- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1365-1366

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epentese ... - Ordbøgerne: G - gütig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1365

Epentese—Epidemi

1366

gütig—gylden

Epentëse (e p e ii t ë t i s k) bruges i sprogvidenskaben
dels om en vokals overføring til en foregaaende (sterk)
stavelse, dels mere alment om indskydning af lyd i
et ord.

Eperjes [œ’pœijœs], by i Ungarn, komitatet Sâros,
ved elven Tarcza; 13 098 indb. (1900), slovaker, ungarer,
tyskere og rutener. E. er sædet for en græ.-kat. biskop,
har seminar og bibliotek paa over 30 000 bd. Byen
grundlagdes omkr. midten af det 12 aarh. af tyskere. 1687
nedsatte den keiserlige general Garaffa her en berygtet
«bloddomstol», som dømte mange ungarske insurgenter
til døden.

Épermy [epærnæ’], by i Frankrige, depart. Marne, ved
elven Marne; 19 091 indb. (1901). E. er hovedsædet for
tilvirkning af og handel med champagnevine, af hvilke
den aarlige omsætning beregnes til 20—30 mill. frc.
I kalkklippen er udhugget store kjeldere, som rummer
omkr. 5 mill, flasker.
I E. tilvirkes ogsaa
flasker, korke og
andre til
champagnefabrikationen nødvendige artikler.

Eph ..artikler,
som ikke findes
herunder, maa søges
under E f. . .

Ephemera. 1.
(Med.). Endagsfeber,
forkjølelsesfeber af
kort varighed uden
paaviselig
lokallidelse. - 2. E., ep
hemer îd æ (zool.), se
D øgn fluer.

Epi^- (græ.),
præposition, hyppi’g i
sammensætninger,
ogsaa i formerne
ef-eller ep-, paa, ved,
til, over, hen, ved
siden af, imod, efter.

Epicha’rmos(ca.
540—450f.Kr.), græ.
komedieforfatter, f.
paa øen Kos, men
levede og virkede paa
Sicilien i Syrakus,

hvor han skrev sine talrige (ikke bevarede) komedier,
de ældste græske, i dorisk dialekt; mange af dem
behandlede mytologiske emner. Man roste dem for deres
vid og fine dialog; og filosofisk dannet som E. var,
forstod han ogsaa at lære tilskuerne sund livsvisdom.

Epicy^kel, den cirkel, en planet ifølge det forældede
verdenssystem maatte følge, medens cirkelens midtpunkt
beskrev den egentlige cirkelbane (deferenten) omkring
jorden.

Epîcykloïde beskrives af et punkt paa en cirkel,
naar denne ruller udvendig paa en fast cirkel. Hvis
punktet ikke ligger paa den rullende cirkel, men er i
fast forbindelse med den, indenfor eller udenfor, kaldes

e. forkortet eller forlænget. E. har i tidligere tid spillet
en rolle i spørsmaalet om planetbanerne.

Epicænum (genus e.) er benævnelsen paa dyrenavne,
som under ét grammatikalsk kjøn omfatter begge de
naturlige kjøn (f. eks. hund, ravn).
Epida^mnos, se Durazzo.

Epidau’ros, oldgræsk by paa Peloponnes, ved den
Saroniske bugt i landskabet Argolis, omtr. 40 km. s.ø. f.
Korinth, mest bekjendt ved den Asklepioshelligdom, som
laa omtr. 10 km. s. f. byen, i bjergland. Helligdommen
laa paa en slette mellem ganske lave høidedrag. Den
bestod af et stort antal bygninger, som grupperede sig
om Asklepiostemplet, en dorisk bygning med søileomgang,
6 søiler i fronten. I templet fandtes gudens statue af
guld og elfenben. Fremdeles var her et Artemistempel,
en anselig rundbygning (tholos), 20 m. bred, og lange
haller, omtr. 75 m. lange, for de talrige syge, som her

søgte lægedom.
Adgangen til stedet
skede gjennem en
anselig portbygning
mod syd. Nær ved
laa forskjellige
bygninger, bl. a. med
opholdsrum for
tilreisende, fjernere
bl. a. et teater, det
bedst bevarede af
alle græske
teaterbygninger fra
oldtiden, og en
rendebane, stadion. Hele
pladsen er nu
blotlagt ved omfattende
udgravninger,
foretaget fra 1881 for
det græske
arkæologiske selskab under
ledelse af Kavvadias.
Talrige fund af
indskrifter o. s. V. gav
vigtige oplysninger
om stedets
betydning og arten af den
lægedom, de syge
her kunde vinde. De
syge skulde sove i
buegangene og
haa-bede da i drømme at modtage visioner af Asklepios
og derigjennem helbredelse. Der berettedes om talrige
mirakelkure, og stedets anseelse var i lange tider
overordentlig stor. Nogen egentlig lægekunst udover alm. pleie
udøvede presteskabet kun sjelden. Endnu omtr. 400 e. Kr.
søgte man til helligdommen. [Dansk oversigt i Chr.
Blinkenberg, «Asklepios og hans frænder i Hieron ved E.».]

Epidemi kalder man det, naar en sygdom i løbet af
et forholdsvis kortere tidsrum angriber et større antal
individer. Til de sygdomme, som optræder i e., hører
fornemmelig de saakaldte smitsomme sygdomme, f. eks.
kopper, kolera, pest, skarlagensfeber, difteri, tyfoidfeber
(«nervefeber») o. a. Af disse sygdomme er det lykkedes

Epidauros : Tempelrum (restaureret) med Asklepios’ statue i guld og elfenben

(chryselephantin).

gütig ® god, venlig, mild,
velvillig.

gütlich ® med det gode, (i)
mindelig(hed); sagtmodig, mild.

guttaperka — (t) Guttapercha
f — (e) gutta percha — (f)
guttapercha f.

gutter (e) (tag)rende ; rendesten ;
gjøre (lægge) rende(r) i, paa. g.
tile hultegl.

guttural © & (g guttural,
strube-dyd)-.

guvernante - ® Gouvernante f
— @ governess — (f) gouvernante,
institutrice f.

guvernør — ® Gouverneur,
Statthalter m — @ governor —
® gouverneur.

guy @ (sjøudtr.) tørn-ende;
forhaler; bardun.

Guy @ Guy Fawkes’ fremstiller
i historiske optog; skræmsel,
naragtig figur.

Guy (D (med.): danse (f) de
saint-G. sanktveitsdans.

guzzle (e) sidrikke, fylde sig,
tylle i sig. g.r fyldefant.
gybe (e) (sjøudtr.) gibbe,
gyde — (t) giessen — (e) pour,
shed; (rogn) spawn; infuse (life

into) — (D verser; jeter (de l’huile
sur le feu); (fisk) frayer, gydetid
— (t) Laichzeit f — (e) spawning
time — (f) frai m.

gyde (trang gade) — (t) Gässchen
n - (ë) alley, lane - ® ruelle f.

gylden adj - (t) golden - (e)
golden — (f) d’or, en or ; doré ; (le)
juste (milieu), gyldenlak — (t)
Goldlack m, Lackviole f — © wall-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free