Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grund
1324
Engh—England
1312
hvor studenterne baade bor og undervises.
Undervisningen har dels en videnskabeh’g karakter, dels sigter
den paa at meddele en høiere dannelse uden strengt
fagmæssigt formaal. Nyere universiteter er der i London,
Manchester, Birmingham o. fl. st. De har alle et udstrakt
selvstyre. I nær tilslutning til universiteterne staar
de saakaldte public schools, hvoraf enkelte ogsaa skriver
sig fra middelalderen. De er ogsaa som universiteterne
internater, boarding-schools. De mest kjendte er Eton,
Harrow, Rugby, Winchester o. fl. Disse er høiere skoler
for E.s velstaaende klasser, og undervisningens
tyngdepunkt er endnu de klassiske sprog. De er ikke
statsskoler, men opretholdes ved egne midler. Ved siden af
disse er der en mængde andre saakaldte secondary schools
for gutter eller piger, svarende til vore middelskoler og
gymnasier; men de har ingen fælles type. Mange er
private, andre opretholdes af kommunerne, enkelte har
statsunderstøttelse. Ved lov af 1902 søgte man at bringe
disse skoler ind under en vis regel og offentlig kontrol.
Indtil 1870 havde E. ingen folkeskolelov. Tidhgere laa
undervisningen i hænderne paa de forskjellige
kirkesamfund. Ved loven af 1870 indførtes tvungen
skoleundervisning. Der oprettedes kommuneskoler, som stilledes under
skolestyrer (school-boards), der valgtes direkte af borgerne.
Disse havde ret til at udskrive skoleskat.
Religionsundervisningen i disse blev konfessionslos. Ved siden
af kommuneskolerne bestod dog fremdeles
kirkesamfundenes skoler, som havde statsstøtte. Ved lov af 1902
bestemtes, at skolestyrerne, som hos os, skulde vælges
af kommunestyret. Ligeledes fik kirkeskolerne ogsaa
ret til bidrag af kommunerne. Siden 1902 staar skolerne
i E. og Wales under et centralstyre (board of education),
med en minister i spidsen. I den sidste tid har der staaet
en sterk politisk strid om folkeskolerne, som væsentlig
dreier sig om kirkeskolernes forhold til kommunerne.
— Skotland har fire universiteter, som alle skriver sig
fra ældre tider. De vigtigste er Edinburghs og Glasgow^s.
De har en organisation med fakulteter og ligner saaledes
mere fastlandets universiteter. Reformationen gjorde
saavel de høiere skoler som folkeskolerne til kirkelige
institutioner. Dette ophørte i 1872, da de blev
underlagt kommune og stat. Skotland har sit eget
education-department med sæde i London. — Irland har tre
universiteter, det vigtigste i Dublin. Dets nuværende
skolevæsen er ordnet ved lov af 1892. De høiere skoler
og folkeskolerne (national schools) staar under sine
særskilte stj^er. Religionsundervisningen i national
schools er lagt udenfor den almindelige skoletid. — Flere
af universiteterne i Storbritannien og Irland har ret til
at sende medlemmer til parlamentet.
Kirkelige forhold. Interessen for kirkelige
anliggender er et karakteristisk træk hos det engelske folk.
Søn- og helligdage er i E. ikke blot hviledage, men i
større udstrækning end i noget andet europæisk samfund
kirkens og andagtens dage for alle lag af befolkningen.
Kirkegang er «god tone», ukirkelighed eller religiøs
ligegyldighed alm. misbilliget. Samtidig hersker der stor
toleranse med hensyn til bekjendelse. I ly heraf er
talrige sekter groet op, men de viser i alm. liden
paa-gaaenhed i forkyndelsen. I det hele frembyder de
kirkelige forhold i E. et mere indviklet og broget billede end
i noget andet land. — Historisk har den engelske
statskirke (the Established Church of E.) sin rod i
katolicismen. Henrik VIII’s oprør mod paven betyder igrunden
blot, at han af en romersk-katolsk vilde gjøre en
eng.-katolsk kirke med kongen som overhoved i pavens sted.
Dette bekræftedes af parlamentet 3 nov. 1534. En
virkelig kirkereform i protestantisk aand blev først indledet
under Edvard VI (1547 — 53). Den nye
«protestantisk-episkopale» kirkes lære, der betegner et kompromis
mellem katolicisme og reformation, blev under Elisabeth
udformet i de 39 trosartikler og i den alm. bønnebog
(«Common prayer book»), der ogsaa omfatter regler for
den kirkelige ritus. Først under Georg III blev der
indrømmet dissentere større frihed; men nogenlunde
jevnbyrdige rettigheder med de episkopale opnaaede de først
ved Testaktens ophævelse 1828 og ved loven om
katoli-kernes emancipation 1829. Jøderne fik ikke
statsborgerlige rettigheder før 1858. Antagelig 72 pct. af
befolkningen tilhører statskirken, ialfald i navnet. Af
de 29 985 for vielser anvendelige kirker og kapeller i E.
og Wales tilhortel905 15 584 i 14 080 sogne statskirken,
14 401 andre bekjendelser, men af egteskaber blev s. a.
kun 63.6 pct. indgaaet efter statskirkens ritus, 4.1 pct.
efter romersk-katolsk, 14 pct. i andre kirker, medens
18.3 pct. viedes borgerlig. Statskirkens afhængighed af
staten er betydelig, men dog med spillerum for
selvstændighed, navnlig i økonomiske sager. Biskoperne
har udstrakt myndighed, tiltrods for, at retten til at
udnævne dem ligger i regjeringens haand. Der er 2
erkebiskoper og 35 virkelige biskoper i E. og Wales;
hertil kommer 32 dekaner (deans), 95 erkediakoner
(archdeacons) og 810 provster (rural deans). Det samlede
antal af statskirkens geistlige betjening var 1901 25 235,
hvoraf 13 880 beneficerede. Geistlighedens samlede
indtægter beregnedes 1905—06 til 220 mill. kr., hvoraf 140
mill. kr. indkom i frivillige gaver. De høiere geistliges
indtægter er betydelige; biskoperne af York og London
har saaledes hver i løn 180 000 kr.; de øvrige biskoper
mellem 36 000 kr. og 144 000 kr.; dekaner ved større kirker
oppebærer 36 000 kr., kanniker (ca7io/?s} 18 000 kr. i løn.
Hertil kommer fri bolig, undertiden rene paladser. Til
statskirken bekjender sig byernes besiddende klasser og
landbefolkningen, medens sekterne finder sine tilhængere
overveiende blandt arbeidere og smaafolk. Man skjelner
inden statskirken mellem tre retninger: de høikirkelige,
lavkirkelige og bredkirkelige. Grænserne mellem disse
er dog ikke skarpt optrukket. Det høikirkelige parti
lægger fremfor alt vegt paa kirkens historisk udviklede
dogmatik, dens ritus og disciplin; de lavkirkelige udgjør
det puritanske element; de tillægger lære og ceremonier
mindre betydning, men lever i «den us3mlige kirke» og
ivrer for missionsvirksomhed ; de bredkirkelige indrømmer
bekjendelsesfriheden og den teologiske forskning et videre
spillerum og ønsker at udfolde den praktiske kristendom,
holder paa moralen fremfor dogmet. Den eng.-episkopale
kirke er i nyere tid udvidet til at være en virkelig
verdenskirke, idet dens institutioner virker over hele det
Britiske rige; siden 1867 har den et fælles organ i det
pananglikanske kirkemøde, Lambethkonferencerne (^s. d.),
der under erkebiskopen af Canterburys ledelse samles
omtrent hvert tiende aar i London, sidste gang juli—aug.
givende — (t) konstituierend(e
Versammlung f) — @ Constituent
(Assembly) — ® constituant,
grundlovsmæssig —
©grundgesetzlich — @ constitutional - (f)
constitutionnel,
grundlovsstridig — ® konstitutionswidrig —
@ anticonstitutional — ® in-,
anticonstitutionnel. grund(lægg)e
— ® gründen — fei found; lay the
foundation of - (f) fonder; établir,
grundlæggelse — ®
Grundlegung. (Be)gründung f - (e)
foundation — ©fondation f;
établissement m. grund(lægg)er — ®
Grundleger; (Be)gründer m - ©
founder - ® fondateur m.
grundløs - ® grundlos, ungegründet,
unbegründet - (e) groundless,
baseless - ® mal fondé; dénué de
(sans) fondement: frivole
grundmur — ® Grundmauer f ^ (e;)
brick wall, fundament — (g
soubassement n 1. grundmuret ~
© massiv gebaut — © brick-built;
(flg.) firm, deep-rooted - © de
briques; solide, grundregel —
© Grundregel f - @ fundamental
rule — © règle (f) fondamentale,
grundrids — © Grundriss m -
© ground plan, draught, outline
-© plan m. grundrig - ©
steinreich — © very wealthy - ©
richissime. grundskud
-Grundschuss, Schuss (m) unter der
Wasserlinie — © shot between
wind and water — © coup m (de
canon) à la flottaison.
grundsprog " © Grund-, Ursprache f
- @ original language - © lan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
