Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ertvaagø ... - Ordbøgerne: H - ham ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1417
Ertvaagø—Erythræa
1418
ham—hammer
og k 1 u m pe r er uregelmæssige e. af den form, som navnet
antyder, og som eksempler paa ertser, der forekommer
paa den slags leiesteder, kan nævnes kromjernstenen
ved Røros. — Af e. i løse jordlag er der særlig to slags,
overfladeleiesteder og de sekundære
leiesteder. Overfladeleiestederne er saadanne, hvor ertsen
eller det nyttige mineral ved kemisk udfældning,
afdampning, det organiske livs virksomhed eller paa anden maade
er dannet paa det sted, den findes. Blandt de ertser,
der optræder paa overfladeleiesteder, kan særlig nævnes
myr- og sjømalm, som dannes ved, at jernhydroksyd
udfældes paa bunden af m3^rer, sjøer, langs bække o. 1. st.
Andre eksempler paa overfladeleiesteder er forekomster
af torv, guano, salt og salpeter. — De sekundære e.
fremkommer derved, at e. i fast berg opsmuldres, og de
op-smuldrede dele føres bort til steder, hvor enkelte af
ertserne bliver liggende igjen, medens det uholdige berg
efterhaanden opløses eller bortskylles. Paa sekundære
leiesteder findes kun de ertser, som i meget ringe grad
angribes af luft og vand, som f. eks. guld, platina og
tinsten i sand og gamle elveleiesteder.
Ertvaagø, en 121.03 km.’^ stor ø i Romsdals amt ø. f.
Kristiansund. Øen ligger mellem Edøfjorden i n. og
Vinje-fjorden i s.; den er adskilt fra fastlandet i ø. ved
Aure-sundet og fra øen Stabben i v. ved Imarsundet. Fra n.
stikker en lang bugt, Foldfjorden, sydover og deler øen
i en østlig og en vestlig del. Fjeldene naar op i 671 m.
(Ertvaagfjeld), siderne er delvis bevokset med løvkrat.
Bebvggelsen er spredt langs kysten, lait 1109 indb. Af
øen hører en del (71.73 km.^) til Aure, en del (22.47 km.^)
til Valsøfjorden og en del (26.83 km.^) til Tusteren herred.
Ertzgaard, PetterJohnsen(l 784—1848),
eidsvolds-mand, underofficer ved det strindenske kompani, deltog i
Jämtlandstoget 1809 som furer og var i 1^14 medlem af
rigsforsamlingen paa Eidsvold som anden deputerede for
det trondhjemske dragonkorps; døde som gaardbruger
paa fædrenegaarden Ersgaard i Nedre Stjørdalen.
Erudition (lat.), grundig lærdom, udstrakt viden.
Eruption. 1. (GeoL). Et mere eller mindre voldsomt
udbrud fra jordens indre af emner som f. eks. lava, aske,
slam, varmt vand eller damp (se nærmere Vu 1 k a n er).
— 2. (Med.). Udbrud af et hududslet.
Eruptiönskegle, se Vulkaner.
Eruptive bergarter kaldes saadanne stene, som er
brudt frem fra jordens indre.
E’rvum, se Linse.
Erwin, kaldt E. von Steinbach (d. 1318), en af den
tyske gotiks største mestere, byggede Strassburgmünsterens
berømte vestfaçade og restaurerede dens langskib. Et par
af hans sønner fortsatte arbeidet.
Erycina (lat.; græ. Erykine), tilnavn til Afrodite
(efter et bjerg paa Sicilien).
Eryma’nthos (græ.), oldtidens navn paa et bjerg i
det n.v. Peloponnes. Efter sagnet fandtes her engang
et frygteligt vildsvin, som huserede i omegnen, til det
dræbtes af Herakles.
Ery^ngium, se Strandtiste 1.
Erysi’chton, oldgræsk heros, søn af Triopas, fra
Thessalien. I et bl. a. hos digteren Kallimachos bevaret sagn
heder det, at han omhuggede en til gudinden Demeter
indviet lund og derfor straffedes med umættelig hunger.
Ery’simum, se Hjørneklap.
Erysi^pelas, se Rosen.
Erysip^he, se Meldug.
Erythem, rødme af huden. Foruden efter udvendig
irritation (kemiske og mekaniske aarsager, varme, kulde
og lys) kan e. optræde reflektorisk (skamrødme) eller
paa grund af en betændelsesagtig tilstand i huden, f.
eks. ved skarlagensfeber, tyfus, syfilis o. a. Erythema
nodosum, se Knuderosen.
Erythrai^ (græ.), i oldtiden navn paa flere græske byer,
hvoraf den bekjendteste laa i Lilleasien, overfor Chios.
I oldtiden fandtes her en berømt sibylle, hvis
hulehelligdom i ny tid antagelig er gjenfundet ved Lytri.
Byen var ganske betydelig, havde to havne og var en
af det ioniske forbunds 12 byer.
Erythrïn. 1. (Kem.), se Er yt hr i t. — 2. (Min.).
Mineral, som bestaar af et vandholdigt koboltarsenat
(GojjASgOg . 8H2O). Kaldes ogsaa koboltblomst.
Érythrïna corallode’ndron, træ af de erteblomstredes
familie, bedst kjendt fra kakaodyrkningen, hvor det
anvendes som «skyggetræ» for de ømtaalige kakaotrær;
af denne grund er det blevet kaldt kakaotræets moder.
Erythri’t, fycit (kemisk formel C^^H^iOU)^), er en
saakaldt fireværdig alkohol af sød smag. I ren tilstand
danner det kvadratiske, farveløse krystaller, der smelter
ved 126° og let opløses i vand. I fri form findes det i
algen protococcus vulgaris og bundet til orselinsyren
som erythrin i nogle alger og i mange lavarter, navnlig
i roccella montagnëi.
Erythrofyl, fællesbetegnelse for de røde farvestoffe,
som om høsten dannes i mange veksters løv, f. eks. hos
vildvin.
Erythro^xylon, se Go c ab u sk.
Erythræa (ital. Eritrea), Nordøst-Afrika, ital. koloni
n. og 0. f. Abessinien paa kysten af det Røde hav mellem
Ægvpten og fransk Somali-land (Obok), fra Raskasar
(18° n. br.) til Ras Dumeira (12° 42’), ca. 130 000 km.’’
med ca. 280 000 indb. (2.1 pr. km.^). E. bestaar af en
nordlig større del med faste grænser mod Ægypten og
Abessinien (i syd elven Mareb) og en sydlig kystrand
med vaklende grænse mod det af afar- eller
danakil-stammer beboede indland. I S3^d optages E. af en tor
og ufrugtbar, temmelig bred kystslette med spredte
vulkankegler; nordover smalner denne af til en
kyststrimmel, hvorfra landet hæver sig terrasseformig op til
det abessinske plateau-land, som optager E.s nordlige
del, hvis tildels vulkanske fjelde naar sit høieste punkt
i Suaira (3018 m.). E s klima er særlig i kystzonen
overordentlig varmt (Massaua’s aarlige middelvarme 30.3 °)
og meget tørt (den aarlige regnhøide i Massaua 222 mm.,
i Assab 61 mm.). Det bedste kulturland findes derfor i
den nordlige del, paa høilandet og i dalene (Falcats
og Khor Baraka’s vanddistrikt). Indbyggerne er dels
nomader (særlig afar-stammerne i syd), dels fastboende,
jorddyrkende eller handlende abessiniere. De ca. 4500
europæere (ca. 3900 italienere) bor væsentlig i byerne,
hvoraf de vigtigste er Massaua (koloniens hovedhavn),
Asmara (guvernørens residens), Anfila, Beilul, Assab.
Fra Massaua til Asmara er af strategiske hensyn en
jernbane under arbeide. — 1870 havde dampskibsselskabet
Rubattino kjøbt Assab og Assab-bugten, som 1879 over-
dépouiller. hamskifte — ®
Häutung f - © moult(ing), mewing
-(f) mue f.
ham © knæled, has; laar;
skinke.
hamac ® m, hængekoie.
hamadryad©, hamadryade
(f) f, skog , trænymfe.
hamate © kroget, haket;
forviklet.
ham-cured © mørkrøget (om
sild).
hame © bogtræ (i hestesæle).
hameau ® m, (liden) landsby,
hameçon (î) m, (fiske)krog.
hamée (î) f, (mil.) skaft (paa
visker).
Hamen (t) m, fiskekrog; net, garn.
hämisch (t) onskabsfuld.
hamle: h. op med — (t) es
mit eim. aufnehmen können, eim.
gewachsen sein, gegen einen
aufkommen — © be able to cope with,
be a match for, be even with —
(D pouvoir se mesurer avec, ne le
céder en rien à, égaler, hamle
se skaate.
hamlebaand — ® Ruderband
n — © oar-grummet — (f) estrope
(f) d’aviron.
hamlet © liden landsby.
Hämling (t) m, gilding.
Hammel ® m, gjeldbuk.
H.-keule f, faarelaar.
Hammelsprung ® m,
afstemning ved at hver gaar til sin side
hammer — ® Hammer m —
© hammer; (dør-) knocker - ®
marteau m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
