Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erslew ... - Ordbøgerne: H - Haltestelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1415
Ertebønne—Ertsleîesteder
1416
Knoldet erteknap
(orohus tuherosus).
halvere—ham
græcum («bukkehornfrø»). Farveplanter er f. eks. genista
tinctoria og indigo fera-arier. Guldregn, blaaregn,
pralbønne o. m. a. er prydplanter.
Ertebønne (cajanus indiens), en i Ostindien
hjemmehørende belgplante med krumme, flerfrøede beige. Den
dyrkes for de spiselige frøs skyld, «brasilianske
angola-erter», flere steder i troperne, ligesom ogsaa i Italien.
Roden, bladene og
blomsterne anvendes i de
tropiske egne som lægemiddel.
Erteknap (orobus),
erte-blomstret planteslegt med
fiolette eller røde blomster og
2—7 par smaablade. Bladene
har ingen slyngtraad, men
ender i en brod. Hos os 3
arter, som alle væsentlig
tilhører den sydlige del af
landet, disse er den knoldede
e. (o. tuberosus) med vinget
stængel, samt sort e. (o.
niger) og va ar-e. (o. vernus),
begge med uvinget stængel.
Siegten orobus opføres i den
senere tid gjerne under
siegten lathy rus.
Ertevand, Store, 3 km.’^ stort vand, ø. for
Fredriks-hald. Id herred, Smaalenene. Vandet har afløb til
Fem-sjøen og Ti sta.
Ertholmerne, se Kristiansø.
Erts bruges alm. som fællesbetegnelse for mineraler,
der som væsentlig bestanddel indeholder tunge metaller.
Efter sit indhold deles e. i sølv-, kobber-, jern-e. o. s. v.,
og efter det element, hvortil metallerne er bundet, benævnes
e. svovl-e., oksydiske e. o. s. v. Foruden e. bruges hos os
ogsaa tildels benævnelsen malm om samme begreb, men
den benævnelse, vor nuværende berglov benytter sig af,
er e., idet berglovens § 8 bestemmer, at alle metaller og
e. med undtagelse af myr- og sjømalm, er gjenstand
for muting.
Ertsleiesteder er den alm. benævnelse for de
forekomster i jordens skjød, hvor der er gedigne metaller,
ertser eller en del andre nyttige mineraler og stene. Sikre
og almengyldige regler for, hvor e. er at finde, gives ikke,
men der er om visse bestemte e.s optræden gjort erfaringer
af værdi, saa man kan søge med større udsigt til held,
og læren herom har udviklet sig til en egen
videnskabs-gren. — Ertserne optræder dels i fast berg og dels i løse
jordlag. Af e. i fast berg er gangene og leierne de
vigtigste. En gang er en fyldt sprække, som kan
gjennem-sætte saavel lagdelte som massive bergarter, medens
leierne kun forekommer i lagdelte bergarter, liggende
parallelt med lagfladerne. Gange og leier benævnes
undertiden pladeformede e. og har stor udstrækning i to
retninger, medens den tredje dimension, tykkelsen eller
mægtigheden, pleier at være forholdsvis ringe. For at
bestemme retningen af et leiesteds udstrækning angiver
bergmændene strøg og fald. Strøget er den vinkel,
som en i leiestedets plan liggende horisontal linje danner
med nord-sydlinjen, og ved faldet forstaaes den vinkel,
som leiestedets plan danner med horisonten, eller med
andre ord leiestedets største heldning. Det berg, som
ligger over ertsen, kaldes «det hængende», og det, som
ligger under, kaldes «det liggende». Leiestedets længde
efter strøgretningen kaldes «udstrækning i felt» ; ved
mægtigheden forstaaes den korteste afstand mellem de
to flader, som begrænser leiestedet. Efter strøget kan
e. ende paa den maade, at mægtigheden efterhvert
aftager og gaar ud i en kile, «kiler sig ud», eller de kan
dele sig i to eller flere grene, som efterhvert aftager, «de
gafler sig», eller ogsaa kan de pludselig afskjæres. Naar
leiestedet skjæres over af en kløft, saa ertsen findes igjen
enten høiere oppe eller dybere nede, længere til høire
eller venstre, siger man, at leiestedet er forrykket. —
Ertsgange optræder af og til alene, men oftest selskabelig.
De selskabelig optrædende gange behøver ikke at have
nogen bestemt strøgretning, men ofte, som paa
Kongsberg, stryger gangene omtrent parallelt. I en gang er
ertsen undertiden knyttet til et vist baand eller en vis
stribe, som af bergmændene blir benævnt ertsfall.
Gangenes mægtighed pleier ikke at være meget betydelig,
men veksler imellem temmelig vide grænser, fra 1 mm.
til opimod 50 m. og mere; sjelden pleier dog
mægtigheden at være større end et par meter. I alm. er det
dog kun en liden del af gangen, som bestaar af erts, den
største plads indtages i regelen af andre mineraler. De
ertsgange, som afbygges ved Kongsberg, er sedvanlig
mellem 3 og 10 cm. og sjeldnere op til 30—50 cm. mægtige.
— I modsætning til gangene er den anden hovedtype af de
pladeformede e., 1 e i e r n e eller f 1 ø t z e r n e, en samtidig
geologisk dannelse med den omgivende bergart. Til denne
slags e. hører stenkulsfløtzerne, som kan have en meget
betydelig udstrækning, men desuden optræder ogsaa
egentlige ertser paa denne art af leiesteder. Saaledes f. eks.
kobberskiferen ved Mansfeld, der er udbredt over en
strækning af mere end 100 km’^. Leierne har i alm. en
større mægtighed end gangene og ofte ligger der flere
ovenpaa hverandre. Især er dette tilfælde med
kulfløt-zerne, hvoraf der kan være 50, ja endog over 200 over
hverandre, adskilt ved uholdige lag. Noksaa alm. er
det, at leiet ikke er fortløbende, men at det bestaar af
adskilte ertspartier, som da gjerne har form af langt
udtrukne linser. — En egen type af leiesteder, hvortil bl.
a. mange af vore norske maa henregnes, er de, som gjerne
optræder i randen af en eruptivisk bergart, og som
antages at være opstaaet ved en magmatisk
udsondrings-proces. — Af mere uregelmæssige e. er der flere
forskjellige typer. Saaledes f. eks. de saakaldte fall baand,
hvorved forstaaes saadanne e., hvor ertsen optræder
som en fint fordelt bestanddel i lagdelte bergarter,
uden at disse bergarter udmerker sig fremfor de øvrige
lag ved andet end ertsgehalten. Fallbaand kjendes bl. a.
fra Modum, hvor koboltertser ledsager samme, samt fra
Kongsberg, hvor de ertsførende gange gjennemsætter dem.
— Stokke kaldes e., som har en betydelig mægtighed
i forhold til udstrækning i felt (f. eks. Falun kobbergruber).
Stokkene kan dels ligge parallelt med berglagene og
kaldes da liggende stokke, eller de kan gjennemskjære
samme og kaldes staaende. S tok verk har man kaldt
forekomster, hvor bergarten er gjennemsat af et netverk
af ertsgange. Som eksempel herpaa kan nævnes
tinstens-forekomsterne i Sachsen, Böhmen og Cornwall. Nyrer
(g) half done, half-finished — (f)
à moitié (à demi) fait, prêt,
halvfætter — ® Vetter (m) im zweiten
Grade — @ second cousin — ®
cousin (m) au deuxième degré,
halvgammel — ® ältlich — @
oldish — (f) entre deux âges ;
vieillot. halvgud - ® Halbgott m
- @ demi-god — ©demi-dieu m.
halvhanske — ® Halbhandsehuh
m - (g) mitten — ® mitaine f.
halvkugle, -formet — ®
Halbkugel f, -förmig — (ë) hemisphere,
hemispherical, semi-globular — ®
hémisphère m; hémisphérique,
halvmaane — ® Halbmond m
— (g) half-moon, crescent — ®
croissant m, demi-lune f.
halvstuderet - ® halbgelehrt - (e)
half-learned; (h. røver) smatterer,
sciolist — (f) (h. røver) demi-savant
m. halvstøvle — ® Halbstiefel
m — (è) half-boot - © bottine f;
(snøre-) brodequin m, halvtolv
(spil) - ® Halberzvvölf n - ©
Van-John — (f) onze et demi m.
halvvei: paa h.en - ® auf
halbem Wege - @ half-, mid-way
— (D à mi-chemin, à moitié
chemin. halvø - ® Halbinsel f -
(e) peninsula - ® presqu’île, (stor)
péninsule f.
halvere — ® halbieren — (e)
halve, bisect - (f) partager en deux,
par la moitié.
ham sb — (t) Haut f, Balg m
— (e) slough — (|) dépouille, peau
f. skyde h. - ® sich häuten
-(e) cast the slough (skin) - (f) (skifte)
faire peau neuve, muer, (skyde) se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
