i Norge henved 4 mill,
maal (à 1000 m.^), kunst-e.s omtrent tilsvarende, idet
det kan antages, at omtrent to tredjedele af landets
aker-areal bærer e.-planter. Det aarlige udbytte af e. er
beregnet til omkr. 130 mill, kr., medens korn- og
potet-dyrkningen kun giver 75 mill. kr. — E.-dyrkning er
saaledes den vigtigste «kultur» i Norges jordbrug. Den
naturlige e.s dyrkning bestaar mest i at hegne, renske
og overgjødsle samt høste. Særlig gjødslingen bliver ofte
forsømt, e. faar lidet igjen for de næringsstoffe, den
afgiver, de kommer mest akeren tilgode. Derfor heder det
ogsaa, at «e. er åkerens moder». Dyrkning af kunstig
eng sker ved i velrensket, velgjødslet jord at udsaa e.-frø,
helst en blanding af flere slags; mest bruges timotei og
kløver (rød-, hvid- og alsikekløver) samt svingel,
hundegræs, svingelfaks, hvein, jædersk raigræs o. fl.
E.-frøblandingen maa nøie afpasses efter de naturlige
vekstforhold (jordbund, klima) og den varighed af e., der
tilsigtes. Der maa være dybtgaaende og grundtgaaende,
høitvoksende, bladrige og tætvoksende planter i blandingen
for bedst mulig at udnytte voksestedet. Saamængden bør
være rigelig (3^6 kg. pr. maal), nedmuldingen passende
(2—A cm.). Da e.-planterne skal overvintre, maa de være
tilstrækkelig haardføre ; der lægges vegt paa, at frøet enten
er avlet paa stedet eller under forhold, der ikke afviger
for meget fra de stedlige. Frøet saaes enten alene, men
oftest samtidig med en dæk vekst. E. høstes, naar
blomstringen begynder hos de vekster, der er de mest
fremtrædende i blandingen. Hvis e. beites, maa den ikke
snaubeites for sterkt. — Gjødsling af e. er et godt
middel til at gjøre e. ikke alene rig, men ogsaa varig.
Den maa foretages som ovenpaa-gj ød sling, hvortil nu
bruges letopløselig gjødsel som kompost, gjødselvand, aske,
kalk- og chili-salpeter, tomas- og super-fosfater.
Gjødslingen udføres baade høst og vaar; de let-løselige kunst-
Engvanding : Ryg-anlæg.
gris-de-more (f) graasort.
gris-d’épine ® graagrøn.
grise — (t) ferkeln — ©
farrow — ® mettre bas; cochonner,
g. (sig) til — (t) (sich) beschmutzen,
besudeln — (e) dirty (one’s self) —
(f) (se) salir, (se) souiller,
grise (f) f, ubehagelighed,
griser (g drikke fuld, beruse,
griseri se svineri.
griserie (f) f, rus.
griset (f) m, (zQol.) stilitsunge.
grisette (f) f, graa
bomuld(s-kjole); grisette, ung, letlevende
(sv)-pige.
grisliness (e) fælhed, gyseligt
udseende.
grisly @ fæl, gyselig, uhyggelig,
grisolement (g m, trilling,
synging.
grisol(l)er (f) slaa triller (lerke),
grison (|)(m),graa(haaret gubbe);
æsel.
grisonner (g graane; blive
graa.
Grisons © pl, Graubünden,
grisou (D m : (feu) g. grubegas.
grist © møllegods, meld;
forsyning. g. to his mill vand paa
hans mølle.
gristle © brusk, gristly
brusket, bruskagtig.
grit © (hvede)grøp ; (pl) (hvede-,
havre)gryn; grus, sand; (dagligtale)
fut, mod i brystet; (kverne)grjot;
knirke, gnisse.
gritty © gruset, sandet ; grumset,
grvitlet; med fut, med mands mod.
grive ® f. kramsfugl, grivelé
graa- og hvidspettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
