Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epigram ... - Ordbøgerne: G - gynecian ... - Ordbøgerne: H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1371
gyvel—haand
Epikuræer—Epirus
1372
nydelse saa E. i venskabet og i sjælens uforstyrrelige ro,
der især opnaaes ved dyd. Han tilraadede maadehold i
nydelserne og forbød sine tilhængere at blive slaver af
nydelsen. — Epikuræismen spillede en stor rolle i
Grækenland og Rom i de følgende aarh.
Epikuræer. 1. Tilhænger af Epikuros’ (s. d.) lære. —
2. Et nydelsessygt menneske.
Epilepsi er en nervesygdom, hvis typiske særkjende
bestaar deri, at patienten pludselig falder bevidstløs om
(deraf navnet faldesyge, n., eller ligfald, d.); sedvanlig
ledsages bevidstløstheden af kramper i de forskjelligste
dele af kroppen. Disse anfald kan stundom gjentage
sig med meget korte mellemrum; men i mange tilfælde
kan der gaa maaneder eller aar mellem hvert anfald.
Anfaldene indledes ikke sjelden af en eiendommelig
fornemmelse eller en trækning i et ben eller en
arm og slutter ofte med en meget dyb og lang søvn.
I den nærmeste tid efter anfaldene er endel epileptikere
mere eller mindre voldsomme eller endog helt
utilregnelige. — Istedetfor de typiske anfald kan der optræde
den saakaldte petit mal, der bare ytrer sig ved sterk
svimmelhed eller en kortvarig følelse af, at man
besvimer; eller man bliver nogle øieblikke aandsfraværende
og taler vrøvlet og usammenhængende. Men i andre
tilfælde kan de typiske anfald erstattes af de saakaldte
epileptoide tilstande, af hvilke de vigtigste ytrer sig
ved en kortvarig sindsforvirring; i saadanne tilfælde kan
den syge f. eks. begaa mord, brandstiftelse o. a. uden
bagefter at erindre noget af det hele. Disse tilstande har
stor retsmedicinsk betydning; hvor der er mistanke om,
at de foreligger, er det af stor betydning at faa bragt
paa det rene, om ikke patienten tillige har havt
epileptiske anfald af typisk art. — I nervøse og drikfældige
slegter forekommer e. forholdsvis ofte. Sygdommens
egentlige aarsag kjendes ikke. Anfaldene kan udløses
ved forskjellige leilighedsaarsager som skræk, nydelse
af alkohol o. s. v., men oftest opstaar anfaldene uden
en paaviselig leilighedsaarsag. Sygdommens forløb er
meget forskjelligt. Nogle epileptikere kommer sig efter
nogle faa anfald, medens andre lider af sygdommen hele
sit liv. Ved e.s behandling spiller gode hj^gieniske
forhold og en ofte gjentagen brug af brompræparater i
lang tid ad gangen en stor rolle. — Under forløbet af
en del andre sygdomme kan der optræde «epileptiforme»
anfald, som kan være meget vanskelige at skjelne fra
de egte epileptiske anfald.
Epilo^bium (mjølke), planteslegt af natlysfamilien,
urter med oftest modsatte, hele blade og røde el. hvide
firetalsblomster i klase. Frugten er en firkantet, lang
og smal kapsel, hvis rum springer op hver for sig; frøene
har haardusk i spidsen. 11 indenlandske arter, hvoraf
5 er fjeldplanter. Almindelige over hele landet er e.
montanum (bjergmjølke), e. palustre (myrmjølke) og den
indtil over meterhøie e. angustifolium{g}eiis^oY, gjeitrams),
med den pragtfulde klase af store, røde blomster i
stængelens top. Foruden at være meget almindelig overalt
paa tørre braater er denne sidste en af karakterplanterne
i vore fjeld- og skoglier.
Epilog (græ., efterord) kaldes i dramatisk betydning
den gjerne versificerede slutningshenvendelse til
publikum, hvori stykket søges forklaret eller undskyldt.
Bruges i videre betydning om en forfatters forklarende
slutord.
Epime^dium, planteslegt af berberisfamilien, hvoraf
nogle dyrkes som prydplanter i haver, som f. eks. den
lille gulblomstrede e. alpium, der stammer fra
Mellemeuropa, og de japanske arter e. rubrum og den grovere
e. macranthum.
Epimenides, prest og sandsiger fra Kreta i oldtiden,
samtidig med «de syv vise«. Han skal have nydt saa stor
anseelse, at ogsaa stater, bl. a. Athen, spurgte ham
til-raads. Mange sagn gik om ham, at han f. eks. engang
faldt i søvn og først vaagnede 50 aar efter, og at han
opnaaede en alder af flere hundrede aar; man tillægger
ham den udtalelse om kreterne, der citeres i Pauli brev
til Titus l, 12.
Epimetheus, «efterklog», i de græ. sagn broder af
Prometheus og gift med Pandora (s. d.).
Épina’l (i middelalderen Spinal), by i Frankrige,
depart. Les Vosges, paa begge sider af Moselle; 19 144
indb. (1901). E. har museum, bibliotek paa 38 000 bd.,
betydelig industri, især i bomuld, og driver handel med
vin og korn. Efter krigen i 1870—71 er E. blevet et
mægtigt jernbaneknudepunkt og er omdannet til en af
Frankriges vigtigste og sterkeste fæstninger.
Épinay [epinæ’], LouiseTardien d’E s c 1 a v e 11 e s.
Mad. de la Live d’ (1726—83), fr. forfatterinde, f. i
Valenciennes, d. i Paris, blev gift med sin udsvævende
fætter, men gik snart over til et frit og ubundent liv.
Hun samlede om sig de encyklopædistiske forfattere som
Diderot, tyskeren Grimm (s. d.), hendes elsker d’Holbach
o. fl. ; særlig tog hun sig af Rousseau, hvem hun overlod
sit havehus, den berømte «Eremitage» ved Montmorency,
hvor han boede fra 1756—57, og hvor han først nød
landlivets idylliske ro, men hvor snart hans sygelige
mistillid til hans velgjørere brød ud, og hvor bruddet
med encyklopædisterne indtraadte. Han har i sine
«Confessions» og andre verker søgt at blotlægge de
intriger, der udgik fra fru É. og d’Holbachs kredse. Hendes
egne «Mémoires et correspondance» (først udg. 1818) er
til gjengjæld fiendtlige mod Rousseau. [Litt.: Percy et
Mangras, «La jeunesse de Mad. d’É.» og «Les dernières
années de Mad. d’É.» (1882—83), der dog er ensidigt til
gunst for fru É.]
Epinïkion (græ.; flert. -kier), seierssang, særlig en
sang (kantate), foredraget af et kor, til ære for en
seierherre i en af de store græ. nationallege; bevaret er e.
af Pindar og Bakchylides.
Epione, en oldgræsk gudinde, Asklepios’ hustru. Paa
Kos og i Epidauros dyrkedes hun sammen med ham.
Epiphysis ce^rebri, glandula pinealis, en ved
ud-bugtning af mellemhjernens tag fremstaaet rudimentær
dannelse hos hvirveldyrene. Naar sin største udvikling
hos krybdyr, hvor den ligger indsænket i en hulning af
issebenet (parietalorgan) og kan have struktur som et øie;
i enkelte tilfælde er endog huden over dette «isseøie»
gjennemsigtig.
Epïrus (græ. Epeiros, «fastland»), det nordvestligste
landskab i det gamle Grækenland, begrænset mod n. af
Illyrien, mod ø. af Makedonien og Thessalien
(Pindos-kjeden), mod s. af Aitolien og Artabugten, mod v. af
det Joniske hav (størrelse omkr. 17 600 m.^). Midt i
gyvel (bot.) - (t) Ginster,
Gen-ster m — (g) broom — (f) genêt m.
haa (zool.) — ® (Dorn)hai m
- © (piked) dogfish, (skotsk) hoe
(-fish) — (f) chien de mer, squale,
requin m. haakjærring — (t)
Eishai m — (g) Greenland shark
— (f) leiche f.
haa se efterslæt.
haab — (t) Hoff-nung f — ©
hope — (f) espoir m; espérance f.
haabløs — (t) hoffnungslos — ©
hopeless; (person) past hope — ®
sans espérance; désespéré,
haab-løshed — (t) Hoffnungslosigkeit f
— © hopelessness - (f) état
désespéré, désespoir m. haabefuld
— ® hoffnungsvoll — © hopeful,
promising — (f) qui donne de
grandes espérances, qui promet
beaucoup, plein d’avenir.
haalke(føre) - ® Glätte,
Schlüpfrigkeit f — © slipperiness;
a slippery (glaced) road — ®
ca-. ractère (m) glissant.
haan — ® Hohn m — ©
disdain, scorn ; insult — (g dédain,
mépris m ; moquerie f
haan-latter – ® Hohngelächter n —
© a scornful laugh - ® rire
moqueur (sardonique), ricanement(s)
m (pl) haansord — ®
höhnisches Wort n - © taunts pl,
invective — (î) propos railleur;
sarcasme m.
haand - ® Hand f — © hand
— (g) main f. slaa h.en af —
® seine Hand von eim. abziehen
- © cast (throw) off, drop, aban-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
