Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erastus ... - Ordbøgerne: H - haanlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1383
Haar—haardhed
dramatiseret, spilles endnu paa Théâtre français), «Les
deux frères» (overs, paa sv. 1874; dramatiseret under
navnet «Les Rantzau» (de to sidste har afgivet tekst til
operaer af Mascagni). I 1889 kom det til et afgjørende
brud mellem dem. Deres sidste fælles verk var det
militære udstyrsstykke «Laguerre» (efter Lemaîtres «D’une
puérilité charmante»). Man har med urette beskyldt
dem for i sine romaner at have bidraget til svækkelse
af soldateraanden i Frankrige. Det de optræder mod,
er ikke krig i det hele, men angrebskrigene.
^vdéXy[æ’rdëlj], det magyariske navn paa Siebenbürgen.
Erdélyi [œrdëlji], Jan o s (1814—68), ung. forfatter,
professor i filosofi i Sarospatak. Har indlagt sig
fortjeneste ved udgivelsen af en samling ungarske folkeviser
og sagn samt en ordsprogsamling.
Erdmann, Axel (1843—), sv. sprogforsker. Efter flere
studiereiser i Tyskland og England docent i old-engelsk
ved universitetet i Upsala, hvor han tillige en aarrække
docerede sanskrit, 1892 professor i nyeuropæisk
lingui-stik, 1904 professor i eng. Forfatter af flere
afhandlinger, som for størstedelen vedrører eng.
Erdmann, Axel Joakim (1814—69), sv. mineralog
og geolog. Arbeidede 1839—^40 i Berzelius’ laboratorium
og oprettede derpaa et eget laboratorium, hvor han
væsentlig studerede den kemiske side af mineralogien.
Opdagede flere nye mineraler som praseolit, esmarkit,
leukofan m. fl. Senere gik han over til studiet af
geologien, blev 1850 lærer ved bergskolen i Falun, og i 1858,
da den svenske geologiske undersøgelse oprettedes, blev
han den første chef for samme. Som en udmerket
administrator indlagde han sig stor fortjeneste af denne
institutions udvikling ved siden af, at han ved egne
undersøgelser leverede betydelige bidrag til
udforskningen af Sveriges geologi. E.s arbeider vedrører væsentlig
specielle lokaliteters geologiske forhold, men desuden
udkom i 1868 hans «Bidrag till kännedomen om Sveriges
qvartäre bildningar», som tildels paa banebrydende maade
behandler de løse jordlags geologiske forhold.
Erdmann, Benno (1851—), filosof, dr. phil. 1873,
professor i Kiel 1878, i Breslau 1884, i Halle 1890, i
Bonn 1898, har udgivet en stor logik (1892 og 1906),
«Die Psychologie des Kindes und die Schule» (1901),
«Über Inhalt und Geltung des Kausalgesetzes» (1905),
samt kritiske udgaver af flere af Kants verker.
Erdmann, Johann Eduard (1805—92), t. filosof
af den hegelske skole, var først prest, men blev 1836
professor i Halle. Foruden skrifter om logik og metafysik
har han udgivet: «Versuch einer wissenschaftlichen
Darstellung der Geschichte der neueren Philosophie» (3 bd.)
og «Grundriss der Geschichte der Philosophie», samt
«Psychologische Briefe» (1851, flere gange optrykt).
Erdmann, Nils Axel Fredrik (I860—), sv.
litteraturhistoriker. Hans første arbeide, «Modern realism»
(1884), behandlede den samtidige franske og dansk-norske
litteratur. Har særlig skrevet populære levnetsskildringer
af svenske forfattere, saaledes «August Blanche och hans
samtid» (1892), «Carl Mikael Bellman, hans omgifning
och samtid» (1895), «Es. Tegnér» (1896), «Erik Gustaf
Geijer» (1897).
Erdmann, Otto Linné (1804 — 69), bekjendt tysk
kemiker, død som professor i teknisk kemi ved univer-
Erdély—Erechtei’on
1384
sitetet i Leipzig. Hans vigtigste arbeider angaar nikkel
og grundstoffenes atomvegter. Derhos har han paa
forskjellige maader gjort sig fortjent af den kemiske litteratur;
saaledes satte han igang den bekjendte, endnu
eksisterende E.s «Journal für praktische Chemie».
Erdmannsdörffer, Bernhard (1833—1901), t.
historiker, professor i Berlin 1869, i Greifswald 1871, i Breslau
1873, i Heidelberg 1874. Har især behandlet 17 —18 aarh.
Hans hovedverk er «Deutsche Geschichte 1648—1740»
(I—H, 1890—93; i Onckens samling), hvorfor keiseren
gav ham Verdunprisen. Skrev desuden bl. a. en
monografi over Mirabeau (1900). Som Droysens elev delte han
dennes storpreussiske sympatier, men han var sagligere
og mindre ensidig.
Erebos er hos græske digtere fra oldtiden, allerede i
de homeriske digte, betegnelsen for skyggeriget, de dødes
opholdssted. I ældre tid tænktes det at ligge i det
yderste vest, ved Oceanos, senere i jordens dyb. Hos
Hesiod er E. personliggjort som mystisk væsen: E. og
natten frembringer dag og æter.
E^rebus, Mount, virksom vulkan paa en ø ved
Syd-Victorialand i Sydishavet, omtr. 167 ° ø. 1. og 77V2° s. br.,
3890 m. høi. Opdaget af Boss 1841 og opkaldt efter hans
skib «E.».
Erech, ifølge 1 Mos. 10, 10 en af Nimrods 4 byer i
Babylonien, d. s. s. babyl. Uruk, græ. Orchoe, nu
ruin-feltet Warka, paa venstre bred af Eufrat, s.ø. f. Babylon.
I E., som i den ældste tid spillede en meget betydelig
rolle, dyrkedes Ishtar som kjærlighedsgudinde.
Erechtei’on, en oldgræsk bygning paa Akropolis i
Athen, et af oldtidens skjønneste marmorbygverker.
Det var opkaldt efter Erechteus (s. d.) og byggedes under
den peloponnesiske krig, henimod slutten af 5 aarh. f. Kr.
Det omsluttede flere gamle helligdomme, nemlig det
første oliventræ, frembragt af Athene som gave til det
land, hun ønskede at beherske, det merke i klippen,
som sagdes at være frembragt af Poseidons trefork, da
han gjorde krav paa landet, og endelig det høihellige
gamle træbillede af Athene (Xoanon); endvidere hed det,
at ogsaa Erechteus’ grav fandtes i bygningen. E. bestaar
af en anseelig, aflang tempelhal, hvortil mod nord slutter
sig en aaben søilehal, mod syd den berømte
Karyatidehal. Hovedrummet ligger som næsten alle templer i
retningen øst—vest og har mod øst en bred portal,
baaret af seks slanke, ioniske frontsøiler. Her var
vistnok helligdommen for Athene Polices, byen Athens
beskytterinde, med træbilledet. Lavere ligger den nordre
hal, hvis tag bæres af seks søiler, hvoraf fire i fronten.
Loftet har skjønne kassetter, og ind til hovedrummet
fører en bred døraabning med pragtfuld, skulperet
indramning, ligesom det hele tempel af hvidt marmor.
Karyatidehallen har en mur af halv høide, hvorpaa der
staar seks kvindeskikkelser (karyatider), som bærer taget.
(Se planche Græsk bygningskunst, bd. I, sp. 1502;
tilhøire østportalen og bag den nordhallens søiler,
til-venstre Karyatidehallen.) — Gjennem tiderne har E. lidt
meget. Lord Elgin bortførte bl. a. en af karyatiderne,
nu erstattet i terrakotta; nogen ombygning fandt sted
allerede i oldtiden; en tid var den kristen kirke. Baade
bombardementet 1687 og frihedskrigen bragte
ødelæggelser, som senere tiders nænsomme udbedring kun tildels
® Haarschneider m — ©
hairdresser ~ (f) coiffeur m.
haar-trukken - ® an (bei) den
Haaren herbeigezogen - (e) far-fetched
— (f) tiré par les cheveux; forcé,
haarvand — ® Haarwasser n —
(e) hair-wash — (J) eau cosmétique
pour les cheveux; lotion (f)
capillaire. haarsbred — ® Haarbreit
n — @ hair-breadth ; (fig.) shade.
degree — (f) épaisseur (f) de
cheveux; (ne) pas reculer d’une
semelle f.
Haar ® n, haar.
haard - (t) hart; schwerCer
Dienst) — (ê) hard; (streng) harsh,
severe - (f) dur; (fig.) ogs. sévère,
rude, rigoureux; (sygdom) grave
haardfør — ® abgehärtet — ©
hardy — (t) peu sensible; dur à la
fatigue; robuste, haardførhed
- (g Abgehärtetheit f — ©
hardiness - (|) insensibilité, force f.
haardhjertet(hed) - ®
hart-herzig(keit) (f) - © hard
hearted-(ness) — ® dur(ete) (f); cruel
(cruauté f), haardhudet - (t)
dickhäutig, dickfellig - ©
hard-skinned, callous - ® calleux,
haard-kogt — (t) hartgesotten — © hard-
boiled - (D dur. haardnakket
- (t) hartnäckig — ©stiff-necked,
obstinate, persistent — ©opiniâtre
(fj, entêté, obstiné,
haardnak-kethed - (t) Hartnäckigkeit f
-© obstinacy, stubbornness,
persistency — (f) entêtement m;
obstination f.
haardhed - (t) Härte f — ©
hardness ; (strenghed) harshness.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
