Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - gruppere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1330
Engh—England
1312
gruppere—gryde
offentlige mening. Litteraturen fik derfor en stor
anseelse, og forfatterne blev indflydelsesrige mænd. De
betydeligste blandt dem var Joseph Addison, som navnlig
er blevet berømt ved ugeskriftet «The spectator»^ hvorfra
den nye engelske tidsskriftlitteratur stammer, Daniel
Defoe, forfatteren af den bekjendte roman «Robinson
Crusoe», Jonathan Swift, E.s største satiriker, som vandt
verdensry ved sine fantastiske reiseromaner «Gulliver’s
travels», Alexander Pope, ligeledes en betydelig satiriker
og forøvrigt den forfatter, som er mest repræsentativ for
denne periodes reflekterede og forstandsmæssige retning.
— Under Robert Walpoles lange styre tabte litteraturen
sin politiske indflydelse, og dens dyrkere levede i det
store og hele under meget usle vilkaar. Omkring 1750
forandredes igjen dette forhold ved Samuel Johnsons
optræden, efter hvem den følgende litteraturperiode gjerne
benævnes Johnsons tidsalder (1745—97). Medens i
den foregaaende periode London og dens klubber havde
været litteraturens centrum, faar denne nu en alsidigere
karakter. Nye retninger optræder, og nye emner behandles.
I poesien afløses den kolde klassiske forstandsmæssighed
af følelse og naturbeskrivelse. I prosaen møder vi en
ny interesse for historie og filosofi; man dyrker
parlamentarisk veltalenhed, socialøkonomi, religiøs litteratur;
de første moderne aviser opstaar og ligesaa romanen,
den litteraturform, som mere end nogen anden blev
dyrket i den følgende tid. Blandt periodens mest
fremtrædende forfattere kan foruden Samuel Johnson, tidens
ledende kritiker, nævnes: Oliver Goldsmith, forfatteren af
«The vicar of Wakefield», naturdigterne James Thomson
og Thomas Gray, William Gowper, Edw. Young, James
Macpherson, forfatteren af «Ossians» digte, og endelig den
skotske digter Robert Burns, som danner overgangen til
den følgende periode. Endvidere novellisten Henry
Fielding, dramatikeren Richard Sheridan, filosofen David
Hume og historikeren Edward Gibbon, de store talere
Edmund Burke, den ældre og yngre Pitt og Adam Smith,
forfatteren af «On the wealth of nations». — Under
indflydelse af den franske revolution og den tyske
naturfilosofi opstod omkr. 1800 den moderne eng. poesi.
Denne har dels en natur-romantisk karakter som hos
William Wordsworth og Samuel Coleridge, dels en
revolutionær karakter som hos George Gordon, Lord Byron
og Percy Bysshe Shelley. De stod begge i skarp
opposition til de politiske, religiøse og moralske synsmaader,
som herskede i det engelske samfund, den første ud fra
et mere naturalistisk, den sidste ud fra et mere idealistisk
livssyn. Som en af E.s største digtere betragtes ligeledes
John Keafs. I samme periode faar ogsaa det
frihedsstræ-bende Irland sit digteriske udtryk i Thomas Moore. —
En næsten jevnbyrdig fortsættelse faar denne «engelske
naturalisme» i den Victorianske tidsalders digtere
(omkr. 1830—70). Poesien faar paa en gang en mere
national og en mere kosmopolitisk-human karakter.
Fremtrædende repræsentanter for denne poesi er Alfred
Tennyson og Robert Browning, den første fortrinsvis
inspireret af eng. naturliv og middelaldersk folkepoesi,
den sidste af ital. natur og kunst. Disse retninger fik
en videre udvikling hos de saakaldte prærafaeliter,
hvis betydeligste navne er Dante Gabriel Rossetti,
William Morris og Algernon Swinburne. — Den moderne
engelske prosa betegnes særlig ved «romanens»
overordentlige udvikling. Walter Scott skabte den
«historiske roman», i hvilken han særlig behandlede Skotlands
historie. Denne dyrkedes ogsaa af Edward L3tton
Bulwer. De betydeligste skildrere af samtidens sociale
liv var Charles Dickens og William Makepeace Thackeray.
Den første har med stor skabende fantasi og
uforlignelig humor skildret mennesker fortrinsvis af
middelstanden og folket, den sidste med stor psykologisk evne
og bidende vid fortrinsvis de høiere samfundsklasser.
Af senere romanforfattere kan nævnes George Eliot (Mary
Ann Evans), Anthony Trollope, George Meredith og
Rudyard Kipling, som navnlig er blevet populær ved
sine skildringer fra Indien. — Slutningen af det 19 aarh.
saa en ny opblomstring af det engelske drama, delvis
under indflydelse af Henrik Ibsen. Af moderne
dramatikere kan nævnes Oscar Wilde, Bernhard Shaw og Arthur
Pinero. — Engelsk historieskrivning og filosofi har ogsaa
havt en blomstringstid i Victorias tidsalder. Thomas
Babington Macaulay skrev bl. a. sin livfulde «History of
England», Thomas Carlyle sine originale og dramatiske
verker «The French revolution» og «Letters and speeches
of Oliver Cromwell». Af andre historikere kan nævnes
James Froude og Samuel Rawson Gardiner. I filosofi og
naturvidenskab har E. en række fremragende forfattere.
John Ruskin har skrevet en række arbeider, i hvilke
han behandler kunst, moralfilosofi og sociale spørsmaal,
socialøkonomen John Stuart Mill har desuden gjort sig
bekjendt ved sit verk «Subjection of women» (kvindernes
underkuelse), Charles Darwin grundlagde udviklingslæren
gjennem sine bøger «Origin of species» (arternes oprindelse),
og «Descent of man» (menneskets afstamning), og Herbert
Spencer anvendte denne teori paa samfundslæren. En
betydningsfuld plads i engelsk aandsliv indtager
tidsskrifterne, i hvilke politiske, sociale, religiøse og litterære
spørsmaal behandles med stor frihed og indsigt. Blandt
disse kan nævnes «Edinburgh review», oprindelig organ
for whiggerne, «Quarterly review», organ for toryerne,
«Nineteenth century», «Fortnightly review»,
«Contemporary review». (Se med hensyn paa enkeltheder under
de forskjellige forfatteres biografier.) [Litt. : Blandt den
mængde større og mindre verker, som behandler eng.
litteratur, kan her kun nævnes enkelte: Stopford A.
Brooke, «History of early English literature» (1892); B.
von Brink, «Geschichte der englischen Litteratur» (bd. I,
2 Aufl. 1899, bd. II 1893); H. Taine, «Histoire de la
litterature anglaise» (1864, overs, til d. af Vodskov); Garnett og
Gosse, «English literature» (1903); H. Morley, «English
writers» (1887—91) og den af samme udg. samling
«English men of letters»; Ad. Hansen, «Den engelske og den
nordamerikanske litteraturs historie i omrids» (Kbh. 1902);
E. Gosse, «Short history of modern English literature»
(1897). Af den af Macmillan & co. udg. îitteraturhistorie
er udkommet 5 bd. af Stopford A. Brooke, W. H.
Scho-field, G. Saintsbury og Edm. Gosse. — 1907 begyndte at
udkomme en stor «Cambridge history of English
literature». G. Brandes, «Naturalismen i England». Af
Stopford Brooke er der ogsaa en kort «Literature primer».
Jfr. K. L. Sommerfeit, «Engelsk litteraturhistorie» (1886).
og Otto Anderssen, «Short history of English literature»
(2 udg.. Kra. 1908).]
gruppere - (t) gruppieren —
© group — (f) grouper.
gruppering — ® Gruppieren
n, Gruppierung f - © grouping
-(D groupement m.
grus — (t) Schutt; Kies, (ogs.
nyre) Gries m; (zu) Trümmern
(gehen, verfallen) - © gravel;
(mur-) rubbish; (fall to) ruins
-(f) gravier; (mur-) gravois m; (med.)
gravelle f; décombres, (tomber en)
ruines; (mettre en) cendres f pl.
gruse — (t) mit Kies beschütten
- © gravel - ©graveler; sabler
(avec du gravier).
gruselig (t) gyselig, græsselig,
gruseln ® (upers.) gyse.
grusom — ® grausam — ©
cruel — ® cruel, inhumain,
barbare; horrible, affreux.
grusomhed — (t) Grausamkeit
f — (e) cruelty — ® cruauté,
barbarie f.
Gruss ® m, hilsen,
griissen (î) hilse,
grut — (t) Bodensatz m — (e)
grounds — (f) sédiment, marc m.
Grütze (t) f, gryn; grød.
gruyer @ trane-.
gruyer (g m, skoginspektør.
gruyère ® m, schweizerost,
gry - (t) anbrechen, grauen;
(ad dag) tagen — © dawn, break,
peep — (f) (commencer à) poindre;
(flg.) naître.
gry sb se daggry,
gryde — (£) Hafen, Grapen,
Topf m — © pot — (f) marmite f,
pot m. grydekrog — (t) Kessel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
