Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erslew ... - Ordbøgerne: H - Haltestelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1413
Erslew—Erteblomstrede
1414
Erslew, Thomas Hansen (1803—70), d.
litteraturhistoriker; udgav «Alm. forfatterlexikon for kongeriget
Danmark» (3 bd., 1843—53), omfattende forfattere levende
i tidsrummet 1814—40. Dertil kom et supplement i
3 bd. (1858—68) for tiden 1840—53. I manuskript bidrag
til et nyt supplement. Verket er overordentlig grundig
og dygtig gjort, med en fylde af bibliografiske og
personalhistoriske oplysninger og udmerker sig ved sin sjeldne
nøiagtighed.
Erstatning er godtgjørelse i penge for den skade
eller det tab, som en har lidt. E.s grund er efter
norsk ret forskjellig: 1. Retsbrud, d. e. krænkelse af
eu persons retsbeskyttede gode ved en anden persons
handling, der er at tilregne denne som forsæt eller
uagtsomhed i forhold til den tilføiede skade. Norsk
rets regler herom bygger paa romerretten, der, i
modsætning til gammel germansk ret, lægger vegt paa den
subjektive skyld. Regelmæssig er kun den skadegjørende,
der er mindst 14 aar og ellers tilregnelig,
erstatnings-forpligtet; ifølge 1. af 22 mai 1902 nr. 11 §§22 og 23
kan dog retten, hvis den skadegjørende har midler,
paalægge ham heraf at betale e., om retten finder det billigt.
Regelmæssig erstattes kun økonomisk skade, men
ogsaa al økonomisk skade; ifølge nævnte lovs §§ 19—21
skal ogsaa anden skade, forvoldt ved visse større
forbrydelser, erstattes. E. kan ikke kræves, naar den
skadelidte selv forsætlig har medvirket til skaden. Foreligger
uagtsomhed paa begge sider (compensatio culpæ), skal
spørsmaalet om e. afgjøres af retten under hensyn til
beskaffenheden af de fra hver side begaaede feil og
disses indflydelse paa skaden (§ 25). Se ogsaa
sjøfartsloven af 20 juh 1893 § 220. 2. Uden personlig skyld
kan man efter enkelte spredte lovbud blive e.s-pligtig
for egne eller andres handlinger, f. eks. for
nødstilstands-handlinger (1. af 22 mai 1902 § 24), for sine tjeneres
handlinger «udi tjenesten», N. L. 3—21—2; fabrikens
ansvar for bedriftsulykker, 1. af 23 juli 1894. I moderne
ret arbeider sig mere og mere frem det saakaldte
risiko-princip, at man uden hensyn til skyld faar bære de
økonomiske følger af sine handlinger, særlig naar disse
er udslag af regelmæssig bedrift og derfor som oftest
bringer udøveren direkte fordele. — 3. E.s-pligt kan
udspringe af kontrakt (forsikring, garanti, s. d.) eller
direkte af loven, jfr. grl. § 105 om, at den, fra hvem
noget eksproprieres (s. d.), bør have fuld e. Ligesaa ved
militære rekvisitioner i krigstid. — E.s størrelse
bestemmes i alm. ved skjøn (s. d) af 4 (2) uvillige mænd,
hvorfra der kan ankes til overskjøn. E. kan, hvor den
har sit udspring fra strafbar handling, i anledning af
hvilken straffesag er reist, under visse omstændigheder
tilkjendes under straffesagen (straffeprocesloven af 1 juli
1887 § 3 og kap. 32 samt nævnte lov af 22 mai 1902
§ ^8), men indtales iøvrigt som andet pengekrav og
holdes i moderne ret strengt ud fra enhver slags straf
(bøder, konfiskation). Krav paa e. forældes i 3 aar, er
det udsprunget af en strafbar handling, i 10 aar, nævnte
lov af 22 mai 1902 § 28.
Ert (pisum; bot.), siegt af de erteblomstrede, enaarige,
glatte urter med svag stængel, der klatrer ved hjælp af
slyngtraade, som udgaar fra spidsen af de ligefinnede
blade. Akselbladene er store. To arter dyrkes, nemlig
Haltestelle-halv
hvid-erten (p.saiiviim) og graa-erten (p.arvense). Den
første har hvide blomster, som sidder to sammen i
bladhjørnerne, og lyse, grønne, gule, hvide eller blaalige
frø. I det hele findes der over 100 kulturformer af denne
art; disse kan dog henføres
til tre hovedgrupper: skal-e.,
der har trinde og grønne
beige, marv-e. og sukker-e.;
de to sidste er det, som
gjerne anvendes i haverne.
Graa-e.s hjemland kjendes
ikke, men dens dyrkning
synes efter de i de
mellemeuropæiske pælebygninger
(broncetiden) gjorte fund at
være meget gammel. Graa-e.
har fiolet-purpurrøde
blomster, enlige i bladhjørnerne,
og mørke, graa eller brune
og undertiden spettede frø.
Denne art som nu kun
anvendes i akerbruget, stammer
fra Middelbavsegnene, hvor
den endnu findes vild. — E.
trives bedst paa kalk- og
lerholdig jord. Den gjødsles
med mineralske stoffe,
saa-som kalk, aske, fosfater og
kalisalte, ikke med kvælstofholdig gjødsel, da den som
belgplante har god evne til at nyttigjøre luftens fri
kvælstof. Jorden trænger ingen særlig omhyggelig
bearbeidning, ialfald ikke for de e.-slag, der dyrkes paa
akeren. Men nedmuldningen maa være d^^b, en 6—8 cm.
Planterne har ikke let for at holde sig oppe, hvorfor
de, som dyrkes i haven, gjerne støttes ved stænger eller
riskvister, Paa akeren blandes e. af samme grund ofte
med en stivstraaet havresort. Veksttiden er forskjellig
hos de forskjellige slag, 12 til 16 à 17 uger. Udbyttet er
vekslende, men en e.-avling, som slaar godt til, er baade
paa aker og i have meget værdifuld, særlig paa grund af
sit store indhold af eggehvidestofife.
Erteblomstrede (papilionaceæ), tofrøbladet, frikronet
plantefamilie af belgplanternes orden. De herhen hørende
vekster er mest urter og buske, sjelden trær. Bladene
er sammensatte og forsynet med tydelige, ofte meget
store akselblade. Blomsterne, som enten sidder
enkeltvis eller i klaselignende blomsterstande, er zygomorfe og
har gjerne iøinefaldende farver; bægeret bestaar af 5
indbyrdes sammenvoksede blade; af kronens blade er det
bagerste stort og fladt udbredt og kaldes fanen, de to
sidestillede kaldes vingerne, medens de to forreste er
sammenvokset og danner den baadformede kjøl.
Saa-vel vingerne som kjolens blade er sterkt usymmetriske.
De 10 støvdragere er enten alle sammenvokset, eller
den bagerste er fri. Frugten er oftest en 2-klappet
opspringende belg med mange frø i to rækker langs
bugsømmen. Familien indeholder ca. 6 000 arter, som er
fordelt over hele jorden; af disse er en stor mængde
nytteplanter, saaledes erter, bønner, linser, jordnød, vikker,
hestebønne, luzerne og kløver. Endel er lægeplanter,
som glycijrrhiza glabra («lakrisrod»), trigonella fæniim
Haltestelle (t) f, holdeplads,
stoppested.
haltlos ® uden hold el.
fasthed: værdiløs; holdningsløs.
Haltlosigkeit ® f, manglende
fasthed; gehaltløshed;
holdningsløshed.
Haltung® f, holden; holdning,
hallunk — ® Halunke m —
© villain, scoundrel coquin m.
halv - ® halb - @ half
-(Ç demi; (h.t) à demi, (à) moitié,
halvaar - (t) Halbjahr n ~ ©
half-year, six months — (f) six mois
pl; semestre m. halvaarlig —
® halbjährlich - © half-yearly,
semi-annual — (f) qui se fait tous
les six mois; semestriel,
halvanden — ® anderthalb — © one
and a half — (f) un et demi, halv-
broder - (t) Halbbruder m - ©
half-brother ~ (f) (paa fædrene side)
frère (m) consanguin, (mødrene)
frère utérin, halvcirkel, -förmig
- ® Halbkreis m. -förmig - ©
semi-circle, semi-circular — rø
demi-cercle m, demi-circulaire,
halvdannelse - (t) Halbbildung
f — © superficial education - (î)
instruction (f) superficielle, halv-
dannet — (t) halbgebildet — ©
half-bred, -educated, under-bred
-(f) médiocrement instruit; à peine
dégrossi, halvdel — (t) Hälfte f
— © half, moiety - ® moitié f.
halvdæk - (t) Halbdeek n - ©
half-deck — (^ demi-pont m.
halvdød - (t) halbtot — © half-dead
— ® à moitié mort, demi-mort,
halvfærdig - (t) halbfertig -
Hvid-ert (pisum sativum).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>