Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epentese ... - Ordbøgerne: G - gütig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gylden—gynécée
1367
Epide’rmîs—Epigrafikk
1368
den moderne sundhedspleie i Europa sterkt at begrænse
f. eks. kopper (ved vakcination), kolera (ved forbedrede
vandverker med renere drikkevand), tyfoidfeber (renere
drikkevand og større renslighed overhovedet) og pest
(større renslighed). Nævnes kan ogsaa, at indførelsen af
«antidifteri-serum» i væsentlig grad har nedsat
dødeligheden af difteri. Af andre midler, som andvendes
lige-ovenfor de e. sygdomme, kan nævnes karantæne (kolera
og pest) ligesom desinfektion af boliger, seng- og
gangklæder samt isolation paa sygehus. I Kbh. behandles
Vio af tyfoidfeber-og ^/lo af difteri- og skarlagenspatienter
paa sygehus; i Norge er dette antal tildels endnu større
(i Kra. isoleres ca. Vio af alle tre nævnte sygdomme paa
sygehus). — Endelig kan anføres, at tørlægning af grunden
har vist sig meget virksomt at modarbeide en spredning
af koldfeber (malaria) og gulfeber; herved modarbeides
nemlig en udvikling af de myg, som overfører disse
sygdomme.
Epide^rmis. 1. (Zool.). Overhud, én- eller flerlaget
dækepitel, som dækker legemets overflade hos flercellede dyr.
Hos alle hvirveldyr, med undtagelse af amphioxiis,
flerlaget. Hos amfibierne og amnioterne bestaar e. af to lag,
et indre slimlag (stratum mucosum s. malpighi), ogsaa
kaldt kimlaget (s. germinativum), da dets celler stadig
fornyes, og et ydre hornlag (s. corneiim), bestaaende
af aMøde, forhornede celler, som stadig afstødes. — E.
kaldes hos leddyrene ofte hypodermis, da det paa
sin udside bærer et mægtigt, ofte sterkt kalkholdigt
chitinlag (cuticula). — 2. (Bot.). E. eller overhuden
kaldes det cellelag, som begrænser plantens dele udad.
I enkelte tilfælde, men sjelden, kan e. bestaa af flere
cellelag. Se forøvrigt H u d v æ v.
Epidi’dymis, bitestikel, en fra urnyren (s. d.)
stammende del af de hanlige kjønsorganer hos hvirveldyrene;
fører sæden fra testikelen over i sædgangen.
Epîdîdymî^tis, betændelse i bitestiklen, epididymis.
Aarsagen er hyppigst en gonorrohisk betændelse, som er
vandret ned fra urinrøret. E. er ledsaget af sterke
smerter, svulst og feber. Ikke sjelden kan e. være af
tuberkuløs natur og forløber meget kronisk og breder
sig da ofte ud til andre organer, hvis der ikke foretages
operation.
Epidöt (pistazit), et monoklint krystalliserende
mineral, som i kemisk henseende er et vandholdigt
kalciumaluminium-jernsilikat. Mineralet har sterk glasglans, en
grønagtig farve og er temmelig haardt. Det forekommer i
gode krystaller f. eks. i nærheden af Arendal og desuden
paa gange og metamorfoserede bergarter. Til e. slutter
sig en isomorf mineralgruppe, som kaldes e.-gruppen.
Epifanei’a, græsk navn paa bjen Hama(s.d.)i Syrien.
Epifanïasfesten (græ. epifaneia, aabenbarelse) feires
alm. 6 jan. Allerede fra det 2 aarh. har man
efterretninger om, at denne dag feires til minde om Jesu daab,
hvor røsten fra himmelen aabenbarede herrens herlighed.
Senere blev festen alm. i hele kirken som en mindefest
for herrens aabenbarelse for hedninger. Ud fra
evangeliet herom (Matt. 2, 1—12) fik den efterhaanden navnet
«Helligtrekongersfest» (s. d.).
Epifamos (d. 403), græ. kirkelærer, blev biskop af
Konstantia (det gamle Salamis) paa Cypern, var en lærd
teolog og nidkjær biskop, som med stor energi bekjæm-
pede kjetteriet overalt, hvor det viste sig i kirken.
Navnlig var han en bitter modstander af Origenes’
teologi, som han betragtede som oprindelsen til alle kjetterier.
Hans skrifter er udgivet i 5 bd. af Dindorf, Leipzig
1859—62.
Epifyse er navnet paa de lange rørknoklers
endestykker (se Ben). I barne- og ynglingealderen er
forbeningen i epifyselinjen ikke fuldstændig, hvorfor e. ved
beskadigelser ofte løsner fra knokkellegemet paa en maade,
som i flere henseender ligner benbrud.
Epifyter, planter, som lever paa andre levende planter
uden dog som de egentlige snylteplanter, «parasiterne», at
tage næring fra dem. E. naar sin skjønneste udvikling
i tropernes skoge, hvor de vokser paa trærnes stammer
og grene, ja flere endog paa løvblade. De frembyder
meget interessante bygningsforhold og er ofte tilpasset
til at kunne optage fugtighed direkte fra luften, ligesom
de er udrustet med særlige tilheftningsorganer. Forøvrigt
optræder de under en mangfoldighed af former, ligesom
de er rekrutteret fra de forskjelligste plantefamilier, fra
moser, laver og bregner til høitstaaende blomsterplanter,
som orkidéer, kaktéer, aracéer og fl. I nordlige egne
som i vort land er det mest moser og laver, som er e.
Epiga^strium, hjertekulen, den øverste, midterste
region af bugvæggen, mellem de to ribbensbuer (se
Menneskets anatomi).
Epigenese- el. postformatiönsteorien, den af G. Fr.
Wolff (s. d.) 1759 i mods. til den tidligere
evolutions-eller præformationsteori opstillede og nu alm.
aner-kjendte lære, at den unge organisme ikke er tilstede
som saadan, hverken i egget eller i spermien, men
frem-gaar gjennem en række nydannelser.
Epiglo’ttis, den tungeformede, hvide bruskskive, som
under synkningen lukker for indgangen til struben (se
Menneskets anatomi).
Epigoner (græ.), «efterfødte», «efterkommere», i de
græske heltesagn sønnerne af de syv fyrster, som havde
kjæmpet mod Theben sammen med Polyneikes; mest
bekjendt af e. er Diomedes og Alkmaion. E. erobrede
Theben, medens omtrent alle deres fædre var fældet. —
I historien og litteraturen betegner e. mænd, som uden
selv at gjøre nogen betydningsfuld indsats lever paa,
hvad et tidligere slegtled har skabt.
Epigrafisk (græ.) er betegnelse for den særlige del af
den arkæologiske videnskab, som har til formaal at læse
og tolke indskrifter. Herved forstaaes saadanne
meddelelser, oplysninger eller tegn, som er indhugget,
graveret eller tegnet paa haardt materiale, som sten, metal,
træ, brændt 1er o. 1., fortrinsvis fra oldtiden. Undtaget
er dog mynter og medaljer, der i regelen ikke behandles
af epigrafikerne, men henhører under en særlig
udformet specialvidenskab, numismatiken. Heller ikke
behandles, uden i særlige tilfælde, meddelelser skrevet
eller tegnet paa pergament, papir o. 1., eller de egentlige
kunstfrembringelser. Ofte er dog en billedfremstilling
anbragt som en væsentlig del af meddelelsen paa samme
gjenstand som selve indskriften og maa behandles sammen
med denne. E.s materiale veksler overordentlig i art,
omfang og betydning, fra et fabrikantstempel paa et
romersk broncekar til en mindeskrift paa et gravmæle
og op til omfattende historiske mindetavler. — Antallet
flower — ® giroflée (f) jaune.
gyldenlæ(de)r — (t) Goldleder n
— (e) gilt and figured leather —
® cuir (m) doré, gyldenstykke
— (t) Goldstofr, Brokat m — @
gold brocade — ® drap (brocart
m) d’or.
gylden (mynt) - ® Gulden m
— @ & (î) florin m.
gyldig - (t) gültig - (e) valid |
(objection); available (ticket) – (f)
valable; (jur.) valide; (lovlig)
légitime; (antagelig) admissible.
gyldighed - ® Gültigkeit f
-(g validitv; availability; (have sin
g ) apply, hold good - ® validité;
légitimité; admissibilité f.
gymnase (f) m, gymnasium;
gymnastik-, turnsal.
gymnasiast — (t) Gymnasiast
m — © pupil of a gymnasium —
® lycéen, collégien m.
gymnast — (t) Gymnastiker,
Turner m — gymnast - ®
gymnaste m.
gymnaste ® m, gymnast;
gymnastiklærer.
gymnastik — ® Turnen n,
Turnkunst, Gymnastik f - ©
athletic(i)s(m), gymnastics; (fransk)
calisthenics — (f) gymnastique f.
gymnastisere — ®
gymnastische Übungen treiben — (§ go
through (practise) gymnastics — (f)
faire de la îîymnastique.
gymnastisk — ® gymnastisch
- (e) gymnastic(al) - ® (de)
gymnastique.
gynécée (D m, fruerstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
