- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1385-1386

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erechteus ... - Ordbøgerne: H - haaret ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1385

Ere’chteus—Eresfjord

1386

har kunnet raade bod paa; men selv i sin nuværende
skikkelse virker bygningen med en eiendommelig ynde.

Ere’chteus var efter græske oldtidssagn en heros,
konge over Attika og en af Athens grundlæggere. Han
antoges at have indført dyrkelsen af Athene, oprettet
hendes hovedfest, panathenæerne, bygget den gamle
Athenehelligdom paa Akropolis (jfr. Parthenon) og endelig
have opfundet den firhjulede vogn. Ligeledes henføres
ordningen af Athens forhold til Eleusis til ham. Han
dyrkedes som heros ved et alter i Erechteion, (s. d.).
Allerede i tidlig tid taltes i sagnene ogsaa om en konge
Erichtonios, om hvem tildels de samme myter fortaltes.
Det hed, at han var søn af Hefaistos og havde
slangefødder (jfr. Kekrops).

Erechtïder, efterkommere af Erechteus.

Ereglï (Erekli). 1. By i Tyrkiet, vilajetet Adrianopel,
ligger ved Marmarahavet og har omtr. 3000 indb. E. er
oldtidens Perinthos, som blev beleiret af Filip af
Makedonien. 2. Bender-E., by paa nordsiden af Lilleasien,
vilajetet Kastamuni; 5000 indb. (1900). I nærheden findes
rige kulgruber. Den kaldtes i oldtiden Heraclea pontica.

Erektil. Enkelte organer bestaar af et system af
hulrum, som ved særlig nervepaavirkning fyldes sterkt
med blod, hvorved vævet svulmer op og bliver fast:
der indtræder erektion. E. væv findes bl. a. i
kjøns-organerne og i visse svulster.

Eremitt, anakoret (s. d.).

Eremitage [-åse], eg. eremitbolig, vanligt navn paa
smaa trælysthuse i det 18 aarh.s parkanlæg, og paa
lystslotte og landlige privatboliger (Ludvig XIV’s slot i
Marly, Rousseaus hus ved Montmorency). Den danske

Eremitagen (i Dyreliaven ved Kjøbenhavn).

E. er et jagtslot opført 1736 i Dyrehaven; de aarlige
hesteveddeløb her kaldes E.-løbene. E. i St. Petersburg
er opført 1840—52 og bekjendt for sine rige kunstskatte.

Eremi^tkrebs (yaguridæ), familie af de langhalede,
1 O-benede krebse. Bagkroppen danner en skjæv,
tyndhudet sæk, næsten uden muskler, indeholder leveren og
generationsorganerne, som er rykket bagover, bæres i et
tomt sneglehus (sjeldnere i andre slags skaller), hvori
ogsaa forkroppen kan trækkes ind; aabningen kan da
lukkes af lemmerne, særlig af den ene af det forreste
par brystfødders klosakse, som er betydelig større end
den anden. Halefødderne forsvundet eller sterkt reduceret

haaret—habilitation

med undtagelse af de bagerste, med hvilke dyret holder
sig fast i skallet; ogsaa de to bagerste par brystlemmer
er lidet udviklet og tjener til at holde dyret fast eller
bevæge det i skallet. Eftersom dyret vokser, skiftes
skallet flere gange. Larverne har en kraftig, ret, muskuløs
hale, ved hvis hjælp de svømmer livlig om i vandskorpen.
— E. er aarvaagne og
rov-gjerrige dyr, som bevæger
sig paafaldende hurtig,
særlig ved andet og tredje
par br^^stfødder. Øinene
er langstilkede og sterkt
bevægelige. — Bekjendt
er e.s samliv med flere
polyparter, som sidder
fæstet paa skallet, og som
de omhyggelig løsner og
tager med, naar de skal
bytte skal. Almindelig
ved vore kyster er S t.
Bernhardskrebsen i
skaller af «kong». Enkelte
e. foretager vandringer op paa land. En nærbeslegtet
art fra Ostindien (birgus latro) lever i jordhuller, og
den største øvre del af deres gjellehule er omdannet til
en slags lunge, medens gjellerne er sterkt reduceret.

Erepsïn, et nylig opdaget enzym, som findes i
tarmslimhinden og som virker spaltende paa albumoser
og peptoner samt kasein; det har derfor betydning ved
fordøielsesprocessern e.

Eresfjord og Vist dal en, herred i Romsdals amt,
ved Langfjordens bund, sydøst for Molde, 758.23 km.^
med 1848 indb.; 2.57 pr. km.^ Herredet, der svarer til
E. og V. sogne under Nesset prestegjeld, ligger s. for
den indre (østlige) del af Langfjorden omkring dens
sydøstlige arm E. og det dalføre (Eikesdalen), der danner
E.s fortsættelse. Herredet deles ved Eikesdalens (s. d.)
dybe dalrevne i et østligt og et vestligt parti, der atter
opdeles ved den med E. paralleltløbende Vistdal. Af
arealet er 16.4 km.^ aker og eng, 70 km.^ skog (væsentlig
løvskog, specielt hassel), resten udmark, myr, indsjøer
(samlet areal ferskvand 38 km.^) og is og sne (samlet
areal 16 km.^). Bebyggelsen grupperer sig væsentlig
opefter Vistdalen, ved E.s bund (Nauste) og opefter den
flade af moræner opfyldte dal mellem Nauste og
Eikes-dalsvandet, der benævnes Sirabygden. Fjeldene er høie
og mægtige med adskillig evig sne, i s.v. naar
Kleneg-gen op i 1922 m., i ø. Slaathø til 1829 m. Specielt
Eikesdalen er en af Romsdals mest imponerende og
seværdige trakter. Den elv, der gjennemstrømmer
Eikesdalen (Eikesdalsvasdraget), benævnes i sin øvre fossende
del Aura, men nedenfor Eikesdalsvandet kaldes den
Eira, eller tildels Sira, og flyder stille; den er fiskerig,
samlet nedslagsdistrikt 1065 km.^ Den vigtigste
næringsvei er kvægavl; jordsmonnet er frugtbart og
havnegangene gode. Udførsel af tøndebaand (hassel) og
hasselnødder har adskillig betydning. Turisttrafiken har
spillet en ikke uvæsentlig rolle. Sammen med Nesset
herred var udbyttet af fiskerierne i 1906 3360 kr., deraf
for laks og sjøørret 1660 kr. Ingen fabrikdrift. Langs
E.s østbred er hovedvei, der sætter herredet i forbindelse

Eremitkrebs (pagurus harhatus)
i sit sneglehus.

roughness — ® dureté; (fig.) ogs.
sévérité, rudesse, rigueur f.

haaret — ® haarig, haaricht

- © hairy - ® chevelu, poilu,

haav — ® Hamen, Ketscher m

- @ landing-net. dip-net; drag
(-net) - (f) truble f.

Habe ® f, eiendom, gods.
fahrende H. løsøre. Hab* und

Gut hvad man eier og har ;
habengut.

haben ® have; faa. sich h.
bære sig ad, skabe sig. es hat
sich was jo pyt!

Haben ® n, kredit, mods. Soli.

Habenichts ® m, stodder,
fattig Per Eriksen.

haberdasher © garnhandler,
h.y (garn og) sysager.

haberdine (i) laberdan.
Haberecht (Î) m, rethaver,
paa-staaelig fyr.

Haberechterei ® f, rethaveri.
habergeon (e) halsbjørg
(ringbrynje).

Habgier (t) f, havesyge,
habgierig ® havesyg
habhaft h. werden faa
tat paa.

Habicht (t) m, høg. H.seule
f, fjeldugle.

habile (f) dygtig, flink; duelig,
brugbar; (durk)dreven; (jur.)
berettiget.

habilité (f) f, dygtighed,
habiliment @
klædnings(styk-ke), dragt.

habilitation ®f, (jur.)
habilitering.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free