- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1327-1328

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grund ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1328

grunde—guppe

France, det senere franske rigsmaal. — Paa denne maade
faar sproget en mængde dubletter af franske og engelske
ord med oprindelig samme betydning. Fra begyndelsen
af det 15 aarh., efterat den store digter Chaucer (s. d.)
havde testamenteret det engelske folk sin rige skat af
poesier, kan man tale om et fælles engelsk rigsmaal,
udgaaet fra den dialekt, som taltes i London, Chaucers
fødeby og landets hurtig opblomstrende hovedstad. —
Nyengelsk er betegnelsen for det engelske sprog fra
omkr. 1500 til vore dage. Nærmere bestemt begynder
den nyengelske periode, da Caxton 1475 indfører
bogtrykkerkunsten i E. Derved fæstnes nemlig det 15 og
16 aarh.s ortografi som norm for eng. skriftsprog i de
følgende aarh. Medens retskrivningen saaledes ikke har
undergaaet væsentlige forandringer i denne periode, har
det talte sprog gjennemgaaet en meget betydelig
udvikling, saaledes at det engelske tale- og skriftsprog nu
afviger mere fra hinanden, end det er tilfælde med noget
andet europæisk sprog. Udviklingen er gaaet i
retning af en yderligere simplificering af formerne, navnlig
paa grund af det omtalte bortfald af endevokaler (moon,
sun, wood), saaledes at eng. nu er det formfattigste sprog
i Europa. Paa den anden side er det vel nok det
ordrigeste af de europæiske sprog, idet det ved siden
af en fortsat optagen af laanord rundt omkring fra og
særlig fra latin eller dettes dattersprog har udviklet
en rig evne til nydannelser indenfor selve sproget.
Karakteristisk for eng. er saaledes de mange eksempler
paa, at det samme ord i forskjellig stilling og undertiden
med forskjellig akcent kan anvendes som substantiv,
adjektiv og verbum. En sidste eiendommelighed ved
sproget i denne periode er den uhyre udbredelse, det
har faaet verden over, saaledes at det nu tales og
skrives som modersmaal af 125 mill, mennesker. Dette
skyldes vel i første række den engelske races seierrige
fremtrængen i alle verdensdele, men tillige det engelske
sprogs overordentlige fylde og smidighed som udtryk
for tanken. [De væsentligste norske bidrag til den
overordentlig talrige litteratur er Storm, «Englische Philologie»
(Leipzig 1892^—96); Brynildsen, «Norsk-engelsk ordbog»
(1892) og «Engelsk-dansk-norsk ordbog» (1902—07, 2 bd.).]
Litteratur. Angelsachsisk litteratur. Man
har en ganske rig poetisk litteratur i det angelsachsiske
sprog. Hovedverket er det episke digt « Beowulf», som
skildrer denne helts kampe med uhyrer og drager i
Sjælland og Sydsverige; digtets oprindelse ligger forud for
angelsachsernes overflytning til E.; ved form og indhold
hører det ind under den ældste germanske fællestradition.
Under Kædmons navn gaar en række poetiske
bearbeidelser af bibelen; af Kynewulf haves flere lyrisk-symbolske
digte. Den angelsachsiske prosalitteratur, der tager sin
beg. i 8 aarh. med de ældste partier af den «angelsachsiske
krønike», naar sin høieste udvikling under Alfred den store
(871—901; s. d.). Kongen gik selv i spidsen ved sine overs,
af Boethius, Orosius, Gregor den stores «Cura pastoralis».
Fra begyndelsen af 11 aarh. haves Ælfrik og Wulfstans
(s. d.) prækener. Hvad der forøvrigt blev forfattet i denne
periode, blev skrevet paa latin og af kirkens mænd. —
Middelengelsk litteratur (1200—1350).
Normannernes erobring af E. i 1066 medførte den blanding
af det angelsachsiske og franske sprog, hvoraf det ny-

Engh—England

1312

engelske sprog udgik. (Jfr. England, sprog.) Denne
blanding var i det væsentlige fuldendt ved midten af
det 14 aarh. I denne periode er den franske litterære
indflydelse overveiende. De franske «Chansons de geste»,
som fortæller om kong Arthur, Karl den store og
Alexander den store, oversættes og efterlignes i E. —
Ældre engelsk litteratur (1350—1500). Efterat
sprogsammensmeltningen i det væsentlige er foregaaet,
opstaar der en rig poetisk og prosaisk eng. litteratur.
Fremtrædende forfattere i denne er William Langland,
som skrev det religiøse digt «Vision of Piers Plowman».
John Wiclif, som oversatte bibelen, og Geoffrey Chaucer,
som i sine berømte «Canterbury tales», skrevet under
italiensk paavirkning, har givet en mesterlig skildring af
sin samtids mennesker og forhold. — Nyere engelsk
litteratur. Renaissancen og reformationen skabte
et sterkt aandeligt liv i E., men førte ogsaa til, at
det latinske sprog for en stund fortrængte det
engelske som litteratursprog. Til denne periode hører
Thomas Morus’fantastiske roman «Utopia». Ved William
Tyndales oversættelse af det nye testamente i 1525 fik
imidlertid det engelske sprog sin moderne form og
bliver for fremtiden bæreren af omtrent alt engelsk
aandsliv. Den store opblomstring af den nyere
engelske litteratur faar vi i «dronning Elisabeths tidsalder»
(1558—1603). Da skriver saaledes Edmund Spenser sit
allegorisk-romantiske digt «Faerie Queene» (fédronningen).
Men særlig blomstrede den dramatiske litteratur op.
Denne byggede paa middelalderens mysterier og
mirakelskuespil, men fik en helt verdslig karakter og udmerker
sig ved en lidenskabelig patos, en livfuld
menneskeskildring og et farverigt sprog, som ikke senere er
over-gaaet. Blandt denne periodes ypperste forfattere kan
nævnes Greene, Marlow, Ben Jonson, men især William
Shakespeare, alle tiders største dramatiske digter. Hans
samtidige Lord Bacon skrev sine filosofiske arbeider paa
latin og engelsk. Efter Elisabeth bliver den puritanske
aandsretning fremherskende i E., og samtidig faar vi den
politiske kamp mellem Stuarterne paa den ene side og
parlamentet og Cromwell paa den anden (1603—60).
Dette giver tidens litteratur en udpræget religiøs-politisk
karakter, saaledes John Miltons’ store episke digt
«Paradise lost», Clarendons «History of the rebellion» og
Bungan’s «Pilgrim’s progress». — Restaurationen (1660)
bragte litteraturen ind under indflydelse af den i
Frankrige herskende klassiske smag. Dette er allerede
merkbart hos John Dryden, saavel i hans dramatiske digt
ning som i hans satirer, som «Absalon and Achitophel».
Samtidig tog filosofi og naturvidenskab et stort opsving
særlig fremmet ved oprettelsen af Royal society (1662).
Blandt tidens fremragende prosaforfattere kan nævnes
Isaac Newton og John Locke. Denne litteratur, som
mere appellerede til forstanden end til følelsen, mere
hævdede tankens og stilens korrekthed, klarhed og
elegance end fantasiens flugt og det poetiske udtryks
billedrigdom og farve, naaede sin høieste udvikling i
den saakaldte «dronning Annas tidsalder» (1685—1720).
Ved den engelske revolution i 1688 begyndte E.s
parla-mentarisk-politiske liv. De to store partier whigger
og toryer, begynder sin kamp om magten, og i denne
kamp benyttedes samtidens forfattere for at vinde den

- (f) méditer, spéculer, ruminer
(sur).

grunde (1 maling) — ®
gründen - © ground, prime - (f)
abreuver.

grunde sig paa — ® sich (auf
etw.) gründen — (g be founded on

— (f) se fonder, être fondé
(reposer) sur; tenir à.

Grundel ® f, grundiing.

gründen ® grund(lægg)e,
oprette, stifte; sætte (sit haab til);
bunde, naa bund(en).

Gründer ® m, grund(lægg)er,
sUfter; «gründer».

grundet — ® (wohl) begründet
— (e) (well) founded ^ (f) (bien)
fondé, juste.

grundig — ® gründlich – (e)
profound, solid, thorough-going ;

(a) radical (cure) - (g solide,
pro-fond, radical; à fond;
excessivement: (s’ennuyer) à mourir,

grundighed — ®
Gründlichkeit f — (e) profoundness,
profundity, solidity, thoroughness —
(g solidité, profondeur f.

Gründling (t) m, grundling.
Gründung (t) f, grundlæggelse;
oprettelse, stiftelse.

Grüne (t) f, grønt; grønning,
grunker (t) gelbe Vögel,

Füchse pl (ê) hoards of money;
tin - (f) (avoir) de quoi,
grunt grynt(e).
grunzen (t) grynte,
gruppe - ® Gruppe f - @
group — (f) groupe m; (politisk)
ogs. fraction f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free