Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erastus ... - Ordbøgerne: H - haanlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1381
Era’stus—Erckmann-Chatrian
som ha’r udgivet det nye testamente paa grundsproget i
trykken («Editio princeps», 1516). Nye udgaver fulgte
1519, 1522, 1527 og 1535. Den anden (af 1519) benyttede
Luther til sin bibeloversættelse. Sine store stilistiske
evner fik E. leilighed til at vise i sine populære skrifter,
som ofte er af satirisk art. Dette gjælder det berømte
«Encomium moriæ» («Daarskabens pris», 1509). Hans
mest læste skrift er maaske «Colloquia familiaria» (1518),
i formen en veiledning i det latinske omgangssprog, men i
virkeligheden et bidende
angreb paa
relikvievæse-net og munkelivet. Ogsaa
skolastiken var hyppig
gjenstand for hans
angreb. – E.s stilling til
reformationen er blevet
bedømt meget forskjellig.
I begyndelsen stod han
i et ganske venskabeligt
forhold til Luther, men
fjernede sig af flere
grunde efterhaanden mere
og mere fra ham. Dog
nølede han længe med
at optræde offentlig mod
ham, skjønt det ikke
manglede paa
opfordringer. Først 1524 skrev
han skriftet: «Diatribe
de libero arbitrio» (en
afhandl.om viljens frihed)
mod Luther, som svarede
med bogen: «De servo arbitrio» (om den bundne vilje)
(se Luther). E.s egen kirkelige opfatning kan
vanskelig nøiagtig angives. Formelt vedblev han at tilhøre
romerkirken; hans teologi synes ofte besiegtet med
oplysningstidens. I nyeste tid har man i hans tanker villet
finde det egentlige brud med middelalderens tankegang.
Era^stus, Thomas (1524—83), blev 1558 livlæge
hos kurf^rst Otto Heinrich af Pfalz og tillige professor i
medicin i Heidelberg. I denne stilling øvede han en
ikke ringe kirkelig indflydelse. I modsætning til
calvinismen bekjæmpede han kirketugt og
presbyterialforfat-ningen; ligeledes hævdede han i flere skrifter Zwinglis
nadverlære. 1580 drog han, mistænkt for unitarisme,
til Basel som professor i medicin og senere i
moralfilosofi. — Den saakaldte erastianisme er den især i
England og Skotland udbredte betragtning, at den høieste
kirkelige magt (særlig den straffende magt) bør lægges i
statens haand.
EratO var hos grækerne en af de ni muser (s. d.);
hun tænktes særlig at beskytte den erotiske poesi.
Eratosthënes (omtr. 276—omtr. 194 f. Kr.), græ.
matematiker, astronom og geograf, f. i Kyrene, d. i Alexandria,
hvor han studerede og levede størstedelen af sit liv som
forstander for det store bibliotek. Hans vigtigste arbeide
er gradmaalingen mellem Alexandria og Syene, Han har
endvidere opfundet et særligt instrument til løsning af
opgaven «kubens fordobling». «E.s sold» er en simpel
fremgangsmaade til at udskille primtal af talrækken.
Man opstiller de hele tal i rækkefølge og overstreger de
Desiderius Erasmus.
(Efter maleri af Hans Holbein d. yngre.)
1382
haanlig—haar
tal, der er delelige med 2, 3, 5, 1, 11 . . de
tiloversblevne er primtal.
Erb, Wilhelm Heinrich (1840—), t. læge, f. i Pfalz.
1865—80 docent og ekstraordinær professor i
Heidelberg, 1880—83 ordinær professor og direktør for den
medicinske poliklinik i Leipzig; fra 1883 direktør for
den medicinske klinik i Heidelberg. Vigtige arbeider
paa nervesygdommenes og elektroterapiens omraade.
Erbach, by i Hessen, prov. Starkenburg, ved Mümling;
2787 indb. (1900). Klæde-, sko- og galanterivarefabriker.
I greverne af E.s stamslot findes rige museer.
Erben, Karel Jaromir (1811—70), tsjekkisk
forfatter. Foretog arkivforskninger, var en tid redaktør af
«Prager Zeitung» og blev 1851 stadsarkivar i Prag. Har
samlet og udg. tsjekkiske folkeviser og gammeltsjekkiske
skrifter, deriblandt Johann Hus’ verker.
Erbn, se Arb ela.
Erbïnjord, se Erbium.
E^rbîum (Er = 166) er et metal, som hører til de
sjeldne jordmetaller; det forekommer i enkelte sjeldne
mineraler sammen med de ligeledes sjeldne metaller
gadolinium (Gd = 156), terbium (Tb — 159) og tulium
(Tu = 171). E.-forbindelserne er i regelen røde, saaledes
e.-oksyd (erbinjord, Er203), e.-sulfat (Er2(SOj3, 8H2O)
og e.-nitrat (Er(N03)3, öH^O), og de viser alle et
karakteristisk og skarpt begrænset absorptionsspektrum i den
røde, grønne og blaa del af spektret.
Ercilla y Zùnîga [ersi’lja i su’higa], Al on so de
(1533—ca. 95), Spaniens største epiker, forfatteren af
«La Araucana», adelsmand og kriger i Filip H’s tjeneste.
Deltog i kampen mod de indfødte i Chile, araukanerne,
som havde gjort oprør, og fik derved idéen til sit store
epos, skrev allerede i felten de første sange (paa
læderstykker, i mangel af papir). Blev af vicekongen Mendoza
dømt til døden som mistænkt for at have anstiftet en
opstand, benaadedes paa selve skafottet, men holdtes
længe fængslet. Efter sin tilbagekomst til fædrelandet
foretog han reiser rundt om i Europa. Døde i fattigdom
og, som det synes, i glemsel. Hans verk omhandler
hans egne kameraters og araukanernes bedrifter; af nag
nævner han ikke Mendoza. Eposet er affattet i den ital.
smag og nærmer sig sterkt rimkrøniken, den versificerede
dagbog. Man har sammenlignet ham med Camoes, som
han dog ikke naar; hans digt indeholder enkelte poetiske
skjønheder og virker ved sin kraft: «det er vildere end
de nationer, som det skildrer,» sagde Voltaire. Et par
lidet heldige fortsættelser blev lavet i det 16 og 18 aarh.
Erekmann-Chatrian
satrjå’J, samlingsnavn paa to
fr. elsassere, romanforf., Émile Erckmann (1822—99)
og Alexandre Chatrian (1826—90); arbeidede i [-fællesskab og saa ens, at publikum længe tog dem for én skribent;
opr. var den ene jurist og den anden glastilvirker. De slog
igjennem i 1859 med «L’illustre docteur Mathéus», og
fra nu steg forfatterfirmaet stadig i popularitet. Deres
romaner er pene, demokratiske og patriotiske folkebøger,
som giver landsbyhistorier med smukke skildringer fra
Elsass og Rhin-egnen i G. Sands manér eller omhandler
Frankriges store tid under revolutionen og det første
keiserdømme. Blandt de mest bekjendte er «Histoire
d’un conscrit» (overs, paa d.: «En rekrut fra
Napoleonstiden», 1888), «L’ami Fritz» (overs, paa sv. 1869; siden
haanlig — ® höhnisch - ©
scornful, disdainlul; (omtale h)
belittle — (f) moqueur, railleur;
dédaigneux ; (rire m) sardonique.
haant: lade h. om — (t) (eiw.)
verachten, (einer Sache)
hohnsprechen — (e) disdain, disregard, make
light of, think scorn of, poohpooh
— ® dédaigner, mépriser; (spotte)
se moquer de, railler; (trodse) braver.
haar - (t) Haar n ^ (g hair
- ® poil ; (hoved-) cheveu ; (heste-)
crin m. (han er) ikke et haar
bedre — (t) (er ist) um kein Haar
besser — (e) he is no whit better
— ® ils se valent parfaitement,
komme i haarene paa hn. —
(t) sich in die Haare geraten - ©
go to loggerheads - (f) en venir
aux mains, paa et hængende
haar - (t) bei einem Haare, um
ein Härchen — © within a hair’s
breadth, within an ace - ® il
s’en est peu fallu que ... ne. med
hud og haar - ® mit Haut
und Haar — © skin and all - (f)
tout entier, haarfin — (t)
haarfein, haarscharf — © fine as a
hair, capillary; (flg.) extremely nice
-©capillaire; (flg.) subtil, haar-
rør — ® Haarröhre f — ©
capillary (vessel) — ® vaisseau (m)
capillaire. haarkløver - (i)
Haaridauber - © hair-spliUer —
® éplucheur de mots.
haarklø-veri - ® Haar-, Wortklauberei f
- © hairsplitting - (f) argutie:
subtilité f. haarpisk - ® Zopf
m - © pigtail, queue - ® tresse
(f) de cheveux, haarskjærer —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
