Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskatologi ... - Ordbøgerne: H - Handel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1427
Eskeland—Eskîmoere
1428
handicapper-handsel
vittighed. Forud for dommens dag, som Gud alene
kjender, kommer Antikrist, samt Jesus og Mahdien,
solen skal gaa op i vest, bjergene forsvinde o. s. v.
Efter opstandelsen bliver menneskenes gode og onde
handlinger afveiet mod hinanden, paa lignende maade
som man forestillede sig det i det gamle Ægypten (se
art. Dødsbo gen). Man kjender de sterke farver,
hvormed i islam himmel og helvede udmales. Forestillingen
om saadanne gjengjældelsessteder finder vi ogsaa i
Ægypten, Grækenland, Indien (allerede i « Rigveda», og
dernæst i brahmanismen, den senere buddhisme,
hinduismen) o.a.st. Jfr. Draumkvæde (s.d.). Hvad de gamle
israeliter og perser angaar, se ovenf.; de sidstnævnte
kjendte desuden et mellemsted, hamistakan, for dem,
hvis onde og gode gjerninger lige veiede hinanden op.
— Hos primitive folk træffer man hyppig den tanke,
at individets skjæbne hinsides døden beror paa saadant
som dødsmaaden, begravelsesmaaden, udstyr af amuletter
og trylleformularer, eller ogsaa at den er afhængig af
vedkommendes sociale stilling. — En eiendommelig plads
indtager den opr. buddhisme (s. d.), hvis maal ikke er
himmelsk salighed, men nirvana.
Eskeland, Lars (1867—), n. skolemand.
Seminareksamen fra Stord seminar, videre uddannelse ved Askov
folkehøiskole i Danmark og forskjellige universitetskurser
i Norge og England. Fra 1895 styrer af Voss
folkehøiskole. Foruden en række avisartikler om sociale og
religiøse spørsmaal har han udgivet «Livsspursmaal» (2
udg. 1897), «Vaarkjenning» (1898), «Paa heimveg; nokre
talar» (1899), «Norsk salmesong; Elias Blix» (1904) og
lærebøger i landsmaal. I skrift og tale har E. været
virksom for den nynorske sprogbevægelse.
Eski- (tyrk., gammel), forekommer meget ofte i
sammensætning med bynavne.
Eski-Baba («Gamle papa»), by i Tyrkiet, vilajetet
Adrianopel, station paa jernb. Adrianopel—Konstantinopel;
omtr. 8000 indb. Gevær- og klædesfabrik.
Eski-Djumaja, by i Bulgarien, 40 km. v. f. Sjumla;
8926 indb. (1900). 1 april stort kvægmarked.
Eski-Hissar, landsby i det vestlige Lilleasien, 150
km. s.ø. f. Smyrna, vilajetet Aidin, med store ruiner af
den gamle frygiske by Laodikeia.
Eskil, den hellige (d. omtr. 1080), «Södermanlands
apostel», kom fra England som bispeviet missionær og
virkede i egnene om Mälaren. Et forsøg paa at faa
hedningerne til at lade være at ofre paa den gamle
ting- og offerplads Strängnäs kostede ham livet. Hans
dødsdag feiredes 22 juni. Han begravedes i Eskilstuna
og æredes som helgen.
Eskil (d. 1181), d. erkebiskop, son af den jydske
høvding Ghristjern Svendssøn, der var broder af erkebiskop
Asser, blev af Erik Emune gjort til biskop i Roskilde,
men kom senere paa kant med kongen, reiste bønderne
imod ham, men tabte og maatte betale store bøder.
1137 valgte kapitlet i Lund ham til erkebiskop, men
kun kongens mord s. a. gjorde det muligt at faa valget
stadfæstet. I 40 aar derefter var han den danske kirkes
øverste styrer. Han var en høit fremragende
personlighed, «kirkens kamplystne ridder og forsvarer», ofte i
skarp modsætning til Valdemar I og Absalon. Som ven
af Bernhard af Clairvaux grebes han af dennes idealer.
hvilket særlig viser sig i hans mange klosteranlæg
(Heridsvad, Esrom, Tommerup, Væ m. fl.). 1161 drog
E., efter at have lidt nederlag mod kong Valdemar I i
pavestriden, paa pilgrimsfærd til det Hellige land og var
derefter hele 7 aar i den fordrevne pave Alexanders
følge i Frankrige. Men omsider ændredes kongens
kirkepolitik, og E. vendte hjem, skrinlagde 1170 Knut Lavard
i Ringsted og kronede kongens søn Knut.
Landflygtig-hedsaarene havde imidlertid faaet ham selv til at længes
efter klosterstilheden, og han nedlagde endelig 1177 sit
embede til fordel for Absalon. Død i Clairvaux. [Litt. :
H. Olrik, «Konge og præstestand» IL]
Eskilstuna, by i Sverige, Svealand, Södermanlands
län, ved E. ån, 7.5 krti. fra dens munding i Mälaren;
26 841 indb. (1906). E. har teknisk skole, mekanisk
verksted med jernstøberi, betydelige kniv- og
jernvare-fabriker, en kgl. geværfabrik, anlagt 1836. I 190*6 fandtes
127 fabriker med en tilvirkningsværdi af 17^3 mill. kr.
og 5336 arbeidere. E. har navn efter Södermanlands
apostel, den hellige Eskil (s. d.).
Eskimo, tykt bomuldstøi, hvor islettraadene er grove
og jøsspundet, saa tøiet faar lang luv, som helt dækker
bindingen. E. væves saa tæt, at det vanskelig slipper
vædske igjennem. Benyttes derfor f. eks. til barnesenge.
Eskimobugten el. Åviktok el. Hamilton-Inlet,
en 240 km. lang fjord paa Labradors østkyst, under
omtr. 54J ° n. b., et hovedsæde for fangst af sæl, makrel,
sild etc. Omkr. 80 km. fra mundingen ligger den lille
fiskerby Rigolet.
Eskimoere eller, som de kalder sig selv, in nuit, bebor
Ishavets kyster fra Grønland i ø. til Beringstrædet i v.
Ifølge sin geografiske fordeling og berøring med
civilisationen kan de inddeles i tre grupper. 1. Den østlige,
som indbefatter stammerne paa Grønland, Baffinsland,
Labrador og egnene rundt Hudsonsbugten. 2. Den vestlige
fra egnene omkring Mackenzieelvens delta i ø. til Alaskas
vestkyst i v. 3. Den mellemste, som omfatter de fra
Boothia Felix, det amerikanske fastlands nordligste halvø,
i 0. til Kobbermineelven i v. boende stammer. I gruppe 1
er de i de danske besiddelser boende grønlændere os
mest bekjendt. De bor fra Angmagsalik paa Grønlands
østkyst til Itivdliarsuk paa dets vestkyst. Den kongelige
danske grønlandske handel fører tilsyn med disse e. og
sender aarlig flere store fartøier derop med proviant og
udstyr. Disse sydgrønlandske e. bor i træ- og
jordhytter og lever for det meste af sælfangst og fiske. Noget
jordbrug drives ogsaa. — Mindre kjendt er de
nordgrønlandske e., som lever adskilt fra sine sydligere
brødre ved den store isfyldte Melvillebugt. De
nordgrønlandske e.s udbredelse kan regnes fra Kap York i s.
til Ætah i n. De er hvert aar i forbindelse med de
skotske hvalfangere, som har sine fangstfelter deromkring,
og driver tuskhandel med dem. De lever af jagt paa
hvalros og sæl samt fiske. E. paa Baffinsland rundt
Hudsonbugten og paa Labrador staar samtlige i forbindelse
med civilisationen. — Den anden eller vestlige gruppe
deles i to stammer, kagmallik og nunatarmiunstammerne.
Kagmallik-e. var de oprindelige beboere af egnene rundt
Mackenzieelvens delta og vestover langs nordkysten af
Alaska. De er imidlertid nu næsten helt fortrængt af
den dygtigere, mere energiske og i intellektuel henseende
handicapper (g) opmand;
vegt-udjevner.
handicraft @ haandarbeide,
-verk. h.sman haandverker.
handiness (e) nethændthed;
letvindthed.
handiwork (e) hænders
gjerning.
handkerchief @ tørklæde,
handle - (t) handeln - © act;
(omgaaes med) treat, use, deal with;
(drive handel) trade, deal, traffic;
(om) be about — (f) agir, faire; en
user (bien, mal) avec q; traiter;
faire le commerce ; rendre, acheter ;
(om) ogs. avoir pour objet, rouler
sur. handledygtig, -kraftig —
® handlungsfähig — (e) vigorous,
energetic — (f) énergique,
handle-maade — ® Handlungsweise f —
(e) (way of) proceeding - (f)
manière (f) d’agir; procédé m.
handle (e) behandle; haandtere,
føre, bruge; manøvrere (skib);
betjene, bistaa (som sekundant); bruge
hænderne, føle ; skaft, (haand)greb ;
hank; (dør)vrider; redskab.
Händler (t)m, handlende;
forhandler.
handlich ® haandterlig.
handling — (t) Handlung f
-(e) act(ion); (i skuespil) ogs. plot,
story - (D action f, acte m.
handling @ berøring,
behandling; penselføring.
Handlung ® f, handling;
handel; forretning; butik.
handsel — (t) Handgeld n —
@ handsel, earnest — ® étrenne f ;
(give h.) étrenner q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
