Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grove ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grub-grue
13U
England
1801
Onitr.
> 56
1841
1851
Omtr.
I 59.6
England . . . . \ _ \ rar ^^ ’ ^4.1
Wales...../ 1/ 3.6 3.8 3 8 4.1
Skotland .... I 10 | 9.8 10.4 10.4 10.6 10.8
Irland..........34 I 30.6 23.7 19.8 14.6 10.7
Man......I — — 0.2 0.2 0.2 0.1
Kanaløerne . . . | — — i 0.3 0.3 0.3 0.2
Hær ogflaade,sjø- I | |
folk ude . . . — — i 0.8 0.9 | 0.7 —
Befolkningstilveksten belyses ogsaa af følgende tabel,
som viser tilveksten i pct. fra tælling til tælling:
1861 I 1881 1901
1801 ! 1871 j 1881 1891 | 1901
England..... 12 i 13.4 14.5 11.7 12.1
Wales...... 10.5 1 9.5 11.8 11.6 i 13.3
Skotland..... 6.0 ! 9.7 11,2 7.8 | 11.1
Irland......iî-l-11.8 6.7 ^ 4.4 -|- 9.1 5.2
Øerne......_0.2 | 0.8 2^_____1.9
Hele riget.....i| 5.6 | 8.8 10.8 | 8.2 | 9.9
De foregaaende tnbeller viser, at medens E. (med Wales)
i 1801 bare havde lidt over halvparten af hele rigets
befolkning, har det nu næsten Vs af den. Skotland har
nu som da omtr. Vio af det samlede folketal, medens
Irlands andel er sunket fra at være over ^/s i 1801 til
omtr. Vio i 1901. Befolkningens fordeling oplyses godt ved
befolkningstætheden. Denne var i 1901 for hele rigets
vedkommende 132 pr. km.^; i E. var den pr. km.’^ 234,
i Wales 84, i Skotland 57 og i Irland 53. Af Europas
stater har blot Belgien og Holland større
befolkningstæthed end de Britiske øer og blot Belgien større end
det egentlige E. Den største del af befolkningen bor i
byerne (dog ikke i Irland, hvor bare Vs er bybefolkning).
Bybefolkningen er især stor i E., hvor den i 1906
udgjorde 77 pct. af hele befolkningen, medens altsaa
landbefolkningen bare var 23 pct.; i Skotland udgjør bybe
folkningen omtr. 70 pct., men i Irland bare 31 pct. Der
er flere store byer end i noget andet land, og de Britiske
øer har jordens største by. Ved folketællingen i 1901
havde 9 byer mere end 250 000 indb. og 24 fra 100 000
til 250 000; antallet af byer med mere end 100 000 indb.
er nu over 40. De store byer ligger især i det n. og n.v.
E (først og fremst i Lancashire), hvor de vældige
kul-og jernleier har frembragt en uhyre industrivirksomhed.
— Folketallets tilvekst hemmes af den sterke udvandring.
I aarene 1853—1900 udvandrede ialt 8 864 756 personer,
deraf 4 675 008 englændere, resten skotter og irlændere.
I 1907 udvandrede der 395 447 personer, hvoraf 264 995
englændere. Af udvandrerne gik omtr. 170 000 til de
Forenede stater, 151 000 til Canada og resten til andre
lande, især britiske kolonier. Samtidig var der imidlertid
ogsaa en noksaa betydelig indvandring fra andre lande.
Hertil kommer, at overskuddet af fødte over døde er
meget stort. Som i flere andre europæiske lande er der
ogsaa paa de Britiske øer en relativ tilbagegang i
fødslernes antal (d. e. i forhold til befolkningens størrelse),
men da samtidig dødsfaldene aftager i tal, stiger
overskuddet; det sees af følgende tabel:
1316
England og Wales.
An r.
[-Indbvgger-anlal.-]
{+Indbvgger-
anlal.+}
Fødsler.
Dødslald.
Overskud
af fødte.
1900 .... 32 249 187 ! 963 876 i 587 830 i 376 046
1905 ....;! 34 152 977 j 966 608 | 520 031 | 446 579
Det samme gjælder for Skotland og Irland. Baade
antallet af fødsler pr. 1000 indb. saavelsom overskuddet
af fødte over døde er omtr. det samme som i Norge;
ovenstaaende tabel giver for aaret 1905 henholdsvis omtr.
29 og 13. Som i Norge er der flere kvinder end mænd,
I 1906 var der i E. og Vaies 1079 kvinder for hvert 1000
mænd; i Skotland og Irland var der ikke fuldt saa
mange kvinder (henholdsvis 1047 og 1065 kvinder paa
1000 mænd). I aaret 1900 var det samme forholdstal
for E.s vedkommende 1068, og det var da større end
i noget andet europæisk land undtagen Portugal (hvor
det var 1093; i Norge var det samme aar 1064). — Det
engelske sprog tales af de fleste indbyggere. Øernes opr.
befolkning var kelter, og keltiske dialekter har endnu
holdt sig i Wales, i Høiskotland og i Irland, men
antallet af dem, som taler keltisk, gaar stadig tilbage. I
Wales kunde saaledes i 1881 70 pct. af befolkningen
tale keltisk (d. e. her kymrisk), i 1901 bare 46 pct.,
og blot 13.9 talte kun kymrisk. I Skotland kunde i
1901 5.16 pct. tale keltisk (d. e. her gælisk), og i Irland
14.36 pct. irsk. — Af udlændinger var der i 1901 omtr.
287 000 (se forøvrigt ogsaa Irland og Skotland).
Næringsveie. De Britiske øer er (med undtagelse af
Irlandj først og fremst industri- og handelsland, medens
jordbruget er af forholdsvis underordnet betydning. Det
er øernes rigdom paa kul og jern og landets beliggenhed
ude i havet skilt fra det øvrige Europa, som har fort
til dette resultat. — Jordbruget. Klimaet er gunstigt,
og jordbunden er frugtbar, men alligevel kan jordbruget
paa langt nær ikke skaffe nok til den talrige befolkning,
da industri, bergverksdrift og handel trækker stadig flere
mennesker til sig. Landets areal var i 1905 fordelt
saaledes: aker omtr. 24.5 pct., eng og beiter 37.5 pct.,
skog 4 pct., uproduktivt land 34 pct., hvoraf 16.5 pct.
fjeld (især i Skotland). Jordeiendomsforholdene er endnu
middelalderlige, idet næsten al jord eies af adelen og
store godseiere; især finder dette sted i Skotland. I det
egentlige E. eier 5000 mennesker halvparten af landet;
i Skotland eier 70 mennesker halvparten, og en mand
besidder over 5000 km.^ eller en trettendedel af hele
landet; Irland danner i denne henseende en
mellemting mellem E. og Skotland. De store jordeiere
bortforpagter sine eiendomme i smaadele, og en selveiende
bondestand mangler derfor omtrent fuldstændig.
Jordbruget staar alligevel i E. og Skotland (ikke Irland)
kvalitativt meget høit. Hvede dyrkes især i det østlige
E. fra Humber til Themsen, men avlingen aftager i
størrelse, da stadig endel af akerlandet lægges ud til eng;
i løbet af de sidste 40 aar er den aftaget til det halve,
saa at den nu bare strækker til for 2—3 maaneder.
Havre dyrkes især i Skotland og Irland, og avlingen
heraf er 3 gange saa stor som af hvede. Dernæst dyrkes
byg (avling større end af hvede), poteter (især i Irland),
grønfoder etc. — Husdyrene er fortrinlige, der er lagt
grub ©rode, grave; tigge; orm,
mark; (vulg.) mad, foder, g.axe
græv.
Grübchen ® n, smilehul,
grube - - ® Cxrube f — (e) pit ;
(bergverk) mine; (fordybn.) hollow
- (I) fosse f, creux m; (fald)
trappe; (bergverk) mine f.
grube-arbeider — (t) Grubenarbeiter m
— (e) miner, pitman — ® (ouvrier)
mineur m. grubedrift - ®
Grubenbau m - (ê) mining (work,
exploitation) - ® exploitation (f)
des mines.
Grube ® f, grube; udgravet
fordybning: grav.
Grübelei ® f, grubleri,
grübeln (t) pirke, plukke (i
noget): gruble.
gruble — ® grübeln, sinnen —
@ muse, ponder, brood, ruminate
(on) — ® se creuser la tête,
s’ingénier; méditer, spéculer, réfléchir,
ruminer (siir).
grublende — ® grüblerisch
-(e) brooding - ® spéculatif,
méditatif; rêveur.
grubler - ® Grübler m — (ê)
muser — ® (esprit) spéculatif;
rêveur m.
grubleri (er) — ® Grübelei f
— (e) musing, revery - ®
médita-tion(s), réflexion(s); réverie(s) f(pl).
grudge (e) misunde : spare (paa);
være misundelig; nag. grudger
avindsmand, misunder.
grudgingly kun modstræbende,ugjerne.
grue - ® grauen - (e) (for)
dread, tremble (shudder) at — ®
avoir de l’horreur, avoir peur;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
